Digitale data og forskning i det hybride arbejdsliv

Abstract

COVID-19 pandemien forandrede kontoret. De tvungne hjemsendelser indebar for mange et brat skifte fra at tilbringe arbejdsdagen på kontoret til i stedet at tilbringe den i stuen, køkkenet, sommerhuset, børneværelset eller ligefrem i et andet land. Selvom restriktioner og nedlukninger foreløbigt er slut i Danmark, så fortsætter hjemmearbejdet – til en vis grad. Flere arbejdspladser er blevet hybridarbejdspladser, hvilket indebærer, at medarbejderne arbejder både på kontoret og fra distancen, fx fra hjemmet. Det kan være ved, at medarbejderne arbejder nogle dage om ugen på kontoret og nogle dage fra distancen, eller det kan være, at nogle arbejder udelukkende på kontoret, mens andre arbejder udelukkende fra distancen (Yang et al., 2021). Den hybride arbejdsplads er et globalt fænomen (OECD, 2021), og internationale virksomheder som Twitter, Facebook og Siemens er overgået til at være hybride arbejdspladser (Heater, 2020; Choudhury et al., 2021). I Danmark har blandt andet Danske Bank og Deloitte (DK) indført permanente hybridarbejdsordninger og fleksible kontorer (Mandrup, 2020; Matzon, 2021). Tjenester som eksempelvis Zoom, Teams, Google Hangout, Miro og Slack er essentielle digitale infrastrukturer på mange hybridarbejdspladser, fordi de muliggør virtuelt samarbejde. Brugen af dem efterlader digitale spor, og dermed er mængden af digitale data på arbejdspladserne mangedoblet. En tendens, der er parallel til den generelle udvikling i samfundet, hvor mere og mere data indsamles, opbevares og analyseres. Vi argumenterer for, at fremtidige undersøgelser af arbejdslivet, særligt hybridarbejdslivet, med fordel kan bruge de digitale data som empirisk grundlag. For at kunne bruge denne data bedst muligt foreslår vi, at forskere trækker på forskningsfeltet Social Data Science, der integrerer de samfundsvidenskabelige spørgsmål, metoder og emnefelter med Data Sciences metoder til at behandle og analysere digitale data.