https://tidsskrift.dk/SLP/issue/feed Studier i læreruddannelse og -profession 2019-12-20T12:18:09+01:00 Vibeke Schrøder vs4@kp.dk Open Journal Systems https://tidsskrift.dk/SLP/article/view/117985 Redaktionel indledning 2019-12-20T11:26:52+01:00 Vibeke Schrøder, docent vs4@kp.dk Rene B Christiansen, docent rbc@pha.dk Thomas Thyrring Engsig, docent tte@ucn.dk <p>Temaet for dett e nummer af Studier i Læreruddannelse og -profession er teknologiforståelse.<br>Teknologiforståelse som faglighed, som begreb og som praksis,<br>der for indeværende er ved at få liv i læreruddannelse, skole, udvikling<br>og forskning. De seks artikler inden for temaet viser læseren, at teknologiforståelse<br>– selvom det er et relativt nyt begreb – allerede antager mange forskellige<br>praktiske og teoretiske former, ligesom det aktualiserer sig i mange<br>forskellige uddannelseskontekster.</p> 2019-12-20T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/SLP/article/view/117976 Socio-teknologisk fantasi og formåen 2019-12-20T10:20:51+01:00 Thomas Illum Hansen, Forskningschef thih@ucl.dk Dorthe Kingo Thruelsen, Uddannelsesleder dkth@ucl.dk Lotte Hofer Skinnebach, Uddannelsesleder lihs@ucl.dk <p>Med denne artikel præsenterer vi baggrund, rammesætning, teoriudvikling og<br>resultater i forbindelse med et større, tværfagligt refl ek sionsforløb om teknologiforståelse<br>i de to læreruddannelser i henholdsvis Odense og Jelling. I forbindelse<br>med rammesætningen beskriver vi organiseringen af didaktiske refl eksionsrum og<br>undersøgelsesfællesskaber. Udgangs punktet er et dobbelt didaktisk perspektiv på<br>teknologiforståelse som fænomen og som gryende faglighed, der udfordrer de eksisterende<br>fagligheder i både folkeskolen og læreruddannelsen. Resultatet er et bud<br>på, hvordan udvikling og forskning i relation til læreruddannelsen kan bidrage til<br>at etablere et bredere og mere helheds orienteret perspektiv på teknologiforståelse<br>end det, der udvikles i og som videnskabsfag og skolefag.</p> 2019-12-20T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/SLP/article/view/117979 “Jeg er nogle gange kun én YouTube-video foran børnene” 2019-12-20T10:32:05+01:00 Rene B Christiansen, Docent rbc@pha.dk Anne-Mette Nortvig, Lektor ame@pha.dk Tina Hejsel, Adjunkt thej@ucsyd.dk <p>Faget teknologiforståelse er nyt i folkeskolens fagrække, og indhold samt metoder<br>skal udvikles til relevante læreprocesser. Artiklen her fokuserer på læreres erfaringer<br>med, forståelse af og forslag til, hvordan mellemtrinsfaget Teknologiforståelse<br>kan udfoldes.<br>Med teoretisk udgangspunkt i Mishras og Koehlers TPACK-model (2006) og<br>metodisk afsæt i grounded theory forsøger artiklen at bidrage med kategoriseringer<br>af læreres konkrete erfaringer og evalueringer af både det nye fags indholdsområde,<br>det didaktiske område og det teknologiske område samt overlappene mellem dem.</p> 2019-12-20T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/SLP/article/view/117980 Digital myndiggørelse fra Kant over Dewey til teknologiforståelse i folkeskolen 2019-12-20T10:42:20+01:00 Johannes Fibiger, Lektor jfib@via.dk Rasmus Fink Lorentzen, Lektor ralo@via.dk Mikkel Hjorth, Lektor misi@via.dk Niels Jacob Pasgaard, Lektor njpa@via.dk 2019-12-20T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/SLP/article/view/117981 Læreres og lærerstuderendes forståelse af computationel tankegang i relation til matematikundervisningen: Et hermeneutisk litteraturinterview 2019-12-20T10:49:01+01:00 Camilla Finsterbach Kaup, Lektor cmf@ucn.dk <p>Formålet med denne artikel er at undersøge eksisterende litt eratur for at skabe overblik<br>over viden, der relaterer sig til læreres og lærerstuderendes holdninger til og<br>forståelse af