https://tidsskrift.dk/SLP/issue/feed Studier i læreruddannelse og -profession 2019-10-23T05:12:14+02:00 Vibeke Schrøder vs4@kp.dk Open Journal Systems https://tidsskrift.dk/SLP/article/view/106181 forord 2019-10-23T05:11:18+02:00 Redaktionen LUP nanna.duchene@gmail.com 2018-06-13T08:24:46+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/SLP/article/view/97264 Uddannelsesforståelser i læreruddannelsen - belyst gennem litteraturstudier og empiriske undersøgelser blandt undervisere 2019-10-23T05:12:05+02:00 Jens Hansen Lund je@via.dk <p><span>Baseret på kondensering af international forskning og empirisk materiale fra dansk læreruddannelse diskuteres begrebet uddannelsesforståelse i artiklen. Dette begreb anvendes som samlebetegnelse for grundlæggende antagelser om uddannelsen og artiklen tematiserer, hvordan aktører i og omkring læreruddannelsen løbende kan være i dialog om, reflektere over, udvikle og kritisere sådanne grundlæggende antagelser. Uddannelsesforståelse fremhæves som et nyere og indtil videre fagligt svagt funderet begreb, men der argumenteres for den afgørende betydning af eksplicit og kritisk refleksion over sådanne forståelser. Begrebet er kun i meget begrænset omfang adresseret internationalt, men baseret på en bredere litteratursøgning inden for feltet identificeres tre overordnede temaer, som formaterer litteratursøgningens resultater: 1) ”Sammenhæng” som en grundlæggende uddannelsesdidaktisk kategori, der er hyppigt og normativt anvendt men sjældent defineret. 2) Anbefalinger til læreruddannelsen som helhed er oftest baseret på et snævert fokus fx et bestemt fag eller en bestemt pædagogisk værdi. 3) Empiriske aktørperspektiver er sjældent anvendt og studenterperspektiver har dominans i de eksempler, der findes. På baggrund af disse tre tematiseringer udvikles der en række spørge- og opmærksomhedsfelter, som fremtidige studier i uddannelsesforståelser kan lade sig inspirere af. Som afslutning opstilles tre forskellige modeller for, hvorledes løbende kritiske drøftelser af grundlæggende antagelser om læreruddannelsen kan komme til stede i organiseringen af uddannelsens indhold og samarbejdet mellem underviserne.</span></p><p>Abstract: <br />Basic Beliefs in Teacher Education. <br />Departing from international research literature and Danish empirical research, the article seek nuances in and discuss the notion of basic beliefs in and of teacher education. The research calls for this kind of discussions but the article also shows that both research and educational practices are  rather poor of systematic approaches to the field of basic educational assumptions. Analysis of the literature identify a set of points for attention: 1) The notion of coherence is often used, but seldom defined in research about basic beliefs in teacher education. 2) General advice to teacher education is often based on more focused research i.e. a single subject ore a single pedagogical value. 3)  Subject perspectives are seldom used in the research and if they are, student perspectives dominate. Finally, the article presents three different ways of anchoring discussions of basic beliefs in the practice of teacher education.</p><p class="textbox" dir="ltr"><!-- /react-text --><!-- react-text: 336 --> <!-- /react-text --><!-- react-text: 337 --> <!-- /react-text --></p><p><span><br /></span></p><p class="textbox" dir="ltr"> </p><p class="textbox" dir="ltr"><!-- /react-text --><!-- react-text: 336 --> <!-- /react-text --><!-- react-text: 337 --> <!-- /react-text --></p><p><span><br /></span></p> 2018-06-13T08:24:46+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/SLP/article/view/97591 Rum for udvikling af praksis-, professions- og forskningsviden? 2019-10-23T05:11:47+02:00 Mette Molbæk mem@via.dk Sidse Hølvig Mikkelsen SIHM@via.dk <p> </p><p> </p><p><strong><span style="font-family: Calibri;">Resumé</span></strong></p><p> </p><p><span style="font-family: Calibri;">Denne artikel adresserer muligheder og udfordringer i relationerne mellem læreruddannelse, profession og forskning og har til formål at undersøge, hvordan samspillet mellem den praksis (og teori), der er i folkeskolen, og den teori (og praksis), lærere og lærerstuderende møder på grund- og efteruddannelsen, kan faciliteres. <br /> Problemstillingen behandles teoretisk og empirisk med udgangspunkt i et forsknings- og udviklingsprojekt designet med intentionen om at skabe ligeværdige og udviklende møder mellem praksis-, professions- og forskningsviden. <br /> I artiklen præsenterer vi fund vedrørende den måde, vi organiserer forsknings- og udviklingsprojekter på, samt forhold omkring tid og muligheden for en dybere forståelse af praksis.<br /> Konklusionen er, at hvis vi vil facilitere møder mellem forskellige typer af viden og ad den vej skabe reel kompetenceudvikling for alle involverede aktører, er vi nødt til at rammesætte vores forsknings- og udviklingsprojekter, så de både understøtter en systematisk og differentieret tilgang, og vi må prioritere tid til fordybelse samt udvikle en samarbejdende kultur med fokus på en analyserende tilgang til udvikling af alle aktørers praksis. Vores fund og konklusioner indeholder endvidere nye perspektiver på, hvordan vi kan se og praktisere læreruddannelse.