Årg. 25 Nr. 43 (2025): Det Biosociale
Originalartikler

Neurologisk Sygepleje som Biosocial Koreografi

PDF
  • Christian Gybel Jensen,
  • Mia Ingerslev Loft
Christian Gybel Jensen
Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet
Mia Ingerslev Loft
Afdeling for Hjerne og Nervesygdomme, Rigshospitalet & Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet
Forsiden med overskriften: Det Biosociale. Forestiller en rød og blå fugl med spredte vinger, malet i akvarel
DOI: https://doi.org/10.7146/tfss.v25i43.148807

Publiceret 2025-12-08

Nøgleord

  • Det biosociale,
  • Biosocial,
  • Koreografi,
  • Sygepleje,
  • Neurologisk Sygepleje,
  • Sammenfiltring,
  • Praksis,
  • Erfaring,
  • Rutiner,
  • Rutinegørelse
    • ...Mere
    Mindre

Citation/Eksport

Gybel Jensen, C., & Ingerslev Loft, M. (2025). Neurologisk Sygepleje som Biosocial Koreografi. Tidsskrift for Forskning I Sygdom Og Samfund, 25(43), 53–76. https://doi.org/10.7146/tfss.v25i43.148807

Copyright (c) 2025 Christian Gybel Jensen, Mia Ingerslev Loft

Creative Commons License

Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse –Ikke-kommerciel (by-nc).

Resumé

Denne artikel udforsker hvordan sygepleje i neurologien erfares og praktiseres som en biosocial koreografi af sygeplejersker. Med udgangspunkt i hvordan sygeplejersker forstår, navigerer og håndterer deres arbejde i praksis med forskelligartede bevægelige liv, udfolder vi hvorledes sygeplejerskers virke gøres med en forståelse af patienter som biosociale, hvilket kommer til udtryk diskursivt i italesættelsen af specifikke sygeplejesituationer. Igennem artiklen viser vi, hvordan de levende aspekter af praksis gør at arbejdet erfares omskifteligt, komplekst og uforudsigeligt. Sygeplejerskerne bestræber sig på at navigere arbejdet med en forståelse af mennesker som mere end deres biologiske kroppe og mere end deres sociale relationer. Den biosociale koreografi er et forsøg på at navigere arbejdet i forhold til specifikke livssituationer, livsfortællinger, kropslige tilstande, og andre tilstedeværende livsformer, der kan være sammenfiltret i praksis. Det kræver sanselige og refleksive tilgange til sygeplejen, og de involverede liv i praksis. Disse tilgange reproduceres i rutiner og kropsliggjorte bevægelser i sygeplejeopgaver, men forskydes konstant på ny når levende bevægelse udfordrer indlejrede arbejdsmønstre. Samtidig udfordres koreografien af andre logikker, strukturer, fortællinger og arbejdsgange i sundhedsvæsenet. Den biosociale koreografi tager tid at lærer og er et kontinuerligt udfordrende arbejde som aldrig færdiggøres, hvorfor det biosociale kommer til udtryk som et ideal for sygeplejerskers arbejde i praksis.

