Praktikpladser til alle — et kollektivt ansvar

Authors

  • Karin Parbst

DOI:

https://doi.org/10.7146/tfa.v17i2.108995

Abstract

Det har været en implicit del af den danske håndværkeruddannelse, at den enkelte lærling/elev selv har ansvaret for at finde en læreplads/praktikplads. Sådan har det været siden håndværket opstod. Forældrene eller lærlingen selv fandt en mester, og man kom i mesterlære. Siden opstod de tekniske skoler (omkring midten af 1800-tallet) og vekseluddannelsessystemet1 (i slutningen af 1950'erne). Senere blev det med EFG-forsøgsloven fra 1972 muligt at påbegynde sin uddannelse uden på forhånd at have en aftale om læreplads med en virksomhed. Lærepladsen skulle eleven så finde i løbet af basisåret/grundforløbet. Denne historiske udvikling har medført en meget magtfuld diskurs, hvor ansvaret for at finde en læreplads/praktikplads er fastholdt først og fremmest hos lærlingen/ eleven. De elever, der ikke formår at finde en læreplads, er så at sige selv 'skyld' i det.

Downloads

Published

2015-06-01

How to Cite

Parbst, K. (2015). Praktikpladser til alle — et kollektivt ansvar. Tidsskrift for Arbejdsliv, 17(2), 63–69. https://doi.org/10.7146/tfa.v17i2.108995

Issue

Vol. 17 No. 2 (2015): Forandringer i bygge- og anlægsbranchens arbejdsliv

Section

Kronik

License

Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:

  • Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.

  • Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.

  • Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).