Demokrati gennem sociokrati?

Abstract

Der farer demokratiske vinde igennem arbejdslivet. Det er nyt. I mange år er udviklingen gået mod centraliseret styring og mere kontrol, og det gør den i vid udstrækning stadig. Men der tages nu også initiativer til forandring, der fører arbejdet i en mere demokratisk retning (Hvid, Møller & Ajslev, 2020; internationalt se fx #Democratizingwork eller Responsive.org). Der er veletablerede metoder, tilgange og traditioner for den centraliserede og hierarkiske ledelse, og det er svært at forestille sig en professionel organisation uden. Men i disse år sker der noget nyt. Der udvikles nu koncepter for etablering og udvikling af selvledende organisationer, hvor alle indgår i ledelse, og hvor ingen er dedikeret til ledelse (Lee & Edmondson, 2017). Vi vil her præsentere tre forbundne koncepter, der tilbyder udvikling af den selvledende organisation: sociokrati, holakrati og TEAL. De tre koncepter er tæt relaterede, og vi tillader os at præsentere dem under et. Sociokrati er det oprindelige begreb, som kan føres tilbage til ”sociologiens fader” Auguste Comte i 1850’erne. Vi tillader os derfor at ophøje sociokrati som den fælles betegnelse og holakrati og TEAL som varianter af sociokrati. Sociokratiet sætter i disse år sine spor, både i den private og den offentlige sektor. F.eks. afprøver flertallet af landets kommuner netop nu forsøg med at gøre hjemmeplejen (mere) selvledende. Inspirationen kommer fra den succesfulde hollandske virksomhed Buurtzog, der udbyder hjemmepleje på sociokratiske principper. Også inden for andre dele af den offentlige sektor afprøves sociokratiske idéer under paraplyen ”frisættelse af den offentlige sektor”. Hensigten er at tiltrække og fastholde medarbejdere, involvere borgerne og skabe mere individuelt tilpassede ydelser, som vi kommer ind på senere. Selv om sociokrati er et fænomen, der breder sig i disse år, har den akademiske interesse for fænomenet været begrænset indtil nu. I denne kronik vil vi præsentere, hvad sociokrati er – hvilket har vist sig ikke at være nogen let opgave. Vi er fuldt bevidste om, at én ting er idéen, noget andet er praksis, men vi tror, at afstanden mellem idé og praksis bliver større, hvis praksis slet ikke kender ideén. Derfor har vi sat os for at præsentere sociokratiet som idé og kun ganske kort nævne steder, hvor den sociokratiske idé afprøves.