Unge og arbejdsliv

Abstract

Unge og deres arbejdsliv er et tilbagevendende politisk tema, især når det gælder den politiske interesse i det arbejdsliv, som man ønsker, at unge skal kvalifi cere sig til. Det umiddelbare indtryk den politiske de bat efterlader, er, at unge vælger langsomt, urealistisk og-derfor-selvoptaget i stedet for at tage deres samfundsansvar på sig og hurtigt vælge et fag/uddannelse, der er brug for på offentlige og private arbejdspladser. Efter den nuværende politiske dagsorden betyder det, at unge skal vælge at kva lificere sig til jobs i fx sundhedssektoren og IT-branchen frem for at satse på at blive me diestjerner eller filosoffer. Og frem for alt at unge skal vælge, påbegynde og gennemføre en uddannelse straks efter en afsluttet ungdomsuddannelse. Ungdomskategorien er således en, der knytter sig store arbejdsmæssige forhåbninger til i den brede offentlige debat. I debatten om unge og arbejdsliv kommer unge ofte til at fremstå som en særlig og entydig størrelse: "Unge i dag ønsker ikke at binde sig, at have et rutinepræget arbejde, men ønsker personlig udvikling, at være kreative og frie i arbejdslivet É" Der er tre indlysende spørgsmål til denne frem stilling af koblingen mellem unge og ar bejdsliv: -Er disse karakteristika særlige for unge? -I hvilken grad gælder disse karakteristika gælder alle, som aldersmæssigt befi nder sig i kategorien ung? -Er problematiseringen og bekymringen om unges arbejdsliv et nyt fænomen, eller har politikere og planlæggere altid haft den slags bekymringer, uafhængigt af små ungdomsårgange og store årgange i pensionsalderen? Dette temanummer af arbejdsliv undersøger de to sidste af disse spørgsmål, og giver des uden forskellige bud på, hvordan unge selv oplever deres nuværende eller fremtidige arbejdsliv. Temanummeret lægger ud med Ida Juuls artikel, der i et historisk perspektiv undersøger, hvordan der politisk er blevet tænkt og planlagt om unges indtræden på arbejdsmarkedet. Juul koncentrerer sig om de seneste tre generationer af unge, som har gjort deres erfaringer i erhvervsuddannelsessystemet i det, man kunne kalde den modernistiske guldalder indenfor uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikken. Juuls analyse vi ser bla., at valget af en erhvervsuddannel se— på trods af politiske ønsker om at sikre re krutteringen af unge hertil-ikke er så ind lysende for unge i dag eller for tredive år siden, som det var umiddelbart efter 2. ver denskrig. Sofie Birch undersøger i temaets næste artikel, hvilke aspirationer og bevæggrunde en anden gruppe af unge har, nem lig de, som i dag søger fodfæste i den