Læring i arbejdslivet
– et opgør med det ’lærende subjekt’
Nøgleord:
Læring i arbejdslivet, Læringssubjekt, Kontekst, Praksisteori, Meningsskabelse, Pragmatisme, TransaktionResumé
Forholdet mellem individ og organisation har været og er fortsat en udfordring i studier af læring i arbejdslivet. ’Læringssubjektet’ forankret i en menneskekrop og i fokus for al form for udvikling og læring er vanskelig at undslippe, fordi vores forståelse af læring er så tæt knyttet til undervisning og dets systemer for fx belønning. På en arbejdsplads er det imidlertid den arbejdsmæssige praksis og dens (kollektive) organisering, der er det vigtigste – ikke undervisning og læring. Forholdet individ-organisation er dobbelt problematisk, fordi det også berører en grundlæggende diskussion om, hvordan man overhovedet kan begribe relationen mellem person og kontekst. I dette essay giver jeg fire bud på undersøgelser af læring i arbejdslivet, hvor forskellige forskere tilbyder begreber til at overskride individet som centrum for læring i arbejdslivet. Som afsæt for disse bestræbelser indleder jeg med at præsentere en nyere teoretisk artikel, som viser, at forestillingen om et ’lærende subjekt’ fortsat eksisterer inden for forskningen i arbejdslivslæring.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2025 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse –Ikke-kommerciel (by-nc).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).
