Studier i læreruddannelse og -profession

Kvalitet i dansk læreruddannelse:

2024-02-07T14:28:17+01:00

Undervisningsdifferentiering som en praksis på læreruddannelsen?

2024-02-07T14:30:10+01:00

Med afsæt i, at undervisningsdifferentiering er et emne på læreruddannelsen og en kommende praksis for de studerende i deres virke som lærere, er artiklens fokus kvaliteten af undervisningsdifferentiering i læreruddanneres egen undervisningspraksis, som underviserne selv beskriver det. Artiklen handler om, hvordan læreruddannere rapporterer, de forstår og praktiserer undervisningsdifferentiering i deres egen undervisning – også med henblik på de studerendes forskellighed. Undervisernes måde at forholde sig til undervisningsdifferentiering kan med et andenordensdidaktisk sigte tjene som eksempel for de studerendes kommende undervisning. Artiklens empiri er hentet fra en spørgeskemaundersøgelse blandt læreruddannere på Københavns Professionshøjskole. På baggrund af en analyse af kvantitative såvel som kvalitative data peger artiklen på en forskellighed i, i hvor høj grad læreruddannerne angiver at praktisere undervisningsdifferentiering, og om det overhovedet opleves som deres opgave. Artiklen konkluderer, at man med fordel kan arbejde med at integrere systematisk arbejde med undervisningsdifferentiering for læreruddannere.

Nabosprogsundervisning i læreruddannelsen via tværsproglighed og praksisforankring

2024-02-07T14:31:56+01:00

Artiklen undersøger, hvad det betyder for lærerstuderendes forståelse af og tilgang til nabosprogsdidaktik i danskfaget, når de tilegner sig nabosprogsdidaktikken via et flerfaset udviklingsforløb baseret på en tværsproglig og undersøgende tilgang til sprog. Undersøgelsen udspringer af et toårigt forsknings- og udviklingsprojekt med deltagelse af alle landets læreruddannelser, der havde til formål at undersøge, hvordan tværsproglig didaktik kan bidrage til at skabe kvalitet i læreruddannelsens sprogfag. Projekt Tværsproglighed i Læreruddannelsen bygger bro mellem læreruddannelse og grundskole og er udformet som en kaskade: (1) viden om tværsproglighed målrettes undervisere på læreruddannelsen, som (2) didaktiserer den tværsproglige didaktik til læreruddannelsen, hvorefter (3) lærerstuderende redidaktiserer nabosprogsdidaktikken til grundskolen. Denne undersøgelse bygger på underviseres og studerendes didaktiske designs, fokusgruppeinterview og studerendes evalueringer. Artiklen tager udgangspunkt i teoretisk og empirisk forskningsviden om sprogtilegnelse og i en bred forståelse af tværsproglige og flersprogethedsdidaktiske undervisningstilgange, og den fokuserer på nabosprogsdidaktik, fordi nabosprogene norsk og svensk er nært beslægtede med dansk, og fordi netop disse sprog indgår i læreplanen for danskfaget.

Udbredelse af og kendetegn ved undervisning af studerende udenfor læreruddannelsens mure

2024-02-07T14:34:48+01:00

En femtedel af danske grundskoler praktiserer udeskole, der er regelmæssig undervisning udenfor skolens mure i folkeskolens almindelige fag. Centrale indsatser for udbredelse af udeskole, åben skole og bevægelse i undervisningen har bidraget til udviklingen af udeskole, men kvalificering af lærere til at varetage undervisningen har vist sig at være sporadisk. Spørgsmålet er, hvordan undervisning udenfor læreruddannelsens mure er udbredt og karakteriseret på læreruddannelsen. I sommeren 2022 modtog alle ansatte læreruddannere på professionshøjskolerne (N~814) en elektronisk survey. Resultaterne viser, at mindst hver tredje læreruddanner inddrog undervisning udenfor (svarprocent 38,2% (n=311)). Udbredelsen var størst for specialiseringsmoduler, naturfaglige og praktisk-æstetiske fag. Dette resultat er suppleret med nogle studerendes evalueringer af specialiseringsmoduler, der involverer udeskole og åben skole. Med reference til lærerstuderendes syn på forholdet mellem teori og praksis i specialiseringsmodulerne (opposition, simulation og refleksion) diskuteres udeundervisningens muligheder for at skabe broer og sammenhæng i en læreruddannelse uden specialiseringsmoduler (LU 23). Vi anbefaler, at udeundervisningen sikres i fagene.

Nye lærerstuderendes forståelser af kvalitet i undervisning

2024-02-08T08:04:06+01:00

Nye lærerstuderendes forståelser af undervisningskvalitet kan blive en barriere for at udvikle deres lærerfaglige opmærksomhed. Dette studie undersøger deres forståelser af undervisningskvalitet, og hvilke praksisteorier de trækker på for at udføre kvaliteterne i praksis. Vores empiri består af studerendes beskrivelser af undervisningssituationer og deres samtaler om disse, som kommer fra et gennemført Learning to Notice-forløb, hvor de studerende observerede videooptagelser af undervisningspraksis fra folkeskolen. Vi har udledt udsagn om undervisningskvalitet og praksisteorier fra empirien og analyseret dem i forhold til både tre kvalitetsområder ved undervisning og ni kvalitetskriterier for områderne. Vi finder, at de nye lærerstuderende forstår kvalitet som lærerhandlinger, der fremmer elevernes præstationer, og ikke om handlingerne er moralske, eller om indholdet har et værdigt formål, samt om eleverne anstrenger sig og retter sig mod indholdet. I praksisteorierne er de studerende optaget af, at lærerhandlinger understøtter måder, eleverne kan arbejde med indholdet på, og at læreren skal respondere på eleverne i undervisningssituationer.

