No time for losers — coaching og det konkurrencedygtige selv

Forfattere

  • Mikkel Risbjerg
  • Peter Triantafi llou
  • Mikkel Risbjerg
  • Peter Triantafi llou

DOI:

https://doi.org/10.7146/tfa.v10i1.108645

Resumé

Coaching har i de seneste 10-15 år bredt sig som en steppebrand i det danske samfund både i og udenfor arbejdslivet. Med sit fokus på selvudvikling minder coaching om en række andre ledelsesværktøjer, der har vundet frem i dansk arbejdsliv gennem de seneste årtier. Ligeledes finder man både de som ser coaching som noget ubetinget positivt, og de som ser coaching som endnu et sofistikeret magtinstrument. Artiklen her tilhører den sidste gruppe om end vi understreger, at coaching ikke kan reduceres til undertrykkende (arbejdsgiver-)manipulation, men snarere bør anskues som en måde at styre på, der virker gennem den coachedes frihedsudøvelse. Når der alligevel er grund til bekymring, er det især, fordi denne frihedsudøvelse er baseret på en moral, der tilsiger, at vi gennem hele vores liv i alle dets aspekter arbejder med os selv med henblik på at præstere bedre, at blive mere konkurrencedygtige. Dette indebærer, at andre former for frihedsudøvelse anses som moralsk inferiøre.

Downloads

Publiceret

2008-03-01

Citation/Eksport

Risbjerg, M., llou, P. T., Risbjerg, M., & llou, P. T. (2008). No time for losers — coaching og det konkurrencedygtige selv. Tidsskrift for Arbejdsliv, 10(1), 010–024. https://doi.org/10.7146/tfa.v10i1.108645

Nummer

Årg. 10 Nr. 1 (2008): Selvteknologier - magt og styring i det ny arbejde

Sektion

Artikler

Licens

Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:

  • Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.

  • Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.

  • Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).