begrebet computationel thinking (CT) i relation til matematikfaget. Der er<br>arbejdet ud fra en hermeneutisk forståelse i tilblivelsen af litt eraturreviewet, og i alt<br>indgår seks centrale tekster. Det identifi ceres, at lærerne og de lærerstuderende ofte<br>ikke har kendskab til CT, og de mangler klare idéer til, hvordan det kan inddrages<br>i undervisningen. Det ses derfor centralt, at lærerne og de lærerstuderende igennem<br>kompetenceudvikling støtt es i at udvikle brugen af CT igennem didaktiske<br>faglige situationer, de kan relatere til egen undervisningspraksis. Ved at have fokus<br>på kompetenceudvikling kunne der ses en ændring i deltagernes forståelse af CT,<br>særligt i relation til fagområdet matematik. Ligeledes var arbejdet med højniveau<br>programmeringssprog med til at udvikle lærernes og de lærerstuderendes forståelse<br>for CT og herunder også deres matematiske begrebsforståelse.</p> 2019-12-20T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/SLP/article/view/117982 Teknologiforståelse og adaptive test i skolen 2019-12-20T11:01:03+01:00 Jonas Dreyøe, Ph.d.-stipendiat jmd@hum.aau.dk Andreas Lindenskov Tamborg, Post doc, andreas_tamborg@ind.ku.dk Sanne Lisborg, Ph.d.-stipendiat sali@hum.aau.dk Jonathan Hermansen, Adjunkt johe@kp.dk <p>Denne artikel omhandler sammenhængen mellem læreres holdninger til og viden<br>om de nationale test og deres anvendelse af testdata. Vi undersøger en tese om,<br>at lærernes viden om resultaterne fra de nationale test er betinget af deres forståelse<br>af den bagvedliggende teknologi udtrykt gennem deres holdning til og anvendelse<br>af testen. Artiklen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse af Bundsgaard<br>&amp; Puck (2016), der omhandler lærernes brug af resultaterne fra de nationale test,<br>deres holdninger til testen og deres faktuelle viden om, hvordan den kan anvendes.<br>Bundsgaard &amp; Puck (2016) har lagt deres indsamlede data off entligt tilgængeligt,<br>og det rummer muligheden for at nuancere og udvide deres konklusioner.<br>Spørgeskemaundersøgelsen indeholder besvarelser fra 768 danske folkeskolelærere.<br>På baggrund af datasætt et har vi udvalgt en række spørgsmål vedrørende læreres<br>anvendelse af, opfatt else af, viden om og fortolkning af de nationale testresultater.<br>Datasætt et giver mulighed for at sammenholde lærernes viden om, anvendelse af og<br>holdninger til de nationale test, hvilket ikke tidligere er blevet undersøgt.<br>I vores artikel konkluderer vi, at der er sammenhæng mellem lærernes viden om<br>udlægningen af resultaterne fra de nationale test og deres anvendelse af testresultaterne.<br>Lærerne, der udviser større viden om fortolkningen af testresultaterne, er<br>mere tilbøjelige til at undersøge elevernes svar samt sammenholde resultaterne med<br>tidligere år. Omvendt fi nder vi ikke nogen sammenhæng mellem lærernes holdning<br>til de nationale test og deres viden om udlægningen af testresultaterne. Analysen<br>præsenterer ny viden om sammenhængen mellem viden, forståelse og anvendelse<br>af de nationale test blandt danske lærere på baggrund af regressionsanalyser, der<br>kontrollerer for lærernes erfaring med testen, anciennitet i lærergerningen og<br>undervisningsfag. I diskussionen fremhæves implikationerne ved at introducere<br>et teknologisk komplekst redskab, som de nationale test, som evalueringsværktøj<br>og didaktisk udviklingsredskab i folkeskolen. Artiklen bidrager med at identifi -<br>cere nogle af de mulige konsekvenser, der er ved at anvende de nationale test som<br>udgangspunkt for lærernes formative evalueringspraksis.