Længslen efter et andet liv og arbejdsliv

Abstract

I 2023 har debatten om arbejdstid for alvor fået fat i Danmark. På den ene side opponerer flere politikere på forskellig vis mod dem, der ikke ønsker at arbejde så mange timer, som normen foreskriver. F.eks. gives der udtryk for, at arbejdsmoralen skal strammes op blandt danskerne (Mette Frederiksen, se bl.a. Oldager, 2023a), at der måske ikke er råd til, at stadig flere går på deltid (Dybvad, 2023), og at vi bliver ”dårligere mennesker, hvis ikke vi er på en arbejdsplads” (Wang, 2023), ligesom de sygeplejersker, der arbejder fuldtid, belønnes med mere i løn (se bl.a. Frost, 2023). På den anden side fylder fortællingen om at begrænse antallet af lønnede arbejdstimer stadig mere, bl.a. med Maj My Humaidans bog ”Ærø Manifestet” om livet med hjemmeskoling i spidsen for debatten (Humaidan, 2023). Parterne virker stridende (f.eks. Svendsen & Byskov, 2023b), og det den ene part frygter, virker til at være den andens drøm. Jeg har igennem de senere år arbejdet på en afhandling om, hvad der motiverer nogle mennesker til at arbejde mindre end de gængse 37 timer. Til det har jeg interviewet vidensarbejdere, der arbejder maks. 25 timer/ ugen, samt analyseret avis- og ugebladsartikler, blogindlæg mv. om alternative måder at arbejde på. Jeg valgte på et tidligt tidspunkt i processen at navngive mit projekt less work-bevægelsen, som forsøg på at skabe en empirisk forankret ækvivalens til den utopisk teoretiske post work-bevægelse. Men ikke desto mindre vil jeg i dag, hvor debatten netop handler om less work, argumentere imod, at vi sætter dette som centralt begreb for at forstå, hvad der er på spil. I denne kronik vil jeg argumentere for, at vi, i stedet for blot at se på handlingen ”at begrænse antallet af lønnede arbejdstimer”, ser på den kritik og den længsel, der ligger bag handlingen. Jeg vil fremsætte to pointer i denne kronik, som jeg henter fra arbejdet med min afhandling: For det første vil jeg argumentere for, at ønsket om at arbejde færre lønnede timer ikke handler om en modvilje mod arbejde, men derimod om en længsel efter en anden forståelse af produktivitet end den, der følger med det nuværende arbejdssamfund. For det andet vil jeg argumentere for, at der bag begrænsningen af arbejdstid ligger en logik, der vil henimod en mere naturlig ressourceforståelse, end den der opstod under industrisamfundet; nemlig hvad jeg kalder en regenerativ logik.