Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund

 Call – Psykisk Sundhedsarbejde og Politik  

Gæsteredaktion: Jeppe Oute Hansen: Jeppe.O.Hansen@usn.no, og Katrine Schelepern Johansen: katrine.schepelern.johansen@regionh.dk

Dette temanummer handler om forholdet mellem psykisk sundhedsarbejde og politik. Begrebet ’psykisk sundhedsarbejde’ henviser til en humanistisk og social re-orienteringen i arbejdet med mennesker med psykiske problemer (Karlsson & Borg, 2013). Hvor psykiatri ofte har fokus på behandling og sygdomsforebyggelse, inkluderer begrebet psykisk sundhedsarbejde også fænomener som sundhedsfremme, brugerperspektiver og fokus på ressourcer, resiliens, recovery og aktiv deltagelse fra brugere og pårørende. Der er tale om både en politisk og en forskningsmæssig udvidelse af feltet. Temanummeret inviterer til bidrag, der undersøger – empirisk eller teoretisk – hvordan samspillet mellem politiske eller ideologiske forestillinger om psykisk lidelse og sundhed, politiske krav og målsætninger, faglige principper, humanistiske idealer og andre betingelser har betydning for praktisering af fx personcentreret behandling, recovery og brugerinddragelse i tilknytning til det psykiatriske område (Oute & Rudge, 2019).

Temanummeret ligger sig i forlængelse af både dansk og international samfundsvidenskabelig psykiatriforskning, som gennem en årrække har peget på en øget psykiatrisering i samfundet (Rose 2018), og som var temaet for et nummer af Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund i 2016 (Nielsen, Petersen, Risør, & Rønberg, 2016). Psykiatrisering henviser til en kultur, hvor den psykiatriske diagnose og diagnostisk sprogbrug ofte bliver anvendt på tværs af både statens og samfundets øvrige sociale institutioner som skolen eller familien som en meta-forklaring på en række udfordringer, mennesker og professionelle medarbejder møder til daglig. Med dette temanummer ønsker vi at undersøge, hvordan disse forhold udspiller sig, når fokus ikke længere er snævert på psykiatri, men på det bredere fænomen psykisk sundhedsarbejde – er der tale om de samme typer af processer eller åbner fænomenet, og ikke mindst dets fokus på brugerinddragelse og recovery, op for andre?

Desuden anlægger temanummeret et kritisk blik på de praktiske virkninger og resultaterne af, at de velfærdsområder, som leverer services og tjenester til mennesker med psykiske problemer, har været underlagt en række forandringer igennem de senere år. Selvom der ikke er kommet en enkeltstående reform af de psykiatriske område i Danmark eller Skandinavien, har en serie af stille sporskifter fundet sted. De kommer til udtryk via psykiatrisering og politiske artikulationer af mennesker med psyko-sociale problemer, herunder stofbrug, via anbefalinger af de individualiserende tilgange og evidensbaserede arbejdsmetoder, som velfærdsstatens professionelle forventes at benytte sig af i praksis og via et nyt syn på forholdet mellem velfærdsstat og civilsamfund (Oute, 2016; Oute, Huniche, Nielsen, & Petersen, 2015; Regeringen, 2014; Udvalget om, 2013).

Sammensmeltningen af politiske forestillinger, ideologier og psykiatrisk tankegods spiller også en central rolle i den politiske forandring af synet på god psykiatrisk praksis, som således er begyndt at skifte ham. Internationalt set går denne udvikling ikke i takt. Selvom der i Danmark stadig tales om psykiatrien for at betone biomedicinens dominerende rolle på området, tales der i Storbritannien og Norge hhv. om ’mental health’ og ’psykisk helse feltet’ for at signalere en højere grad af variation af perspektiver og satsninger på området. Både politisk og klinisk kommer disse orienteringer til syne via satsninger på psykoedukation, ansatte peers eller recovery-mentorer med egne erfaringer fra systemet, patient- og pårørendeskoler, recovery-colleges og brugerinvolverende tiltag som åben dialog og shared decision making m.v. For eksempel danner det senkapitalitiske ideal om det resiliente og potente menneske i dag grundlag for politiske og klinisk-psykiatriske indsatser, der tager sigte mod at investere i indsatser, som både individualiserer og ansvarliggør personer med psykiske problemer og deres nærmeste (Glasdam & Oute, 2019; Harper & Speed, 2014). Disse indsatser, som er stærkt repræsenteret i nationale rammeaftaler for det psykiatriske område såvel som i specifikke behandlingsanbefalinger, betoner investeringer i fornyede ansvarsforskydninger fra stat til civilsamfund (Regeringen, 2014; Udvalget om, 2013). Denne stille de-institutionalisering af skellene mellem klassiske institutioner i velfærdsstaten indebærer at gøre (for)brugerne af psykiatriske velfærdsservices og deres familiemedlemmer ansvarlige for forebyggelse, monitorering, behandling og kontrol, frem for velfærdsstaten (Glasdam & Oute, 2019; Harper & Speed, 2014).

