https://tidsskrift.dk/SLP/issue/feed 2025-03-10T11:28:10+01:00 Stefan Ting Graf stgr@ucl.dk Open Journal Systems https://tidsskrift.dk/SLP/article/view/149890 2024-11-13T12:31:53+01:00 Kenneth Reinecke Hansen keha@kp.dk Stine Thygesen stth@kp.dk Maria Christina Secher Schmidt mrsc@kp.dk Signe Gottschau Malm sigm@kp.dk

<p>Makkerarbejde er udbredt i grundskolen, men ofte er det form uden fagdidaktisk bund, og ofte er det diffust, hvordan eleverne skal samarbejde. Systematiseret Klassekammerathjælp (SYKL) støtter elevernes såvel sociale som faglige deltagelse. I SYKL arbejder eleverne sammen om faglige opgaver i makkerpar, hvor den ene er hjælper, den anden hjulpen, hvorefter rollerne byttes rundt. Dialogen struktureres vha. stilladskort og faglige tips. Denne artikel omhandler SYKL i dansk i 4. klasse (10-11 år). Vi undersøger, hvad der kendetegner elevernes sociofaglige deltagelse i SYKL og opgavens betydning i relation hertil. På baggrund af videoobservation og multimodal interaktionsanalyse finder vi, at elevernes sociofaglige deltagelse fremmes, hvis SYKL-opgaven er undersøgende, udfordrende, indeholder både lukkede og åbne elementer samt lægger op til, at eleverne skal gøre noget konkret ud over at samtale. Afslutningsvis diskuterer vi, hvordan pararbejdet også må ses i lyset af andre forhold som fx de sociofaglige dynamikker i elevfællesskabet.</p>

2025-03-04T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 Forfatter og tidsskrift https://tidsskrift.dk/SLP/article/view/150441 2024-10-25T15:05:13+02:00 Holger Juul juul@hum.ku.dk Stine Fuglsang Engmose stfe@pha.dk Bettina Buch bbu@pha.dk

<p><strong>Problemstilling</strong>: Der er stor variation i tilbud til elever med lettere kodningsvanskeligheder. Det kan afspejle manglende adgang til og viden om hjælpsomme indsatser for målgruppen.&nbsp;&nbsp;</p> <p><strong>Forskningsspørgsmål</strong>: Kan en delvist klassebaseret indsats forbedre læse- og stavefærdighed for elever med lettere kodningsvanskeligheder?&nbsp;</p> <p><strong>Metode</strong>: To 12-ugers indsatser med fokus på hhv. betydningsprincippet og flydende læsning blev hver afprøvet i 16 klasser (3. og 4. kl.) og sammenlignet med 20 kontrolklasser. Målgruppen deltog i fire ugentlige lektioner: to i almindelig klasse og to i grupper med ca. otte elever. Indsatserne blev evalueret med et før- og eftertestdesign.&nbsp;</p> <p><strong>Fund</strong>: Der var signifikant effekt i betydningsprincip-gruppen på stavning og i flydende læsning-gruppen på ordlæsningspræcision. For de fleste øvrige mål af læsning af stavning fandt vi positive, men ikke signifikante effekter.&nbsp;</p> <p><strong>Konklusioner:</strong> Det var til en vis grad muligt at støtte målgruppen i en delvis klassebaseret intervention. Mulige forbedringer af indsatserne diskuteres.&nbsp;</p>

2025-03-04T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 Forfatter og tidsskrift https://tidsskrift.dk/SLP/article/view/147378 2025-01-22T07:02:31+01:00 Natascha Drachmann ndr@hum.ku.dk Petra Daryai-Hansen petra.dhansen@hum.ku.dk

<p>Med afsæt i projektet <em>Plurilingual Education – Minority and Majority Students’ Language Awareness across Educational Levels </em>præsenterer artiklen en teori- og empiribaseret konceptualisering af elevers sproglige opmærksomhed på tværs af uddannelsesniveauer via en flersprogethedsdidaktik og zoomer særligt ind på <em>praktisk sproglig opmærksomhed, </em>som et teoretisk og empirisk underbelyst begreb i dansk sprogpædagogisk forskning. Via en kvalitativ indholdsanalyse af klasserumsdata fra et casestudie i 1., 5. og 7. klasse dokumenterer artiklen, hvordan elevers praktisk sproglige opmærksomhed kan manifestere sig som (a) reaktion på eller association gennem sprog, (b) sprogleg, (c) sproglig afkodning, (d) sproglig imitation og (e) sproglig manipulation i flersprogethedsdidaktiske læringsrum. Artiklen diskuterer, hvordan arbejdet med praktisk sproglig opmærksomhed via en flersprogethedsdidaktik kan bidrage til at styrke praksisfagligheden i skolens sprogfag, relevansen af sprogfagene samt motivationen for at lære sprog og samtidig være en ny indgang til grammatikundervisning. Endeligt kalder artiklen på, at med flersprogethedsdidaktikken følger også en nytænkning af lærerrollen.</p>

2025-03-04T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 Forfatter og tidsskrift https://tidsskrift.dk/SLP/article/view/149937 2024-10-07T15:20:13+02:00 Anette Bentholm anb@ucn.dk Julie Dalgaard Guldager jdgu@ucsyd.dk Laura Emtoft lme@pha.dk

