Årsager og effekter af den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Abstract

På grundlag af et omfattende survey-materiale analyserer denne artikel den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, der i Danmark tager form af førtidspension, overgangsydelse og efterløn. Ambitionen er at kortlægge de samfundsmæssige struktureringsmekanismer bag og effekterne af den tidlige tilbagetrækning ved hjælp af korrespondanceanalytiske teknikker. I den vestlige verden betragtes befolkningens demografiske aldring og den voksende forsørgerbyrde som en af de største udfordringer for velfærdsstaten (se feks. OECD 1996a, 1996b). Det stigende udgiftstryk følger dog ikke alene af de demografiske forandringer. I tillæg er de sociale udgifter stigende, fordi stadigt flere ældre forlader arbejdsmarkedet, inden de når pensionsalderen. Derfor har et generelt træk i de vesteuropæiske velfærdsstater i de seneste 5-10 år været, at man har søgt at øge andelen af ældre mennesker i arbejdsstyrken, dvs. man har søgt at erstatte 'tidlig tilbagetrækning' med 'sen tilbagetrækning' fra arbejdsmarkedet (Vroom og Guillemard 2002). Først og fremmest har man søgt at opnå dette ved at forringe tilbagetrækningsordningernes generøsitet og kvalitet. Spørgsmålet er dog, om den stærke fokus på de velfærdsstatslige tilbagetrækningsordninger er i samklang med de faktiske årsager til den 'tidlige tilbagetrækning' fra arbejdsmarkedet. I debatten er man således tilbøjelig til at overse, at den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet kan forklares med forskellige modeller. Overordnet kan der således foretages en distinktion mellem push-, pull- og jump-forklaringer. Push-forklaringer betoner, hvorledes arbejdsmarkedets udstødningsmekanismer rammer de svageste (dårligt helbred) og de mindst kvalificerede indenfor arbejdsstyrken; dvs. at 'tidlig tilbagetrækning' tolkes som noget uønsket og påtvunget, der giver anledning til marginalisering, ekskludering og/eller manglende velfærd. I pull-forklaringer, der har været meget dominerende i debatten, analyseres tilbagetrækningsordningerne som incitamentsstrukturer, og tilbagetrækningen som incitamentsvirkninger, dvs. tilbagetrækningen skyldes, at tilbagetrækningsordningerne har en kvalitet og generøsitet, der gør, at det for den ældre lønmodtager bedre kan betale sig at forlade arbejdsmarkedet end at arbejde. Jump-for-