Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund

Temanummer om spiritualitet og helbred

 Gæsteredaktører: Niels Christian Hvidt, nchvidt@health.sdu.dk, Dorte Toudal Viftrup, dviftrup@health.sdu.dk, og Ricko Damberg Nissen, rnissen@health.sdu.dk.

Antallet af internationale forskningsartikler om spiritualitet og helbred er i de senere årtier steget eksponentielt (1). Selvom begrebet ”Spiritualitet” er omdiskuteret, er der enighed om at forstå det bredt som en samlebetegnelse for de overbevisninger, følelser og praksisser, ethvert menneske kan finde håb og lindring i, især i krise, det være sig religiøse overbevisninger eller blot åbenheden for det ”mere, mellem himmel og jord”, som mange danskere bekender sig til (2).

Den internationale, og nu også danske, forskning har for det første vist, at mennesker med tro og dertil hørende livsstil har en lavere sygdomsforekomst end ikketroende. Hvad der måske har større klinisk betydning er, at forskningen ligeledes viser, at eksistentielle og åndelige overbevisninger fylder mere ved sygdom end ellers i livet, og at de kan påvirke måden, hvorpå vi håndterer sygdom, symptomkontrol, og oplever tryghed ved behandling og dødsangst (1). Åndelig smerte blandt døende defineres således af WHO som en del af ”totalsmerten” bestående af fysisk, psykisk, social og åndelig smerte.

Sygdom ser ud til at aktivere en slumrende spiritualitet, mange mennesker bærer i sig, ofte uden at den har spillet en særlig aktiv rolle før i livet. Det synes i særlig grad at gælde i den sekulariseringskultur, der præger mange vestlige lande, inklusive de nordiske lande, som sociologer betegner som ”verdens mindst religiøse samfund” (3). Også egne åndelige behov og erfaringer diskuterer mennesker i sekulære sammenhænge sjældent med andre, end ikke den nærmeste familie. En mulig forklaring på denne åndelige blufærdighed i vestligt sekulære lande lyder, at man oplever en høj grad af livskontrol, og at man derfor sjældent har behov for en gud eller en tro at støtte sig til i hverdagen (4). Dårlig understøttelse af åndelige behov, især ved livstruende sygdom, har imidlertid vist sig at lede til øget belastning for den døende selv og de pårørende, med øgede sundhedsomkostninger til følge (5). Når en ofte udtrykt barriere for åndelig omsorg er manglende tid og penge, kunne man dog rettelig indvende: Har vi tid og råd til at lade være?

Men hvordan skal vi i moderne, sekulære kulturer forstå spiritualitet som begreb? Og som oplevet, berigende og nogle gange forvirrende væsenselement af menneskelivet i dets mange faser? Og hvordan kan samfundet tilgå og understøtte borgernes åndelige behov? Er det ikke en privatsag, der ligger udenfor sundhedsvæsenet og andre samfundsinstitutioners rækkevidde? Og hvordan skal understøttelse af åndelige behov se ud, når der tilsyneladende mangler sprog herfor?

Med dette call og med fokus på nogle af nedenstående spørgsmål inviterer TFSS til bidrag, der teoretisk og / eller empirisk belyser det rige og komplekse forhold mellem spiritualitet og helbred.

Forskellige spørgsmål:

1. Begreberne spiritualitet og eksistentille og åndelige behov er dynamiske, men kan også være ambivalente og uklare. Kan begreberne tydeliggøres i en sekulær kontekst? Her tænkes både på selvstændige begrebsafklarende artikler og delbidrag i andre (fx empiriske) artikler.
2. Spiritualitet er fundet forbundet til en række positive sundhedsfaglige outcomes. Hvad betyder det for den sundhedsfaglige praksis? Kan man indtænke spiritualitetsfremmende tiltag for borgere og / eller udvalgte patientgrupper for derved at fremme deres mentale og / eller fysiske helbred? Eller instrumentaliserer man hermed menneskers spiritualitet?
3. Eksistentiel og åndelig omsorg (Spiritual Care) er et forskningsområde med stort fokus i den internationale forskning. I de nordiske lande er der bedrevet eksistentiel og åndelig omsorg, særligt i sygepleje og hospice sammenhæng, men det er et forholdsvist nyt område i forskningen. Hvordan arbejdes der med eksistentiel og åndelig omsorg i sekulære kulturer som de nordiske, set fra sociale, kulturelle, etniske (med flere) perspektiver? Og hvordan forstås og understøttes den åndelige dimension, set fra patienterne, pårørende eller børn og unges perspektiv?
4. Eksistentielle og åndelige spørgsmål og behov findes ikke kun hos mennesker, som er truet af sygdom eller tab, men også hos eksempelvis nybagte forældre, skolebørn eller unge. Hvordan kan man forstå og arbejde med åndelige overvejelser og behov blandt sådanne målgrupper, hvor disse udgør en del af sund menneskelig udvikling? Og kan menneskers eksistentielle og åndelige helbred også forstås som et alment sundhedsanliggende?
5. Eksistentiel og åndelig omsorg er ikke kun et spørgsmål om at adresse eksistentielle og åndelige kriser og behov, men også ressourcer. Hvordan arbejder man med åndelige ressourcer og sundhed i et sekulært samfund og dets forskellige institutioner? 
6. Eksistentielle og åndelige smerte, behov og omsorg som begreber i en international kontekst kan være svært at arbejde med i et højt sekulariseret samfund som de nordiske, ligesom eksistentielle og åndelige tanker og kriser også ofte er tabubelagte emner i sekulære kulturer. Hvordan arbejder man bedst med disse begreber i forhold til sundhed i højt sekulariserede samfund? Og hvordan kan man nedbryde disse tabuer og gøre det eksistentielle og åndelige til en naturlig og integreret del af det danske samfund og sundhedsvæsen?
7. Hvordan kan man arbejde med udviklingen af en tværfaglig tilgang til eksistentiel og åndelig omsorg, som inkluderer de sundhedsprofessionelle generelt, andre faggrupper, men i særdeleshed også pårørende, så der sikres et fælles grundlag for arbejdet, erfaringsopsamling og udveksling af viden og erfaringer mellem både forskellige fagprofessionelle og forskellige sundhedsområder?
8. Kan man udvikle konkrete redskaber til at understøtte menneskers åndelige behov og hvad kunne det være for nogen? Eller er det en besudlende instrumentalisering, der går imod selve spiritualitetsbegrebets natur?

Vigtige datoer

Primo december 2021: Abstracts og tilsagn om bidrag sendes til gæsteredaktører

Primo marts 2022: Artikel submittes til Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund

Sommer 2023: Nummeret udkommer

Referencer:

1. Koenig HG, King DE, Carson VB. Handbook of religion and health. 2nd ed. Oxford / New York: Oxford University Press; 2012. xv, 1169 p. p.
2. la Cour P, Hvidt NC. Research on meaning-making and health in secular society: secu ar, spiritual and religious existential orientations. Social Science & Medicine. 2010;71(7):1292-9.
3. Zuckerman P. Society without God: what the least religious nations can tell us about contentment. New York: New York University Press; 2008. ix, 227 p. p.
4. Nairn RC, Merluzzi TV. The Role of Religious Coping in Adjustment to Cancer. Psycho- Oncology. 2003;12(5):428-41.
5. Balboni T, Balboni M, Paulk ME, Phelps A, Wright A, Peteet J, et al. Support of cancer patients' spiritual needs and associations with medical care costs at the end of life.       Cancer. 2011;117(23):5383-91.