</span></p><p><span style="font-size: medium;"><br /></span></p><p><span style="font-size: medium;"><br /></span></p><p><span style="font-size: medium;">Abstract</span></p><p> </p><p><span style="font-size: medium;">This article addresses challenges in the relations between teacher education, profession and research and aims to explore how we can increase the interaction between the practice (and theory) in schools and the theory (and practice) teachers and student teachers meet in pre- and inservice training.   </span></p><p> </p><p><span style="font-size: medium;">The problem area is discussed theoretically and empirically based on a research and development project designed with the aim to facilitate equal and developing meetings between practice knowledge, professional knowledge and research knowledge.</span></p><p> </p><p><span style="font-size: medium;">In the article, we present findings regarding the way we organize research and development project as well as aspect of time and the opportunity for deeper understandings of practice.</span></p><p> </p><p><span style="font-family: Calibri;">The conclusion is that if we want to facilitate meetings between different types of knowledge we need to frame our research and development projects so they support both a systematic and differentiated approach, we need to prioritize time and we need to create cultures of cooperation which stress an analyzing approach to all participants practices.<br /> Our findings and conclusion also entail new perspectives of how we should understand and practice teacher education.</span></p><p> </p> 2018-06-13T08:24:46+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/SLP/article/view/103020 Caseanalyse i læreruddannelsen 2019-10-23T05:11:28+02:00 Ole Gammelgaard ogam@ucsyd.dk <p><strong>Resumé</strong></p><p><em>Artiklen tilbyder et teoretisk og empirisk blik på underviserens arbejde med caseanalyser inden for læreruddannelsen. Ambitionen er primært at udvikle en analytisk model på et professionsdidaktisk grundlag og sekundært at afklare, hvordan analysen empirisk kan håndteres inden for rammerne af en professionel praksis, hvor der er travlt med at undervise. Undersøgelsens væsentligste teoretiske resultater er, at den analytiske model kan forstås som en række delanalyser: en kontekst-, en handlings-, en baggrunds-, en udviklings- og en resultatanalyse. Empirisk er der tale om mindst to sammenhængende caseanalyser forskudt i tid, hvor den første kvalificerer det indgreb, der afprøves i den anden. Artiklen henvender sig primært til undervisere og forskere ved professionshøjskolerne, men er relevant for alle, der arbejder med undervisning.</em></p><p><strong>Abstract</strong></p><p>The article offers a theoretical and empirical view on case analysis performed by teacher trainers. First of all, the ambition is to develop an analytical model based on educational theory relevant for teacher training, secondly to identify how the case analysis can be applied within a professional practice focusing on teaching. The main results of the research are that the analytical model can be understood as a number of minor analyses each with their own research question: a context, an action, a background, a development and a result analysis. Empirically we speak of at least two intertwined case analyses shifted in time. The first analysis qualifies the pedagogical action that is tested in the second. The article is primarily addressed to teacher trainers and researchers within teacher education, however, it is relevant to everyone reflecting on teaching.</p> 2018-06-13T08:24:46+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/SLP/article/view/27714 Læreres kompetenceudvikling - ud fra knowledge-of-practice 2019-10-23T05:12:14+02:00 Hanne Møller ham@ucc.dk <p>Resume</p><p>For at kunne skelne mellem tiltag til lærerudvikling har Cochran-Smith og Lytle udviklet tre grundforståelser af forholdet mellem læreres viden og deres praksis. En af disse, <em>Knowledge-of-practice</em>, er udgangspunkt for artiklen, idet vi med <em>Lektionsstudier</em> eksemplificerer potentialerne ved at benytte tiltag inden for denne grundforståelse. I Japan benyttes lektionsstudier i alle fag, mens tiltaget i Vesten overvejende bruges i matematikfaget og med et fagdidaktisk fokus. Ud fra en case om lektionsstudier i danskfaget argumenterer vi for, at tiltag som lektionsstudier giver lærere mulighed for at udforske og løse problemstillinger i deres undervisningspraksis fra et samtidigt alment og fagdidaktisk perspektiv.</p><p> </p><p>Abstract</p><p><span style="font-size: medium;">To be able to differentiate between approaches to teachers’ professional development, Cochran-Smith and Lytle have developed three conceptions of the relationships between teachers’ knowledge and their practice. One of these, <em>Knowledge-of-practice</em>, is the basis for this article, as we use <em>Lesson studies </em>to exemplify the potentials of approaches within this conceptualization. In Japan, Lesson studies are used in all subjects, whereas in the West the approach predominantly is used in Mathematics and with a focus on pedagogical content knowledge. Based on a lesson study case in the subject of Danish, we argue that approaches as lesson study provide teachers the possibility to research and solve teaching problems with a focus simultaneously on pedagogical knowledge and pedagogical content knowledge.