Indledning

Abstract

N ærværende nummer af tidsskriftet har under forberedelserne været en blanding mellem et tema-løst og et tema-nummer. Resultatet er blevet et nummer hvor det ville svært at skulle sætte en tema-overskrift på. Men alligevel er der nogle røde tråde som binder nummeret sammen. En rød tråd som vil blive forfulgt her for at introducere de tre artikler, tiltrædelsesforelæsningen og kommentaren vi bringer i dette nummer, er forskydningerne i forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Helge Hvid sammenfatter i sin artikel Dilemmaer knyttet til medarbejderdeltagelse i 'partnerskaber' erfaringerne fra en lang række case-undersøgelser som tretten dilemmaer i forbindelse med 'partnerskaber' på virksomhederne. Som han blandt andet formulerer det, er vi på vej væk fra en situation hvor ledelsens involvering af den individuelle medarbejder og den kollektive participation kan opfattes som absolutte modsætninger; og alligevel er det som om partnerskaberne ikke rigtigt vil blomstre. Det er i forsøget på at forstå det at han analyserer sig frem til de tretten dilemmaer der knytter sig til såvel 'produktionsfeltet', 'det politiske felt' som 'værdifeltet' på virksomhederne. Ann Westenholz påpegede i sin professortiltrædelsesforelæsning Tværhierarkisk ledelse som vi bringer i dette nummer, at der i Skandinavien allerede længe har været en række sociale praksisser der har været med til at opløse skellet mellem ledere og ledede. Det er disse fænomener hun benævner 'tværhierarkisk ledelse'. Og hun peger på at en af udfordringerne i disse år til den tværhierarkiske ledelse kommer fra hierarkiske ledelse som fx i amerikanske og japanske aftapninger kan fremstå som mere efterlignelsesværdige. Både Hvid og Westenholz er i øvrigt enige om betydningen af samspillet mellem den bredere samfundsmæssige ramme-formuleret som henholdsvis regulering og makroforklaringer-og det der sker på den enkelte arbejdsplads. Den samfundsmæssige regulering er direkte temaet i både Hasle, Voxtrup Petersen & Wiegman's artikel og Jens Linds kommentar. Hasle, Voxtrup Petersen & Wiegman ser i artiklen Partsaftalers rolle i reguleringen af arbejdsmiljøet på partsaftalerne som er et sandsynligt nyt element i reguleringen af arbejdsmiljøet herhjemme. Artiklen peger på en række forskellige årsager til den udvikling, men blandt andet fremhæves karakteren af nogle af de centrale problemer som arbejdsmiljøreguleringen forsøger at tage højde for-altså ergonomiske og psykisk arbejdsmiljø problemer hvor mere grundliggende løsninger overlapper med hvad man normalt har håndteret indenfor aftalesystemet. En anden årsag finder forfatterne i den efterhånden 25-år lange decentralisering af aftalesystemet. I den forbindelse peger forfatterne også på at forholdet mellem de organiserede parter er under pres; at de har brug for at definere nye roller. Paradoksalt nok, kunne man sige, forsøger parterne altså at styrke deres betydning på arbejdsmiljø-området, mens deres almindelige 'naturlige' placering i det danske arbejdsliv ser ud til at svækkes-mere eller mindre. Jens Lind peger i sin kommentar arbejdsmarkedsreformen og vejen til det frie valg på arbejdsmarkedet på at en mulig langsigtet konsekvens af arbejdsmarkedsreformen som lige er trådt i kraft, er at arbejdsmarke-