Auto-fotografi som metode — når medarbejdertrivsel er et sociomaterielt fænomen

Forfattere

  • Mette Mogensen

DOI:

https://doi.org/10.7146/tfa.v16i3.108968

Resumé

Artiklen sætter fokus på auto-fotografi som metode i arbejdsmiljøforskningen. Den organisationsæstetiske tilgang, som metoden ofte forbindes med, udfordres med afsæt i en performativ og aktørnetværks-teoretisk position. Gennem en analyse af et enkelt auto-fotografi vises hvordan en artikulation af fotografiets objekter og de sociale og materielle forbindelser til organisationen kan forskyde fokus fra et psyko-socialt til et socio-materielt perspektiv på medarbejdertrivsel: Populært sagt findes trivsel også i et støtteben. Artiklen konkluderer at fotometodens potentiale ikke findes i dens æstetiske kvaliteter, men i forskerens evne til at artikulere forskningsfeltet så nye handlemuligheder bliver synlige.

Downloads

Publiceret

2014-09-01

Citation/Eksport

Mogensen, M. (2014). Auto-fotografi som metode — når medarbejdertrivsel er et sociomaterielt fænomen. Tidsskrift for Arbejdsliv, 16(3), 8–22. https://doi.org/10.7146/tfa.v16i3.108968

Nummer

Årg. 16 Nr. 3 (2014): Metodisk mangfoldighed i arbejdslivsforskningen

Sektion

Artikler

Licens

Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:

  • Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket ét år efter publiceringen er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.

  • Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.

  • Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker (se The Effect of Open Access).