Hverdagsaktivismens plads i det nye akademikerarbejdsliv

Abstract

Fagbevægelsen har bredt set i over et århundrede arbejdet for bedre løn- og arbejdsvilkår igennem kollektive aftaler. Det skal vi fortsat. Men som formand i DM Privat er det de seneste år blevet stadig mere tydeligt for mig, at vi på nutidens og fremtidens arbejdsmarked også er nødt til at tage andre redskaber i brug, når vi vil opnå forandringer. Det er dette, jeg her vil beskrive som ’hverdagsaktivisme’. Den formaliserede indflydelse er forbeholdt dem, der har fast tilknytning til en arbejdsplads, som har overenskomst eller andet formaliseret samarbejdssystem, og som har overskud og overblik til at søge den formelle indfl ydelse. Vi skal som fagbevægelse ikke give køb på de formelle strukturer, men der skal også findes veje, hvor en mere hverdagsorienteret tilgang til indflydelse og forandring gives plads, så flere oplever faktisk at kunne påvirke deres arbejdsliv og -betingelser. Jeg har undervist andre fagforeninger – særlig dem der har et ønske om øget ungdomsengagement – i disse metoder, og har selv gjort brug af grebene i mit eget arbejde for øget engagement. Hverdagsaktivismen ’kan noget’ og står ikke i modsætning til kollektive aftaler og den danske model – den styrker den!