På trods af enkelte bidrag og udviklinger på feltet forstår vi endnu hverken, hvordan disse indsatser forvaltes og forhandles i praksis eller implikationerne heraf. Dette fordi der fortsat mangler solide empiriske analyser af disse processer, deres effekter og ikke-intenderede konsekvenser, både internationalt og i Skandinavien. Med temanummeret ønsker vi at samle empiriske bidrag om forholdet mellem politik og psykisk sundhedsarbejde inden for de velfærdsområder, som leverer services til mennesker med psykiske problemer og/eller stofbrug. Bidragene kan, metodisk og analytisk, læne sig op ad kulturkritiske, antropologiske, mikro-sociologiske og politologiske studier om sundheds- og socialpolitik i praksis (Busch, 2015; Goffman, 2007; Lipsky, 2013; Però, Shore, & Wright, 2011; Møller, 2013; Johansen, 2005), men må gerne også adskille sig fra klinisk implementeringsforskning, der netop rettes mod at demonstrere eller verificere politiske målkrav og brug af evidensbaserede metoder. I temanummeret forestiller vi os analyser, som zoomer ind på, hvordan disse forskydninger i ansvaret for og håndteringen af mennesker med psykisk lidelse og deres problemer. Et fokus kunne fx være, hvordan forskydninger af ansvaret for psykiatrisk behandling og forebyggelses- og psykosocial rehabiliteringsindsatser faktisk udspiller sig i praksis? Hvordan kommer disse forskydninger til syne på politisk niveau? Hvilke effekter og problemer skaber denne typer af sporskifter eller ansvarsforskydninger for professionelles faglige autonomi og brugernes muligheder for at deltage i og definere egne mål og måder at håndtere problemerne?  Og hvilke udfordringer oplever brugere og pårørende i deres hverdagsliv, når behandlingen flyttes hjem i dagligstuen?

 Kontakt gerne et medlem fra gæsteredaktionen, hvis du er interesseret i at bidrage.  

Der er deadline for bidrag til nummeret 1. april 2020.

Det samlede temanummer udkommer på online i løbet af foråret 2021.

 For forfattervejledninger med mere se tidsskriftets hjemmeside:  https://tidsskrift.dk/sygdomogsamfund/index

 Med venlig hilsen

 Ansvarshavende redaktør Rikke Sand Andersen Aarhus Universitet og Syddansk Universitet rsa@cas.au.dk

Temaredaktør

Torsten Risør

Uit – Arktisk Universitet Tromsø

& Københavns Universitet  torsten.risor@uit.no

Redaktør – særnummer Uffe Juul Jensen Aarhus Universitet  filujj@cas.au.dk

Referencer

Busch, S. (2015). At blive og være stemmehører : et antropologisk studie af stemmehøring og læring i stemmehørerbevægelsen i Danmark. Kbh.: Faculty of Sciences, University of Copenhagen.

Glasdam, S., & Oute, J. (2019). Professionals’ involvement of relatives – only good intentions? Journal of Organizational Ethnography, 8(2), 211-231. doi:10.1108/JOE- 01-2018-0003

Goffman, E. (2007). Asylums : essays on the social situation of mental patients and other inmates. New Brunswick, NJ: Aldine Transaction.

Harper, D., & Speed, E. (2014). Uncovering Recovery: The Resistible Rise of Recovery and Resilience. In E. Speed, J. Moncrieff, & M. Rapley (Eds.), De-Medicalizing Misery II: Society, Politics and the Mental Health Industry (pp. 40-57). London: Palgrave Macmillan UK.

Karlsson, B., & Borg, M. (2013). Psykisk helsearbeid. Oslo, Norsk Gyldendal.

Lipsky, M. (2013). Street-level bureaucracy : dilemmas of the individual in public services. In (pp. 302 sider). Retrieved from https://nota.dk/bibliotek/bogid/624113

Nielsen, M., Petersen, A., Risør, M., & Rønberg, M. (2016). Diagnoser: Organisation, kultur og mennesker. Tidsskrift for Forskning i sygdom og samfund, 13(25). doi:10.7146/tfss.v13i25.24996

Oute, J. (2016). Den sociale konstruktion af pårørendeinddragelse i behandlingspsykiatrien – et ph.d. forsvar [The Social Construction of the involvement of relatives in psychiatry - a PhD defence]. Nordiske Udkast. Tidsskrift for kritisk samfundsforskning., 44(2), 5- 18.

Oute, J., Huniche, L., Nielsen, C. T., & Petersen, A. (2015). The Politics of Mental Illness and Involvement: A Discourse Analysis of Danish Anti-Stigma and Social Inclusion Campaigns. Advances in Applied Sociology, 5(1). doi:10.4236/aasoci.2015.511026

Oute, J., & Rudge, T. (2019). Tinkering with care values in public and private organizations.

Journal of Organizational Ethnography, 8(3), 245-252. doi:10.1108/JOE-10-2019-077 Però, D., Shore, C., & Wright, S. (2011). Policy worlds : anthropology and the analysis of contemporary power. New York: Berghahn Books.

Møller, J. R. (2013). Galskabens bureaukrati : en antropologisk analyse af diskrepansen mellem idealer og betingelser i Socialforvaltningen i Københavns Kommune : Ph.d. afhandling. Kbh.: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Regeringen, U. o. P. (2014). Ligeværd - nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser : en langsigtet plan. Kbh.: Regeringen.

Rose, N. (2018). Our psychiatric future : the politics of mental health. Cambridge, UK Medford, MA: Polity Press.

Johansen, K. S. (2005). Kultur og psykiatri : en antropologi om transkulturel psykiatri på danske hospitaler : ph.d. afhandling. Kbh.: Sct. Hans Hospital. Institut for Antropologi, Københavns Universitet.

Udvalget om, P. (2013). En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med elser : rapport fra Regeringens Udvalg om Psykiatri. S.l.: Regeringens Udvalg om Psykiatri.