</p> 2019-12-20T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/SLP/article/view/117983 Lærerfaglig teknologiforståelse 2019-12-20T11:09:40+01:00 Thilde Emilie Møller, adjunkt them@kp.dk Vibeke Schrøder, docent vs4@kp.dk Mads Middelboe Rehder, adjunkt mamr@kp.dk <p>Denne artikel undersøger digitale teknologiers rekonfi guration i skiftende uddannelseskontekster.<br>Fra et efteruddannelsesforløb om teknologiforståelse, det 21.<br>århundredes kompetencer og nye lærerroller følger vi to læreres implementering af<br>et undervisningsforløb på deres skole, der er inspireret af erfaringer med Padlet-teknologien,<br>som de har gjort sig i forbindelse med efteruddannelsesforløbet. Selvom<br>undervisningsforløbet i skolen omhandler kreativitet og kollaboration, bruger<br>børnene Padlet-teknologien på uventede og ifølge lærerne upassende måder, som<br>rækker ud over skolens legitime videnspraksis. Vi peger i artiklen på behovet for<br>en lærerfaglig teknologiforståelse i læreres efteruddannelsesforløb, der indbefatt er<br>digitale teknologiers rekonfi guration i situerede praksisser, og som favner teknologi<br>som en kulturkraft.</p> 2019-12-20T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/SLP/article/view/117984 Suspension og eksemplaritet i undervisning: Et immanent perspektiv på lærergerningen 2019-12-20T11:19:06+01:00 Morten Timmermann Korsgaard, lektor morten.korsgaard@mau.se Mikkel Helding Vembye, Ph.d.-stipendiat MIHV@edu.au.dk Stig Skov Mortensen, pædagogisk konsulent ssm@ffd.dk <p>Denne artikel præsenterer det didaktiske begrebspar suspension og eksemplaritet i<br>relation til en nyere udvikling i den pædagogiske fi losofi . Suspension og eksemplaritet<br>præsenteres som grundlaget for det at skabe ’skoletid’. Ved at suspendere verdens<br>larm og ved at lægge det eksemplariske på bordet for eleverne skaber læreren<br>mulighed for fordybelse og interesse. Denne defi nition af skolens kerneaktivitet har<br>vundet frem i den pædagogiske fi losofi de senere år og her præsenteres for første<br>gang i dansk sammenhæng en læsning, der tager udgangspunkt i de to nævnte<br>begrebers betydning for bevægelsen.</p> 2019-12-20T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/SLP/article/view/117991 Lærerekspertise: Kontrol, autonomi eller ’autonomi forudsat evner’? 2019-12-20T12:09:56+01:00 Lise Isabella Svendsen, cand.psych lise.svendsen@outlook.dk Jacob Klitmøller, lektor jaklit@psy.au.dk <p>I denne artikel præsenteres divergerende forståelser af lærerekspertise med henblik<br>på at problematisere elementer af den aktuelt dominerende forståelse (som har<br>domineret i de seneste års reformer) med udgangspunkt i forskning i ekspertise.<br>Væsentligst er det, at den aktuelt dominerende ekspertiseforståelse, med sit fokus<br>på kontrol, generaliseret viden og analytisk refl eksion, modarbejder lærernes mulighed<br>for at udvikle sig til – og agere som – eksperter, der arbejder situeret og via<br>erfaret mønstergenkendelse. Løsningen er dog ikke at svinge pendulet helt væk fra<br>kontrol og over imod fuld autonomi – ekspertiseforskningen viser også, at hverken<br>kontrol eller autonomi er anvendelige på samtlige stadier af ekspertens udvikling.<br>Ved at tage udgangspunkt i ekspertiseforskning udvikles således nye perspektiver<br>for fremadrett et forståelse af – og arbejde med – lærerekspertise.</p> 2019-12-20T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/SLP/article/view/117987 Læreruddannelsens vidensgrundlag efter reformen 2019-12-20T11:40:10+01:00 Jørn Bjerre, lektor jbje@edu.au.dk Hans Dorf, lektor emeritus hado@edu.au.dk <p>Med udgangspunkt i Basil Bernsteins teori om viden, kompetence og performance,<br>diskuterer artiklen det, den betegner som læreruddannelses vidensgrundlag. Det<br>konkrete udgangspunkt er bekendtgørelsen for uddannelseselementet Almen<br>undervisningskompetence (fra 2013-reformen), som sammenlignes med det tilsvarende<br>fag i den tidligere læreruddannelse, Almen didaktik. Via denne sammenligning<br>argumenteres der for, at læreruddannelsens vidensgrundlag ikke har bevæget<br>sig i retning af det øgede fokus på kompetence, som ligger i uddannelsens aktuelle<br>selvbeskrivelse – men derimod har bevæget sig i retning af et øget fokus på performance.