Noticing

2024-02-08T08:06:23+01:00

Vi undersøger lærerstuderendes udvikling af noticing-kompetence i arbejde med videooptaget undervisning fra folkeskolen (Seidel & Sturmer, 2014). Tidligere undersøgelse viser, at lærerstuderende primært fokuserer på elevers relationelle og psykologiske trivsel i arbejdet med videooptaget undervisning (Slot et al., 2022). Derfor har vi udviklet et design, der skal motivere lærerstuderendes fagdidaktiske noticing. Forskningsspørgsmålet lyder: Hvordan udvikler lærerstuderende noticing-kompetence knyttet til danskfaglige begreber gennem analyse af videooptaget undervisning, når læreruddanneren har valgt et danskfagligt fokus og inviterer til dialog? Vi undersøger empiri fra undervisning med 28 lærerstuderende, som i to år har deltaget i et forsknings- og udviklingsprojekt. I undersøgelsen er shaping (van Es & Sherin, 2021) et centralt begreb, idet det tilbyder et interaktionsperspektiv i noticing-tilgangen. De studerende i undersøgelsen viser reflekteret fagdidaktisk stillingtagen. Vi bidrager derfor med viden om de lærerstuderendes udvikling af lærer-noticing.

Lærerstuderendes arbejde med didaktisk modellering

2024-02-08T08:07:55+01:00

Med afsæt i begreberne pædagogisk øvelse og didaktisk modellering analyseres en case, hvor lærerstuderende i campusundervisningen har arbejdet med at konstruere didaktiske planlægningsmodeller. Undersøgelsen har praksisteoretisk reference både i forskningstilgang og som epistemologisk forståelse af professionelles læring. Metodisk er det et casestudie med gruppeinterview analyseret gennem refleksiv tematisk analyse. Analysen viser, at 1) det giver både udfordringer og muligheder at blive kastet ud i modelleringsopgaven, 2) de lærerstuderende bringer deres første praktikobservationer fra skolens arena i spil, 3) de oplever, at dette er en anderledes tilgang, som kaldes mere kreativ, og 4) opgaven bidrager til en begyndende didaktisk modelleringstænkning. Øvelsen med didaktisk modellering fungerer således som en generator for didaktisk refleksion. Kvalitet fremstår gennem de lærerstuderendes dedikation til opgaven som professionelle, og deres demonstration af didaktisk forståelse, hvor de argumenterer for egne modeller og diskuterer andres fx med reference til elevernes lyst til læring og fordybelse.

Når lærerstuderende øver sig i engelsklærerfaglig opmærksomhed på læreruddannelsen

2024-02-08T08:09:48+01:00

Dette studie viser, hvordan lærerstuderende tilegner sig fagdidaktiske begreber i tre forløb, hvor de bemærker, beskriver, forklarer og forudsiger ud fra videosekvenser af engelskundervisning. Ved at analysere tre engelskfaglige kerneområder, kommunikation, interkulturel kommunikativ kompetence (fremover ICC) og grammatik i kontekst, udvikler de lærerstuderende kompetencer til at genkende og reflektere over alle tre kerneområder. Dog har de størst fokus på kommunikation. Studiet viser tegn på progression både inden for hvert forløb og fra forløb til forløb. Det er tydeligt, at langsommeligheden i hvert forløb er et vigtigt element for udviklingen af deres spirende fremtidige identitet som engelsklærere.

Kvalitet i partnerskaber mellem folkeskole og læreruddannelse

2024-02-08T08:11:28+01:00

Formålet med artiklen er at redegøre for og diskutere, hvordan idéen om partnerskaber mellem folkeskole og læreruddannelse har udviklet sig historisk, med udgangspunkt i nogle få eksempler og med særligt blik på idéen om opbyggelsen af universitetsskoler. Artiklen bidrager således med et overblik over nogle tendenser i partnerskabsdannelser som et særligt kriterium for læreruddannelse af høj kvalitet. Vi zoomer i artiklen ind på den partnerskabsmodel, vi har udviklet på UCSYD, hvor vi med idéen om universitetsskoler søger at favne flere aktører og forskellige vidensformer, og som centrerer sig om skabelsen og udviklingen af didaktiske undersøgelsesfællesskaber, der bidrager til både forskning, uddannelses- og skoleudvikling.

Kvalitetssikring af læreruddannelsens Third Mission

2024-02-08T08:15:02+01:00

De videregående uddannelser er blevet kritiseret for kun at fokusere på uddannelse og forskning, og der er rejst krav om en Third Mission (TM): at læreanstalterne også ’bidrager til samfundet’ (Compagnucci & Spigarelli, 2020). Men hvordan vurdere TM-kvalitet? Akkreditering ser udelukkende efter kvantitativ compliance mellem indsats og effekt (Bendixen & Jacobsen, 2017; 2019; 2022). Vi vil undersøge, hvordan den kommende læreruddannelses TM kan kvalitetsbedømmes ud fra mere dynamiske kvalitetskriterier, som vi efter Pinheiro et al. (2017) har valgt at kalde for en uddannelses samfundsresonans. I denne artikel vil vi (a) gennemføre en historisk dokumentanalyse af, hvorvidt den aktuelle institutionsakkreditering 2.0 indfanger ovennævnte TM-kvaliteter, (b) beskrive TM i den ny læreruddannelse ud fra Bekendtgørelsen (BEK 374, 2023) og (c) give eksempler på, hvordan man løbende kan kvalitetsbedømme TM i den kommende læreruddannelse. Til gavn for uddannelse og aftagerfelt.