Indledning

Resumé

Arbejdet udgør en central del af tilværelsen, både når det gælder vores selvforståelse og identitet og som sikring af vores livsgrundlag. Samtidig understreges deltagelse på arbejdsmarkedet i stadig stigende grad fra politisk hold som en borgers forpligtelse i dagens velfærdssamfund. For arbejdstagerne på det danske arbejdsmarked har arbejdet traditionelt fungeret som det organiserende princip for planlægning af dagligdagen; familie- og fritidsaktiviteter er tit blevet planlagt rundt om arbejdet, ud fra en forudsætning om, at begge forældre arbejdede. Imidlertid er fleksibilitet i stigende grad blevet omdrejningspunktet for diskussioner om organisering af hverdagsliv og arbejdsliv. Krav og ønsker om fleksibilitet afspejler i høj grad forandringer i normer og værdier i familie- og livsformer – potentielt også i vores forhold til arbejdet. Disse nybrud i orienteringerne mod arbejde eksisterer dog side om side med mere traditionelle former for oplevelser og erfaringer med arbejdets betydning.

I dette temanummer præsenterer vi en række bidrag som sætter fokus på forskellige måder at organisere arbejdslivet, familie- og fritidslivet på. Nogle artikler tager udgangspunkt i individuelle strategier og praksisser til at bruge eksisterende rammer og strukturer som organisationen tilbyder, og som over de seneste år været under transformation. Grænseløst arbejde og hybridarbejde, nye tidsorganiseringer såsom 4 dages arbejdsuge samt prekære arbejdsformer som platformsansættelser, vikaransættelser og konsulentarbejde er eksempler herpå. Andre tager fat i processer, der peger mod brud af etablerede normer og etablering af nye rammer og strukturer.

God læselyst
Rasmus Juul Møberg og Annette Kamp