Den danske model som tema

Abstract

D en danske model er ikke alene hyldet herhjemme men også berømt i udlandet. Den udenlandske interesse kan spores tilbage til Galensons bog fra 1950'erne, som først udkom på engelsk og siden på dansk. I denne fremhæves den danske arbejdsmarkedsmodels historiske rødder i Septemberforliget fra 1899. Forfatteren fremhæver, hvorledes det historiske kompromis fra dengang lagde fundamentet for en organisering af arbejdsmarkedet, som ideelt set overlader det til arbejdsmarkedets parter selv at regulere forholdene på arbejdsmarkedet, og hvor staten kun intervenerer i de tilfælde, hvor det ikke lykkes for partene at forhandle sig frem til en løsning. Med introduktionen af flexicurity-begrebet tiltrak den danske måde at organisere arbejdsmarkedet på sig igen international interesse på grund af evnen til at kombinere en relativ høj grad af social sikring med stor flexibilitet på arbejdsmarkedet. Blandt arbejdsmarkedets parter, politikere og arbejdsmarkedsforskere ses 'modellen' som et foregangseksempel og som noget, som andre misunder os på grund af dens unikhed og fortræffeligheder. Dette afspejles ikke mindst i de mange advarsler, der fra tid til anden lyder om, at modellen skulle være truet fra forskellige fronter. Men spørgsmålet er, hvad der egentlig ligger i begrebet 'den danske model', og om den virkelig er så unik og fortræffelig, som den hjemlige diskurs synes at indikere? Hvordan begrebet 'den danske model' end bliver forstået og brugt, så er det vigtigt at forholde sig til den centrale problematik, som drejer sig om, hvorledes arbejdsmarkedet reguleres i Danmark. Til alle tider har dette spørgsmål impliceret analysen af nogle helt centrale, politiske og økonomiske magtforhold i samfundet. Relationen mellem køber og sælger af arbejdskraft, mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren er helt central for produktion af varer og tjenester og fordelingen af disse i samfundet. Dermed er det jo selve velfærdssamfundets grundlag, der er i spil, og det handler i høj grad om, hvorledes interessemodsætningerne mellem køberne og sælgerne af arbejdskraften bliver håndteret i samfundet. Med andre ord er spørgsmålet, om arbejdsmarkedets regulering et helt igennem politisk tema. Disse spørgsmål åbenbarede sig meget tidligt i det moderne samfunds historie. De klassiske økonomer og sociologer søgte at finde begreber og teorier, der kunne bringe fornuft i det kaos af forandringer, som kapitalismen indvarslede. Specielt viste problemet sig at være de tilbagevendende kriser med deraf følgende nød, elendighed og social uro. I Danmark blev dette såkaldte 'arbejderspørgsmål' debatteret i hele sidste halvdel af det 19. århundrede, og et af resultaterne af konflikterne var forliget mellem arbejdsgivere og fagforeninger i 1899. Som nævnt er det her, vi finder det, som mange betegner som grundstenen til 'den danske model'. Nogenlunde samtidigt blev nogle af demokratiets og parlamentarismens børnesygdomme kureret, og staten