Studier i læreruddannelse og -profession

Redaktionelt forord

2023-06-26T13:07:47+02:00

Har vi et problem?

2023-06-26T13:10:36+02:00

Denne artikel undersøger problematisering af børn i vanskeligheder i danske skoler. Den trækker på begreberne om problematisering, sociale teknologier og dispositiver. Artiklen tager afsæt i en iagttagelse fra et empiriske materiale fra et kvalitativt studie på fire danske skoler, hvor lærere og pædagoger reflekterede over og delte erfaringer om børn i vanskeligheder i skolen. Denne iagttagelse var, at selvom de professionelles tydelige intention var at tale om og forstå disse børn på kontekstualiserede måder, så endte de ofte med at individualisere børnenes vanskeligheder. Artiklen undersøger denne spænding og dette dilemma og konkluderer, at feltet er præget af et individualiserende dispositiv.

Uddannelsesparat gennem myndiggørelse?

2023-06-26T13:22:14+02:00

Denne artikel sætter fokus på myndiggørelse og subjektifikationsprocesser i udskolingen. Med afsæt i Freires begreb om empowerment og Gert Biestas begreber om subjektifikation, lærificering, pseudo-empowerment og selv-objektivering, analyseres lærernes og elevernes forståelser og praksisser i forbindelse med uddannelsesparathedsvurderingen. I analysen ser vi, at uddannelsesparathedsvurderingen tilskynder lærerne til at udvikle en praksis, der ikke giver meget plads til, at eleverne kan blive andet og mere end objekter for andres intentioner og interventioner. Vi ser nærmere på, hvordan skolen og lærerne kan bidrage til, at eleverne bliver myndige borgere, som kan deltage i at udforme deres eget liv i forhold til at komme i uddannelse eller job samt træffe andre vigtige valg, som de er stillet overfor, når de er færdige med folkeskolen.

Hvilken slags faktorer er relateret til lærerstuderendes studieintensitet?

2023-06-26T13:24:29+02:00

Mange evalueringer har vist, at lærerstuderende bruger beskeden tid på at studere. I denne undersøgelse undersøger vi indflydelsen fra udvalgte faktorer, som er relateret til lærerstuderendes studieintensitet, baseret på undersøgelsesdata og strukturel ligningsmodellering. Analyserne bygger på svar fra 1224 lærerstuderende på fire forskellige campusser. Den vigtigste konstatering er, at studenternes selvdisciplin og akademisk pres skiller sig ud som de vigtigste faktorer, som har betydning for de studerendes studieintensitet. Hvis et lavt niveau af studieintensitet betragtes som et problem, kunne stimulering af de lærerstuderendes selvdisciplin i studiearbejdet og en skærpelse af arbejdskravene i de campusbaserede elementer af læreruddannelsen være et muligt middel. Implikationer for praksis og videre forskning diskuteres.

Fagdidaktik i et krydsfelt mellem læreruddannelse og praktik

2023-06-26T13:27:58+02:00

Denne artikel præsenterer resultaterne af en undersøgelse af lærerstuderendes kognition om grammatikundervisning i engelskundervisningen i grundskolen og på læreruddannelsen. På trods af kendte fordele ved den funktionelle grammatikundervisning ved vi, at en traditionel tilgang stadig spiller en rolle – for så vidt der undervises eksplicit i grammatik i engelskundervisningen. Formålet med denne undersøgelse er derfor at bidrage til at afdække, hvad der har betydning for de didaktiske valg, de lærerstuderende foretager i grammatikundervisningen, samt hvordan disse dannes i forbindelse med læreruddannelse og praktik. Undersøgelsen tager inspiration fra Q-metodologien, og ved hjælp af analyser af forskellige, kombinerede datatyper viser vores undersøgelse, at almenpædagogiske spørgsmål om elevers adfærd og motivation og forventninger til læreres forberedelsestid i højere grad end fagdidaktiske perspektiver vægtes af de engelskstuderende. Undersøgelsen bidrager dermed med viden om, hvordan lærerstuderende udvikler grammatikundervisningen i fremmedsprogsundervisningen, men den skriver sig også ind i en aktuel diskussion af fagdidaktikkens udfordringer i en kombinationsuddannelse.

”Praktikken er jo der, man kommer tættest på virkeligheden”

2023-06-30T08:15:31+02:00

I diskussionerne om læreruddannelsen står forestillingen om en praksisnær uddannelse med mere praktik centralt. Men er praksisnærhed ensbetydende med, at der også udvikles praksisnær viden om undervisning? Artiklen undersøger, i hvilken grad der udvikles praksisnær viden i lærerstuderendes skriftlige praktikopgaver. Ved hjælp af det teoretiske analyseapparat Legitimation Code Theory viser vores analyser, at det sjældent er tilfældet. Vores resultater peger på en række forhold omkring praktikfaget, som modarbejder intentionen om at udvikle praksisnær viden, og at der generelt hersker en uklarhed i læreruddannelsen om, hvad der forstås ved praksisnær lærerviden.

Naturfag i det flerkulturelle klasserommet som tema i lærerutdanningen

2023-06-30T08:17:13+02:00

Flerkulturelle perspektiver har vært et satsningsområde i de seneste lærerutdanningsreformene i Norge, men det tar tid å implementere i de ulike lærerutdanningsfagene. Forberedelser til å møte skolens mangfold kan skje som del av både teori og praksis. Artikkelen belyser hvordan teoriundervisningen i lærerutdanningsfaget naturfag kan gjøres mer praksisnær ved å utforske eksempler fra naturfagundervisning i skoleklasser med språklig og kulturelt mangfold. Eksemplene er hentet fra et designbasert forskningsprosjekt der to lærere på en av lærerutdanningens partnerskoler utprøvde ulike språklige støttestrukturer. Målet var å styrke deltakelsen i naturfaglige læringsprosesser hos mellomtrinnselever som lærer norsk og naturfag parallelt. Lærernes tilrettelegging, deres didaktiske lederskap av de aktuelle undervisningssekvensene, analyseres først i lys av teori om bruk av støttestrukturer (scaffolding). Så belyses undervisningspraksisen gjennom å innta et mer overordnet perspektiv på likeverdspørsmål og diskutere hvordan slike praksiseksempler kan inngå i teoriundervisningen i lærerutdanningsfaget naturfag for å styrke flerkulturelle perspektiver.