Relationel koordinering — kan ændringer i samarbejde og relationer måles?
DOI:
https://doi.org/10.7146/tfa.v16i4.108977Resumé
Relationel koordinering har tiltrukket sig betydelig opmærksomhed på sundhedsområdet. Relationel koordinering appellerer til både det medicinskfaglige perspektiv og arbejdslivsperspektivet, idet relationel koordinering tilbyder en teori og et måleredskab, der kan afdække produktivitet, behandlingskvalitet og trivsel på samme tid. Dette er ideelt i forbindelse med organisatorisk forandring, da man med udgangspunkt i relationel koordinering-og arbejde med relationer og kommunikation i arbejdet-vil kunne øge både trivsel og kvaliteten i arbejdet. Denne artikel rejser spørgsmålet om, det gennem et forandringsprojekt reelt er muligt at måle ændringer i samarbejde og relationer. Artiklen belyser teorien og præsenterer data fra 11 forandringsprojekter, som udviser meget små ændringer i relationel koordinering. Ændringerne står i kontrast til interviews i projekterne, som peger på betydelige ændringer i samarbejde og relationer. Det er dermed tvivlsomt, hvad måling af relationel koordinering faktisk betyder, og disse målinger skal dermed behandles med varsomhed i konkrete forandringsaktiviteter.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).