<br>Videre argumenteres der for, at det fokus på generiske kompetencer, som<br>tilstræbes via bevægelsen mod kompetencer, ikke vil kræve mindre, men et større<br>fokus på domænespecifi k viden.</p> 2019-12-20T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/SLP/article/view/117988 Skolekultur, lærerstart og fodfæste 2019-12-20T11:47:36+01:00 Lisbeth Lunde Frederiksen, forskningsleder lluf@via.dk Elisabeth Halse, lektor elha@via.dk Inge Raun Jensen, lektor inrj@via.dk <p>Artiklen undersøger hvilke forståelser af begrebet skolekultur, der har betydning<br>for nye lærers professionelle, personlige og sociale udvikling i starten af deres karriere,<br>der kan identifi ceres i empirisk forskning i perioden (2010-16)? Der fremanalyseres<br>4 centrale temaer: samarbejde, mestre kontra performe, stemning og karriere.<br>Alle studier anbefaler horisontale, sociale relationer og professionel frihed, når nye<br>lærere samarbejde og at samarbejdet skal handle om selvformulerede åbne spørgsmål<br>relateret til udfordringer i praksis. Et studie peger på at nye læreres self-effi -<br>cacy og depressionsfølelse er stærkt knytt et til skolekulturens målorientering og<br>at samarbejde eller mentoring af nye lærere med lav self-effi cacy i en skole med<br>lav mestringsorientering eller høj performanceorientering kan føre til endnu lavere<br>self-effi cacy eller sågar depression, hvorfor mentoring ikke altid kan siges at være<br>positiv. To studier peger på vigtigheden af skolekulturens imødekomne og venlige<br>stemning for at den nye lærer kan udvikle sig professionelt. Organisatorisk kaos og<br>manglende procedurer kan påvirke skolekulturen negativt og betyde manglende<br>professionel udvikling, og dermed også den nye læreres mulighed for fodfæste.<br>Et studie peger på vigtigheden af, at skolekulturen giver plads til at forholde sig<br>til sin karriere. Allerede fra første dag, er optaget af deres karriere og fremtidig<br>arbejdsliv, særlig på tre områder: Undervisning – blive en god lærer (horisontal),Ledelse<br>– opad i hierarkiet (vertikalt),Work-life balancen .</p> 2019-12-20T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/SLP/article/view/117989 Stressdiskurser i det senmoderne lærerliv 2019-12-20T11:53:47+01:00 Lisbeth Harritz Kappelgaard, adjunkt lisbethhk@hum.aau.dk <p>Arbejdsrelateret stress blandt lærere udgør en stigende udfordring i de Skandinaviske<br>lande. I Danmark er stress og andre psykiske belastningsreaktioner årsag til<br>halvdelen af alle tidlige invalidepensioneringer. Gennem arbejdslivsfortællinger fra<br>lærere, invalidepensionerede lærere samt øvrige aktører i folkeskolen, sætt er artiklen<br>fokus på oplevede udfordringer i lærergerningen. Gennem artiklen konkluderes<br>det, at der i særlig grad opleves udfordringer i relation til ændrede forventninger fra<br>det omkringliggende samfund og det politiske system, som har betydning for den<br>måde lærerens rolle og ansvarsområde anskues på. Desuden italesætt es det som<br>udfordrende at balancere mellem nærhed og distance i relationsarbejdet. Slutt eligt<br>beskriver nogle lærere, hvordan det kan være vanskeligt at tale åbent om oplevede<br>stressbelastninger – både hos sig selv og kollegaer, hvilket kan vanskeliggøre at<br>man kommer udfordringer til livs.</p> 2019-12-20T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement##