Tidsmiljøer i 4-dages arbejdsuge
– erfaringer fra to kommunale cases
Nøgleord:
Komprimeret arbejdsuge, Fleksibilisering, Temporalitet, Rytmer, KontrolResumé
På få år har interessen for 4-dages arbejdsuge bredt sig stærkt, såvel internationalt som herhjemme. I denne artikel fremlægges indsigter fra kvalitative studier af to danske forsøg indenfor det kommunale område. Fokus afgrænses mod at belyse, hvordan omlægning til 4-dages arbejdsuge påvirker tidsmiljøer i arbejdslivet ud fra en begrebslig optik, der udspringer fra tidssociologien og arbejdslivsforskningen. Analysen viser, at tidsmiljøer forandrer sig i et komplekst samspil mellem bevægelser mod øget fleksibilitet og grænseløshed i tid og rum på den ene side, og tiltag der sigter på at strukturere arbejdets temporaliteter under hensyntagen til snitflader og samspil mellem arbejde og øvrigt liv på den anden. Artiklen peger på en række dilemmaer og udfordringer, som må adresseres, hvis forsøgserfaringerne skal danne baggrund for udbredelse af 4-dages arbejdsuge i en større skala.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2023 Forfatteren og tidsskriftet i samarbejde
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse –Ikke-kommerciel (by-nc).
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
- Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
- Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).