Mere medindflydelse

Abstract

Her i årets sidste udgivelse af Tidsskrift for Arbejdsliv fortsætter vi temaet "Medindflydelse i virksomheden", som allerede nr. 3 tog hul på. I dette nummer fokuserer vi på medindflydelsens rolle på forskellige del områder, nemlig arbejdsmiljø, miljø, arbejdspladsens udvikling, løn og ledelse. arbejdsmiljøarbejdet har i mange år fået en stedmoderlig behandling i samarbejdssystemet-måske til dels af strukturelle årsager, fordi arbejdsmiljøarbejdet traditionelt har været lovreguleret, mens samarbejdssyste met er reguleret af parterne selv. Men denne grænse er ved at blive opløst. I forskellige sammenhænge bliver arbejdsmiljøarbejdet i stadig større omfang integreret i sam arbejdssystemet-ikke mindst fordi demarkationslinjerne mellem de to systemer efterhånden opløses, fx hvad angår psykisk arbejdsmiljø. Problematikken (som også blev belyst i Steen Navrbjergs artikel i nr. 3) ta ges op af Anna Ilsøe. Hun påpeger i sin artikel, "Psykosocialt arbejdsmiljø-en fælles op gave i det lokale samarbejde", at de lokale arbejdsmiljøforhold kun vanskeligt kan forbedres med centrale og ofte rigide regler. Med udgangspunkt i et case-studie af DJ¯Farbejdspladser viser Ilsøe, at det psykosociale arbejdsmiljø kan forbedres, hvis parterne lokalt kan institutionalisere arbejdet-og hvis samarbejdsudvalget involveres. Ole Busck diskuterer i sin artikel "Hvor blev medarbejderdeltagelsen i virksomheder nes miljøarbejde af?" det paradoks, at forskningen tydeligt påviser, at der er betydelige gevinster at hente for organisationsudvikling og miljøforbedringer, hvis medarbejderne in volveres i højere grad-men det sker bare ikke særlig ofte. Artiklen identifi cerer barrierer og mulige løsninger på paradokset på grund lag af en omfattende gennemgang af de seneste 15 års forskning på området. Ledelsens mål med medindfl ydelse og med bestemmelse er en bedre og mere effektivt fungerende virksomhed. Men kan med arbejdernes mål med medindfl ydelsen-nemlig et mere meningsfyldt arbejde— nås ad denne vej? Det spørgsmål adresserer Hans Hvenegaard i sin artikel "Nok er der indflydelse i det daglige arbejde-men hvad med den langsigtede udvikling af arbejdet?" Hvenegaard påpeger, at der ikke er en nødvendig sammenhæng mellem øget med indflydelse i det daglige arbejde og den lang sigtede udvikling af arbejdets indhold, og med udgangspunkt i to konkrete cases fra den offentlige sektor leveres der bud på, hvordan medindflydelse på den strategiske ud vikling af arbejdspladsen kan sikres. Fører individuelle lønforhandlinger til øget indfl ydelse på lønnen for den enkelte, og vil den øgede individualisering medvirke til en svækkelse af den kollektive medind fl ydelse? Det er spørgsmål, som Pernille Tanggaard Andersens og Lotte Bloksgaards artikel "In dividuel løn-Reel forhandling eller symbolpolitik?" diskuterer med udgangspunkt i tre store private virksomheder. Virksomhederne har indført individuel løndannelse, og Tanggaard Andersen og Bloksgaard diskuterer, om dette i tilstrækkeligt omfang følges op af en mulighed for den enkelte for at