</span></p> 2018-06-13T08:24:46+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/SLP/article/view/97571 Didaktik i integrativa lärarprofessionsämnen 2019-10-23T05:11:56+02:00 Jesper Sjöström jesper.sjostrom@mah.se <p><span style="line-height: 106%; font-family: 'Times New Roman',serif; font-size: 16pt; mso-ansi-language: SV; mso-fareast-language: EN-US; mso-fareast-font-family: Calibri; mso-bidi-language: HE;"><span style="line-height: 106%; font-family: 'Times New Roman',serif; font-size: 12pt; mso-ansi-language: SV; mso-fareast-language: EN-US; mso-fareast-font-family: Calibri; mso-bidi-language: HE;">Artikeln diskuterar vad ämnesdidaktik (på danska: fagdidaktik) är och kan vara och presenterar ett ramverk för didaktik i integrativa lärarprofessionsämnen. I de senare undervisas ämneskunskaper integrerat med kunskaper för lärarprofessionen, främst didaktik. Ramverket, som utvecklats med inspiration från Klafkis didaktiska analys, består av tio analysområden för att utveckla ämnesdidaktiken inom olika lärarprofessionsämnen. Analysområdena kan även användas som vägvisare för den ämnesdidaktiska forskningen, som är olika utvecklad inom olika ämnesområden. Aktiv didaktisk forskning är nödvändig för att åstadkomma forskningsbaserade lärarutbildningar. I slutet av artikeln presenteras några sammanfattande tankar kring professionsdidaktik för blivande lärare och vilka implikationer det får för lärarutbildarnas kompetensutvecklingsbehov.</span></span></p><p> </p><p>Abstract.</p><p>The article discusses what subject-matter Didaktik is and could be and presents a framework for Didaktik in integrative teacher education subjects. In these, subject knowledge is taught together with knowledge for teacher professions, mainly Didaktik. The framework was developed with inspiration from Klafki’s Didaktik analysis. It consists of ten analytical areas for developing subject-matter Didaktik in different teacher education subjects. The analytical areas can also be used as guides for research in subject-matter Didaktik, which is developed to different degrees in different subject areas. Active research in Didaktik is necessary to achieve research-based teacher education. The article concludes by providing some ideas concerning the knowledge base of the teacher profession, including its consequences for teacher educators’ professional development.  <br />Keywords (English): teacher education, integrative Didaktik, knowledge base for teacher professions, general subject-matter Didaktik, pedagogical praxis, didactical research  </p><p><span style="line-height: 106%; font-family: 'Times New Roman',serif; font-size: 16pt; mso-ansi-language: SV; mso-fareast-language: EN-US; mso-fareast-font-family: Calibri; mso-bidi-language: HE;"><span style="line-height: 106%; font-family: 'Times New Roman',serif; font-size: 12pt; mso-ansi-language: SV; mso-fareast-language: EN-US; mso-fareast-font-family: Calibri; mso-bidi-language: HE;"><br /></span></span></p> 2018-06-13T08:24:46+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/SLP/article/view/97952 Anvendelsesforpligtet grundforskning på læreruddannelsen 2019-10-23T05:11:38+02:00 Bo Nielson bnie@phmetropol.dk <h1> </h1><p><em><span style="font-family: Arial; font-size: small;">Siden 2013 har læreruddannelsen fået pligt til at bedrive forskning og udvikling (FoU) som en del af kerneopgaven. Denne opgave er blevet implementeret på meget forskellige måder på landets læreruddannelser. I denne artikel argumenterer jeg for, at FoU skal balancere et ideal om transformation af praksis gennem udfordringsbasering og løsningsorientering, samtidig med at der skal ydes et substantielt bidrag til forskningsfeltet. FoU skal ligeledes balancere et ideal om praksisnærhed og medinddragelse samtidig med et ønske om generaliserbarhed og skalering. Artiklen afsluttes med en introduktion til interventionsforskningen som et konstruktivt bud på en ramme og struktur, der kan rumme ovenstående fordringer. </span></em></p><p> </p><p><span style="font-size: medium;">To be able to differentiate between approaches to teachers’ professional development, Cochran-Smith and Lytle have developed three conceptions of the relationships between teachers’ knowledge and their practice. One of these, <em>Knowledge-of-practice</em>, is the basis for this article, as we use <em>Lesson studies </em>to exemplify the potentials of approaches within this conceptualization. In Japan, Lesson studies are used in all subjects, whereas in the West the approach predominantly is used in Mathematics and with a focus on pedagogical content knowledge. Based on a lesson study case in the subject of Danish, we argue that approaches as lesson study provide teachers the possibility to research and solve teaching problems with a focus simultaneously on pedagogical knowledge and pedagogical content knowledge.</span></p> 2018-06-13T08:24:46+02:00 ##submission.copyrightStatement##