Indledning

Abstract

Den modsætningsfyldte aktivering arbejdssamfundet og velfærdsstaten udfordres og udfordrer i disse år. Ganske vist har arbejdsløsheden været faldende siden 1994, men det har ikke medført en mindre opmærksomhed på arbejdsløshedspolitikken. Tværtimod. arbejdsløshedspolitikken er blevet placeret mere og mere centralt, bla. fordi det finanspolitiske råderum er blevet indsnævret som følge af det ny-liberalistiske paradigmes sejrsgang. Velfærdsstatslige principper moderniseres og tilpasses nye ideologier og rationaler, og social- og arbejdsmarkedspolitikken bliver i stigende grad justeret til at virke disciplinerende. arbejdsstyrken og de arbejdsløse skal tilpasses de betingelser, der afstikkes af øget konkurrence, markedsstyring og globalisering. Et af eksemplerne på dette er den øgede vægtning af aktiveringen af arbejdsløse, som har fundet sted siden 1994 i Danmark. Den tidligere socialminister Karen Jespersen har udtrykt dette behov for disciplinering således: 'Mennesker på kontanthjælp kan have svært ved at holde fast i uddannelse og arbejde ret længe af gangen. De har svært ved at klare de trivielle og kedelige elementer, der findes i alle job-og ikke mindst i de job, der står åbne for dem. Derfor er det også vigtigt at tilrettelægge indsatsen, så det understreges både konkret og holdningsmæssigt, at arbejde er arbejde, og det kan både være hårdt og kedeligt. Man kan kun få arbejde, hvis man kan fungere med de regler, der nu engang er på en arbejdsplads' (Salt, nr. 3, juni 2000:15). Disciplinering båret af smukke hensigter for de mennesker, den rettes mod? Eller disciplinering som menneskelig umyndiggørelse og undertrykkelse? Det sidste har bla. forfatteren Jan Sonnergaard klart formuleret: 'De sidste ti år er der foregået en stille, men effektiv og tiltagende nedgøring af de svageste grupper, og den nuværende regering har effektivt indført en tvang over for og umyndiggørelse af disse grupper, som slår hvad man kan finde i de fleste andre lande. Ved hjælp af diverse aktiveringsordninger har man indført et nyt proletariat, der er billig arbejdskraft. Et proletariat, der er tvunget til at arbejde til en løn, ingen andre her i landet vil acceptere. Som ikke har ret til at sige op. Som er underlagt arbejdsformidlingens tilfældige luner og fikse idéer' (Aktuelt, 30. december 2000). Jan Sonnergaard mener, at aktiveringsfilosofien dumper medet brag, hvis den under-