Etnometodologisk konversations analyse som en tilgang til at studere arbejdslivspraksisser

Forfattere

  • Henrik Ladegaard Johannesen

DOI:

https://doi.org/10.7146/tfa.v23i4.130013

Nøgleord:

Praksisteori, Metodologi, Interaktion, Arbejdstid, Vidensarbejde

Resumé

Denne artikel præsenterer etnometodologisk konversationsanalyse (EMCA) som en tilgang til at studere arbejdslivspraksisser i realtid. Den tager udgangspunkt i den aktuelle diskussion af, hvordan et praksisteoretisk perspektiv kan informere arbejdslivsforskningen, men fokuserer på de metodologiske implikationer af dette perspektiv. Den introducerer de grundlæggende principper i EMCA, og den diskuterer de praktiske konsekvenser for produktionen og bearbejdningen af empirisk materiale. Den eksemplificerer de analytiske principper i EMCA med udgangspunkt i en analyse af organiseringen af arbejdstid i fleksibelt vidensarbejde, og den diskuterer de mulige begrænsninger ved EMCA som en tilgang til at studere arbejdslivspraksisser med udgangspunkt i en diskussion af kontekstbegrebet.

Downloads

Publiceret

2021-12-23

Citation/Eksport

Johannesen, H. L. (2021). Etnometodologisk konversations analyse som en tilgang til at studere arbejdslivspraksisser. Tidsskrift for Arbejdsliv, 23(4), 77–94. https://doi.org/10.7146/tfa.v23i4.130013

Nummer

Årg. 23 Nr. 4 (2021): Køn og uligestilling i arbejdslivet

Sektion

Uden for tema

Licens

Creative Commons License

Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse –Ikke-kommerciel (by-nc).

Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:

  • Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.

  • Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.

  • Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).