Illusionen om de mest udsatte sociale klienters inklusion på arbejdsmarkedet

Udsatte sociale klienters vedvarende ledelse af sig selv som afvigere i retning af normaliteten

Resumé

I de sidste 30 år er der produceret begreber og forestillinger, der tilsammen har gjort, at vi i
dag kan opfatte de mest udsatte sociale klienter som nogle, der er på vej til at blive en del af
arbejdsmarkedet, hvis og såfremt at de ser dagens lys og udvikler sig i overensstemmelse med
deres iboende potentiale. Opfattelsen er, at udsatte sociale klienter er underudviklede, og at de
er i en aktuel dårlig situation på vej mod et højere udviklingsstadie. Med fleksjob og førtidspensionsreformen
fra d. 1-1-13 ses denne logik i sin mest ekstreme udgave. Forestillingen om det
rummelige arbejdsmarked iværksættes med henblik på at få tiltag, som eksempelvis de seneste
to førtidspensionsreformer fra 2003 og 2013, til at fremstå som om, de primært handler om
inklusion af de mest udsatte sociale klienter på arbejdsmarkedet.