<p><em>Idrætsundervisning kan være udfordrende for børn med særlige behov (SB) på grund af deres kropslige og kognitive forskelligheder. Trods skolens inklusionsindsats siden 2012 oplever mange lærere stadig manglende kompetencer til at støtte denne gruppe børn. Denne artikel analyserer interviews med 53 børn med SB og deres oplevelser af deltagelse i idrætsundervisningen. Gennem tematisk analyse identificeres tre hovedtemaer: børnenes oplevelse af idrætsfaget, lærernes understøttelse samt manglen på børnenes medbestemmelse. Analyserne peger på, at en stor gruppe af børnene med SB, synes idræt er deres bedste fag, hvor de kan bruge deres krop og energi i modsætning til de boglige fag. Men der er også en stor gruppe af børn, der oplever at blive marginaliseret, særligt når idræt foregår i store grupper, der er megen larm, de kropsligt ikke kan finde ud af det, eller når læreren overser dem. Medbestemmelse fremstår som et centralt potentiale for at styrke denne gruppe børns deltagelse.</em></p>

2025-03-04T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 Forfatter og tidsskrift https://tidsskrift.dk/SLP/article/view/149906 2025-01-21T11:13:23+01:00 Randi Boelskifte Skovhus ras@via.dk Rie Thomsen riet@edu.au.dk

<p>Artiklen undersøger lærer og uddannelsesvejleders samarbejde om uddannelsesvejledning i skolen, formuleret i forskningsspørgsmålet: Hvilke modsigelser og fælles sager kommer til udtryk mellem lærer og vejleder i en analyse af en case om, samarbejde om brobygning og erhvervspraktik i 9. klasse? Gennem en teoretisk informeret analyse, hvor samarbejdet forstås som konfliktuel kooperation (Axel, 2009, 2011 &amp; 2020), kigger vi ind i skolens hverdagsrum med elever, lærer og uddannelsesvejleder. På den baggrund diskuteres to problemforskydninger 1) Forskydning fra manglende politisk prioritering til lærer og vejlederes håndtering af dette i det daglige samarbejde om elevernes deltagelse i brobygning og praktik 2) Forskydning fra lærer og vejleders implicitte kamp om hvordan eleverne bedst bruger deres tid, til at eleverne selv må prioritere mellem undervisning eller vejledningsaktiviteter.</p>

2025-03-04T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 Forfatter og tidsskrift https://tidsskrift.dk/SLP/article/view/149478 2024-11-28T14:46:54+01:00 Peter Heller Lützen petl@kp.dk Lise Overgaard Nielsen lon@pha.dk

<p>Artiklen her præsenterer resultat af et forskningsstudie foretaget i tilknytning til det kommunale kompetenceudviklingsprojekt <em>Lolland skriver</em>. Studiet undersøger og diskuterer læreres udbytte af kompetenceudvikling. Data udgøres af observationer af undervisning, teammøder og fagteammøder samt interviews med i alt syv lærere. Materialet knytter sig til skoleårene 2021-22 og 2022-23, hvor ca. 40 lærere fordelt på otte skoler deltog i kompetenceudviklingsprojektet. Analysen kombinerer to interesser, kompetenceudvikling og skrivedidaktik, og viser, at læreres meget varierede udbytter af kommunalt tilrettelagte kompetenceudviklingsprojekter ikke er fagspecifikke, men relateret til underliggende forhold som variation i syn på sprog og tekster, vaner for tilrettelæggelse af fagundervisning samt vilkår for kollegialt samarbejde. Endelig diskuteres, hvordan fremtidige projektdesigns i højere grad kan differentiere indhold og metoder, bl.a. med blik for bedre udnyttelse af nyuddannede læreres faglighed.</p>

2025-03-04T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 Forfatter og tidsskrift https://tidsskrift.dk/SLP/article/view/149726 2024-11-06T21:31:36+01:00 Maria Møller maml@ucn.dk

<p>Artiklen undersøger, hvordan STEM-undervisning kan tilrettelægges og gennemføres i grundskolen. Artiklen udforsker, hvilke muligheder og udfordringer der kan opstå, når et team af matematik- og naturfagslærere og en forsker samarbejder om at udvikle STEM-undervisning, der tager afsæt i at udvikle elevers kompetence til at behandle data (STEM-databehandlingskompetence). Undersøgelsen bygger på et etnografisk casestudie, hvor interview og observation er anvendt til at indsamle empirisk materiale. Gennem empiridrevne analyser fremtræder to temaer: 1) Fælles forberedelse understøtter, at lærerne udvikler ejerskab for et udvalgt STEM-kompetencemål, og 2) Redesign af visuelle STEM-kompetencemodeller giver matematik- og naturfagslærere et fælles afsæt for at udvikle kompetenceorienteret STEM-forløb. Artiklens forskningsbidrag til praksis er fire didaktiske anbefalinger til skoleledere og teams af lærere, der ønsker at komme i gang med kompetenceorienteret STEM-undervisning.</p>

2025-03-04T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 Forfatter og tidsskrift https://tidsskrift.dk/SLP/article/view/155271 2025-03-04T08:41:11+01:00 Tom Steffensen tstf@kp.dk 2025-03-04T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 Forfatter og tidsskrift