Hvad coronakrisen fremkalder om ledelse af trivsel på distancen

Forfattere

  • Malene Friis Andersen
  • Claus Elmholdt

DOI:

https://doi.org/10.7146/tfa.v23i3.129427

Nøgleord:

Distanceledelse, Trivsel, Coronakrisen, Ledelse, Distancearbejde

Resumé

Som konsekvens af coronakrisen blev især medarbejdere og ledere inden for videns- og kontorarbejde distancearbejdere fra den ene dag til den anden. Tidligere forskning har vist, at ledere kan gøre en positiv forskel for medarbejdernes trivsel. Derfor undersøger vi i denne artikel distancelederes oplevelse af egen rolle og konkrete praksisser rettet mod at understøtte og tage hånd om medarbejderes trivsel og mistrivsel på distancen under pres fra pandemien. Artiklens analytiske optik er inspireret af litteraturen om følelsesarbejde samt forståelsen af coronapandemien som en fremkaldervæske, der tydeliggør og potentielt accelererer eksisterende tendenser - herunder tendenser i arbejdslivet. Med afsæt i analyser af 47 interviews med distanceledere gennemført under coronakrisens første måneder identifi cerer vi seks forskellige ledelsespraksisser, hvorigennem distanceledere søger at understøtte medarbejdernes trivsel på distancen. I artiklen reflekterer vi over, hvorvidt de seks ledelsespraksisser er et udtryk for intensivering og samtidig sløring af udbytteforholdet mellem arbejdstager- og arbejdsgiver eller udtryk for etisk medmenneskelighed.

Downloads

Publiceret

2021-11-26

Citation/Eksport

Andersen, M. F., & Elmholdt, C. (2021). Hvad coronakrisen fremkalder om ledelse af trivsel på distancen. Tidsskrift for Arbejdsliv, 23(3), 26–40. https://doi.org/10.7146/tfa.v23i3.129427

Nummer

Årg. 23 Nr. 3 (2021): Pandemi, krisehåndtering og arbejdsliv

Sektion

Artikler

Licens

Creative Commons License

Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse –Ikke-kommerciel (by-nc).

Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:

  • Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.

  • Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.

  • Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).