Hospitalssygepleje i transformation?

Et casestudie af arbejdsmarkedspolitik i mødet med konkret arbejde

Resumé

Abstract

Denne artikel undersøger, hvordan den politiske ambition om en mere jævn fordeling af skæve vagter blandt hospitalssygeplejersker institutionaliseres, og hvordan den initiale modstand mod denne ambition blandt hospitalssygeplejersker materialiserer sig i eksisterende praksisser. Studiet er et casestudie, som metodisk bygger på institutionel etnografi, hvor politiske og organisatoriske tekster kombineres med feltobservationer, interviews og fokusgrupper med sygeplejersker og ledere, formidlet i ’composite narrative’. Gennem brug af teori om hospitalsorganisering samt faglighed i, mening med og subjektivering af arbejdet fremanalyseres tre centrale spændingsfelter mellem: autonomi og heteronomi, specialist- og generalist samt kollektive og individuelle arbejdsformer. Hvor politiske beslutningstagere og hospitalsledelser fremstiller tiltaget som en løsning på lighed og bæredygtighed i sundhedsvæsenet, opleves det i praksis som en form for tayloristisk styring, der forringer faglighed, fleksibilitet og tryghed. Ved at anvende IE og arbejdslivsteori bidrager artiklen til arbejdslivsforskningen ved at vise, hvordan styringslogikker og subjektiveringspraksisser krydser hinanden i velfærdsinstitutioner. Resultaterne peger på behovet for fremtidige løsninger, der ikke alene fordeler vagter, men også understøtter faglighed, autonomi og nye former for praksisfællesskaber på tværs af organisatoriske enheder.