Ledelse og samarbejde under strukturreformen

Resumé

Ledelse og samarbejde under strukturreformen D en 1. januar 2007 er en magisk dato for alle de politikere og ansatte i den offentlige sektor, der i de sidste år har været travlt optaget af Projekt Strukturreform. Urene tæller ned, og når et nyt arbejdsår be gynder efter nytår, vil det for manges ved kommende være på nye arbejdspladser, med nye chefer og nye kolleger. Forud er gået en intensiv og til tider konfliktfyldt indsats for at få alle brikker til at falde på plads i de nye kommuner og regioner. Medarbejdere og ledere på de offentlige arbejdspladser har spillet hver deres roller i det komplicerede spil, og det er spillet og relationen mellem spillerne, der er tema for dette nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv. Men lad os først kaste et blik tilbage på re formens første spæde kim, der begyndte at spire for nu 4 år siden. Hvorfor en strukturreform? Hvorfor netop på dette tidspunkt? Og hvilken rolle var de ansatte i de offentlige systemer oprindeligt tiltænkt i processen? I efteråret 2002 blev Strukturkommissionen nedsat med det formål at vurdere, om den eksisterende (amts)kommunale struktur var tidssvarende og levede op til befolkningens krav, både til serviceniveauet og til den de mokratiske indflydelse. Eller som det hed i betænkningen, så skulle kommissionen i vur deringen af fordele og ulemper ved forskellige indretninger af den offentlige sektor bla. vurdere og afveje en række faktorer i forhold til hinanden: Effektivitet og bæredygtighed, demokratisk kontrol, borgerinddragelse og dialogen mellem borgere og poli tikere, kvalitet i opgaveløsningen, nærhed til borgerne, borgernes retssikkerhed og valg muligheder, klarhed i ansvarsfordelingen, og sammenhæng mellem kompetence og økonomisk ansvar (Kommissorium for Strukturkommissionen 2002). I januar 2004 kom kommissionens betænkning, og oplægget førte i juni 2004 til en aftale mellem regeringen og Dansk Fol keparti om en grundlæggende omstrukturering af det kommunale Danmarkskort: 273 kommuner sammenlægges til 98, og 14 amter omlægges til 5 regioner. Det kan diskuteres, om det er Danmarkshistoriens største omstrukturering. Også kommu nalreformen i 1970, hvor 1386 kom muner blev sammenlagt til 277 kommu ner1 og 25 amter til 14, var en betydelig omlægning, om end den af en central embedsmand beskrives mere som en modernisering og tilpasning end en revolution (Strøm 2000). Tilsvarende kan man spørge, hvilken karakter den nye kommunalreform har: Er den udtryk for et ønske fra neden, fra aktører i kommuner og amter-borgere, politikere og medarbejdere-om nye betingelser for at få og levere de ønskede serviceydelser? Eller er det et større, til dels ideologisk, projekt med det formål at styrke markedsgørelsen