Mulige læringspotentialer ved at integrere teknologiforståelse i eksisterende fag
DOI:
https://doi.org/10.7146/lup.v9i2.143046Nøgleord:
teknologiforståelse i fag, læringspotentialer, afslørende case, digitale teknologier, kompetencer, technology comprehension, learning potentials, revelatory case, digital technologies, competenciesResumé
Resumé
Teknologiforståelse er på den uddannelsespolitiske dagsorden, men det er stadig uklart, hvordan teknologiforståelsesfagligheden skal indgå i læreruddannelse og i folkeskole. Et casebaseret observationsstudie undersøger mulige læringspotentialer ved at integrere teknologiforståelse i eksisterende fag. Studiets empiriske grundlag er fire cases, som stammer fra gennemførte undervisningsaktiviteter, hvor teknologiforståelse som noget nyt er integreret i matematik på læreruddannelsen og i fysik/kemi, håndværk og design og dansk i folkeskolen. Data indsamles gennem deltagerobservation og interview. En induktiv temaanalyse danner grundlag for fund af to læringspotentialer: 1) Digitale teknologier kan både understøtte forståelse og gøre opmærksom på misforståelser af faglige begreber. 2) Samfundsmæssige problemstillinger, hvor teknologi spiller en væsentlig rolle, kan bringes i spil, når teknologiforståelse integreres i fag. Studiet fastslår, at der er læringspotentialer ved at integrere teknologiforståelse i eksisterende fag, men at der også kan være reelle udfordringer, som der skal tages højde for.
Abstract
This paper examines the learning potential of integrating technology comprehension in existing courses through a case-based observation study. The empirical foundation of the study consists of four revelatory cases that stem from completed teaching activities in which technology comprehension is integrated. Data is collected through observations and interviews. An inductive thematic analysis forms the basis for identifying two learning potentials. 1) Digital technologies can both support understanding and draw attention to misunderstandings of academic concepts. 2) Societal issues where technology plays a significant role can be brought into play when technological literacy is integrated into subjects. The case study states that there is learning potential in integrating technology comprehension into existing subjects, but there may also be real challenges that must be considered.
Referencer
Basballe, D. A., Hjorth, M., Iversen, O. S., Caspersen, M., Hansen, B. L., & Kanstrup, K. H. (2021). Gap-analyse af teknologiforståelse i det danske uddannelsessystem fra grundskole til ungdomsuddannelser. Danske Professionshøjskoler. https://xn--danskeprofessionshjskoler-xtc.dk/wp-content/uploads/2021/01/gap-analyse.2021.pdf
Bjørndal, C. (2003). Observation som vurderende øje. Klim.
Brandi, U., & Sprogøe, J. (2019). Det magiske øjeblik – kvalitativ analyse skridt for skridt. Hans Reitzels Forlag.
Børne- og Undervisningsministeriet (2021). Slutevaluering – teknologiforståelse har vist sig som en relevant, vigtig og krævende faglighed. https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf21/okt/211004-slutevaluering-teknologoforstaaelse.pdf
Clarke, A. E. (2007). Situational analysis. The Blackwell Encyclopedia of Sociology, 1-2.
Dolin, J., Black, P., Harlen, W., & Tiberghien, A. (2018). Exploring Relations between Formative and Summative Assessment. I J. Dolin & R. Evans (red.), Transforming Assessment (s. 53-80). Springer. https://doi.org/10.1007/978-3-319-63248-3_3
Dolin, J., Nielsen, J. A., & Tidemand, S. (2017). Evaluering af naturfaglige kompetencer. Acta Didactica Norge, 11(3), art. 2. https://doi.org/10.5617/adno.4702
Dysthe, O. (1997). Det flerstemmige klasserum – skrivning og samtale for at lære. Klim.
Flyvbjerg, B. (2010). Fem misforståelser om casestudiet. I S. Brinkmann & L. Tanggaard (red.), Kvalitative Metoder (s. 463-487). Hans Reitzels Forlag.
Godtliebsen, A., Nielsen, L., Kiær, K., Lorentzen, R. F., & Nissen, A. (2019). Kan man være ven med en robot? https://tekforsøget.dk/wp-content/uploads/2020/06/chatbot-5.kl_.-dansk-26-06-20.pdf
Holler, M. K. & Hansen, B. K. (2019). Breakout challenge – det fede frikvarter. https://tekforsøget.dk/wp-content/uploads/2020/06/Breakout-challenge-6.-kl-HD.pdf
Højgaard, T., & Sølberg, J. (2023). Fostering Competence: A Narrative Case Study of Developing a Two-Dimensional Curriculum in Denmark. Journal of Curriculum Studies, 55(2), 223-250. https://doi.org/10.1080/00220272.2023.2196570
Højsted, I. H. (2020). Teachers Reporting on Dynamic Geometry Utilization Related to Reasoning Competency in Danish Lower Secondary School. Digital Experiences in Mathematics Education, 6(1), 91-105. https://doi.org/10.1007/s40751-020-00059-3
Iversen, O. S., Dindler, C., & Smith, R. C. (2019). En designtilgang til teknologiforståelse. Dafolo.
