Stress-en guds gave eller et satanisk mesterværk?

Resumé

Stress-en guds gave eller et satanisk mesterværk? S tress er en biologisk mekanisme, som gør os i stand til i særligt truende situationer at yde det ypperste-ofte mere end vi troede, vi kunne-enten i form af at tage kampen op mod truslen eller ved at få benene på nakken og bringe os væk fra truslen. Det er guds gave. En omfattende medicinsk forskning har vist, at hvis denne ekstraordi nære parathed fortsætter i længere tid, bliver man syg, og i sidste ende kan man dø af det. Men udover at være en biologisk me kanisme er stress også et samfundsmæssigt fænomen. Der er i dag 8-12 % af den arbejdende befolkning, som i spørgeskemaundersøgelser oplyser, at de ofte eller meget ofte er stressede på arbejdet, og tallet er sti gende. Debatten i medierne om stress i ar bejdslivet, hvad der forårsager stress, og hvad der kan og bør gøres, lader imidlertid antyde, at problemet er endnu mere om fattende og udbredt. Der er fx et efterhån den uoverskueligt marked for tilbud til virksomheder og til enkeltpersoner, der kan afhjælpe eller endda forebygge netop deres stressproblem. Måske er stress den pris, vi må betale for at have både så megen velstand og så berigende et arbejdsliv, som det moderne samfund tilbyder (en stor del af) os. Måske er stress et led i en diabolsk handel; en handel hvor vi ikke helt har fået læst kontrakten. Set i et arbejdslivsperspektiv er behovet ikke at få sat stress på dagsordenen. Der er den allerede. Det, der er behov for, og som det er vores ambition at dette tidsskrift kan bidrage til, er en nuancering af den viden vi allerede har og frem for alt en integration af de meget forskellige tilgange og forståelser, der tegner stressdebatten. I Tage Søndergård Kristensens kronik i det te nummer af tidsskriftet peger han net-op på, at der er mange og ofte konkurrerende stressparadigmer, og at de ikke peger i retning af en mere entydig forståelse af, hvad arbejdsbetinget stress er, og hvordan det kan forebygges. De repræsenterer i højere grad forskellige aktørers udgangspunkter for at positionere sig som dem, der har den rigtige forståelse. De mange stressparadigmer er blevet et samfundsmæssigt vilkår— forbandelse eller velsignelse-og der kan hen tes brugbar viden i de fleste af paradigmerne. Det bestræber vi os på at illustrere med artiklerne i dette nummer af tidsskriftet. Om vi så dermed bidrager til en mere samlet forståelse af problemet stress er et åbent spørgsmål. Det er dog tvivlsomt at dette nummer kan skabe et sådant overblik, idet samlingen af artikler tydeligt illustrerer, at det internationale forskningsfelt omkring stress er så overvældende stort, at det er vanskeligt blot at få overblik over forskningen i en enkelt risikofaktors betydning for et enkelt stresssymptom (fx betydning af støj for udvikling af forhøjelse af stresshormonet cortisol). Og det er blot en lille brik i et af paradigmerne.