Køhrsen, L., & Gissel, S. T. (2020). Teknologiforståelse og genreundervisning i dansk i indskolingen. Unge Pædagoger, 2020(1), 36-45.
Laborde, C. (2005). The Hidden Role of Diagrams in Students’ Construction of Meaning in Geometry. I J. Kilpatrick, C. Hoyles, O. Skovsmose & P. Valero (red.), Meaning in Mathematics Education (s. 159-179). Springer.
Lorentzen, R. F., Slot, M. F. & Hansen, T. I. (2021). Hvordan integreres teknologiforståelse i dansk? Learning Tech, 10, 21-46. https://doi.org/10.7146/lt.v6i10.122751
Mathiasen, H. (2020). Digitale teknologier i dansk universitetsundervisning – et didaktisk perspektiv. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 15(28), 1-5.
Papert, S. A. (1980). Mindstorms: Children, Computers, and Powerful Ideas. Basic Books.
Petersen, N. A. I., Dahl, U. P., Elmose, S., Mortensen, S. M., & Sørensen, A. S. (2020). Den uundgåelige stråling. https://tekforsøget.dk/wp-content/uploads/2020/06/Stråling-9-kl.-fysikkemi-efterår-2020.pdf
Prætorius, L. (u.å.). Kodning og bearbejdning af kvalitative data. https://laeremiddel.dk/viden-og-vaerktoejer/datakodning-analyse-og-fortolkning-af-empiriske-data/introduktion-til-analyse-og-fortolkning/kodning-og-bearbejdning-af-kvalitative-data/
Rentorff, I. (2015). Lige nu er allerede i morgen. Gyldendal.
Rusk, N., Resnick, M., Berg, R., & Pezalla-Granlund, M. (2008). New Pathways into Robotics: Strategies for Broadening Participation. Journal of Science Education and Technology, 17, 59-69. https://link.springer.com/article/10.1007/s10956-007-9082-2
Schmidt, J. R. (2019). Hvem definerer STEM i skolen og i skoleforskning? MONA, 2019(2), 70-88. https://tidsskrift.dk/mona/article/view/114698
Sølberg, J., Bundsgaard, J., & Højgaard, T. (2015). Kompetencemål i praksis – hvad har vi lært af KOMPIS? MONA, 2015(2), 46-59. https://tidsskrift.dk/mona/article/view/36308
Tannert, M., & Berthelsen, U. D. (2020). Digitale læremidler i danskfaget. Pædagogisk Indblik, 4. https://en.unipress.dk/media/17077/forskningsoversigt_digitale_laeremidler_i_danskfaget.pdf
Tekforsøget.dk (2018). Teknologiforståelse i folkeskolen. https://tekforsøget.dk/
Tougaard, S., Sølberg, J., & Marckmann, B. (2019). Evalueringstilgange i naturfag i grundskolen. https://neuc.dk/evalueringstilgange-i-naturfag-i-grundskolen/
TV 2. (2012). Regeringen vil smide Risøs atomaffald i udkantsdanmark. https://www.youtube.com/watch?v=sGKQNV0Iaqk
Undervisningsministeriet. (2018). Fælles Mål. GSK. Læseplan. Tilgængelig. Teknologiforståelse. pdf.pdf (emu.dk)
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2024 Forfatter og tidsskrift
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse –Ikke-kommerciel (by-nc).
Studier i Læreruddannelse og Profession kræver ikke afgivelse af copyright ved publicering. Dvs. at artikler - efter publicering i Studier i Læreruddannelse og -profession - kan udgives i andre sammenhænge, efter anmodning til LUP-redaktionen.
Det indsendte manus må ikke tidligere være blevet publiceret i nordiske tidsskrifter, og det må heller ikke være sendt parallelt til et andet tidsskrift med henblik på at komme i betragtning til at blive publiceret.
For artikler publiceret i 'Studier i læreruddannelse og -profession' tillades at læsere kan downloade, kopiere, distribuere, udskrive, søge eller linke til og citere fra til ethvert lovligt formål. 'Studier i læreruddannelse og -profession' tillader således ikke at læsere bruger artikler eller dele af dem i egne artikler uden at citere, eller på anden vis anvender dem til kommercielle formål (CC BY-NC)
'Studier i læreruddannelse og -profession tillader at forfatteren kan arkivere publiceret artikel (post-print) på egen institutions bibliotek (Institutional Repository) , hvis samtidigt forfatteren linker til artiklens DOI nummer.