PDF

Referencer

  1. Ahmed, S. (2016). HOW NOT TO DO THINGS WITH WORDS. Wagadu, 16(1)
  2. Allen, D. (2014). The invisible work of nurses: hospitals, organisation and healthcare. Routledge. https://doi.org/https://doi.org/10.4324/9781315857794
  3. Braun, V., Clarke, V., Hayfield, N., & Terry, G. (2019). Thematic Analysis. In P. Liamputtong (Ed.), Handbook of Research Methods in Health Social Sciences (pp. 843-860). Springer Singapore. https://doi.org/10.1007/978-981-10-5251-4_103
  4. Butler, J. (2011). Bodies that matter: On the discursive limits of sex (1st ed.). Routledge. https://doi.org/10.4324/9780203828274
  5. Damsgaard, T. L., Grønkjær, M., & Poulsen, I. (2021). Fundamentals of care: klinik, uddannelse, ledelse og forskning (1. ed.). Munksgaard.
  6. Damsholt, T. (2016). ‘It Takes Two to Tango’ - dans som kulturteoretisk figuration. Kulturstudier, 7(1), 05-18. https://doi.org/https://doi.org/10.7146/ks.v7i1.24050
  7. Damsholt, T. (2021). Selv tiden står stille: Hverdagslivets mange tidsligheder under en nedlukning. Tidsskrift for Kulturforskning (1), 23-44.
  8. Fuentes, A. (2013). Blurring the biological and social in human becomings. In T. Ingold & G. Palsson (Eds.), Biosocial Becomings: Integrating Social and Biological Anthropology (pp. 42-58). Cambridge University Press. https://doi.org/10.1017/CBO9781139198394.004
  9. Gadamer, H.-G., Weinsheimer, J., & Marshall, D. (2013). Truth and method (1st paperback ed.). London: Bloomsbury.
  10. Götsch, B. (2013). Reflections on a collective brain at work: one week in the working life of an NGO team in urban Morocco. In T. Ingold & G. Palsson (Eds.), Biosocial Becomings: Integrating Social and Biological Anthropology (pp. 123-144). Cambridge University Press. https://doi.org/10.1017/CBO9781139198394.008
  11. Haraway, D. (1988). Situated Knowledges: The Science Question in Feminism and the Privilege of Partial Perspective. Feminist Studies, 14(3), 575-599. https://doi.org/10.2307/3178066
  12. Haraway, D. (2018). Staying with the trouble for multispecies environmental justice. Dialogues. Human Geography, 8(1), 102-105.
  13. Haraway, D. J. (2016). The companion species manifesto: Dogs, people, and significant otherness. In Manifestly Haraway (online ed.). Minnesota Scholarship Online. https://doi.org/10.5749/minnesota/9780816650477.003.0002
  14. Hofmann, B., & Wilkinson, S. (2016). Mange betegnelser for sykdom. Tidsskrift for Den Norske Legeforening.
  15. Ingold, T. (2013). Prospect. In T. Ingold & G. Palsson (Eds.), Biosocial Becomings: Integrating Social and Biological Anthropology (pp. 1-21). Cambridge University Press. https://doi.org/10.1017/CBO9781139198394.002
  16. Ingold, T., Palsson, G., Aberdeen, & Reykjavik. (2013). Preface. In T. Ingold & G. Palsson (Eds.), Biosocial Becomings: Integrating Social and Biological Anthropology (pp. vii-viii). Cambridge University Press. https://doi.org/10.1017/CBO9781139198394.001
  17. Jespersen, A., Mellemgaard, S., & Sandberg, M. (2017). Kapitel 4. Kulturanalyse som refleksiv praksis. In Christensen, S., Jespersen, A. P., Mellemgaard, S. & og Sandberg, M. (Eds.), Kultur som praksis. Hans Reitzels Forlag.
  18. Kauffmann, L. T., & Rosager, L. H. (2019). Sundhedsfaglig praksis: ’varme hænder og kold teknologi’. Klinisk Sygepleje, 33(4), 304-315. https://doi.org/10.18261/issn.1903-2285-2019-04-05
  19. KOPA. (2020). Indlæggelse i isolation med COVID-19 - Patienters og personales oplevelser af isolationsindlæggelser som følge af COVID-19 i Region Hovedstaden (ISBN 978-87-93048-73-7). R. H. Kompetencecenter for Patientoplevelser. https://www.regionh.dk/patientinddragelse/udgivelser/udgivelser/Sider/Indl%C3%A6ggelse-i-isolation-med-COVID-19.aspx
  20. Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). Interviews: Learning the craft of qualitative research interviewing. Sage.
  21. Law, J. (2004). Non-conventional forms. In After method. Mess in social science research (1. ed.). Routledge. https://doi.org/10.4324/9780203481141
  22. Livingston, J. (2020). When Sickness Comes in Multiples; Co-morbidity in Botswana. In J. Seeberg, A. Roepstorff, & L. Meinert (Eds.), Biosocial Worlds (pp. 146-167). UCL Press. https://doi.org/10.2307/j.ctv13xpsqt.12
  23. Lock, M. (2020). Permeable Bodies and Environmental Delineation. In J. Seeberg, A. Roepstorff, & L. Meinert (Eds.), Biosocial Worlds (pp. 15-43). UCL Press. https://doi.org/10.2307/j.ctv13xpsqt.6
  24. Loft, M. I., Poulsen, I., & Guldager, R. (2023). Håndbog i sygepleje: Neurologi og neurokirurgi (1. udg. ed.). FADL’s Forlag.
  25. Löfgren, O. (2014). The Black Box of Everyday Life. Cultural Analysis, 13, 77-98
  26. Martinsen, K. (2015). Løgstrup & sygeplejen. Klim.
  27. Mol, A. (2002). The body multiple: Ontology in medical practice. Duke University Press.
  28. Niewöhner, J. (2020). Studying Human Differentiation as Material-Semiotic Practice. In J. Seeberg, A. Roepstorff, & L. Meinert (Eds.), Biosocial Worlds (pp. 44-68). UCL Press. https://doi.org/10.2307/j.ctv13xpsqt.7
  29. Pols, J. (2023). Reinventing the Good Life: An empirical contribution to the philosophy of care. UCL Press.
  30. Seeberg, J. (2020). Biosocial Dynamics of Multidrug-Resistant Tuberculosis: A Bacterial Perspective. In J. Seeberg, A. Roepstorff, & L. Meinert (Eds.), Biosocial Worlds (pp. 124-145). UCL Press. http://www.jstor.org/stable/j.ctv13xpsqt.11
  31. Seeberg, J., Roepstorff, A., & Meinert, L. (2020). Introduction. In J. Seeberg, A. Roepstorff, & L. Meinert (Eds.), Biosocial Worlds (pp. 1-14). UCL Press. https://doi.org/10.2307/j.ctv13xpsqt.5
  32. Thompson, C. (2005). Making parents: The ontological choreography of reproductive technologies. MIT press.
  33. Tsing, A. (2013). Dancing the mushroom forest. PAN: Philosophy Activism Nature (10), 6-14. https://pure.au.dk/portal/da/publications/dancing-the-mushroom-forest
  34. Vaisman, N. (2013). Shedding our selves: perspectivism, the bounded subject and the nature–culture divide. In T. Ingold & G. Palsson (Eds.), Biosocial Becomings: Integrating Social and Biological Anthropology (pp. 106-122). Cambridge University Press. https://doi.org/10.1017/CBO9781139198394.007
  35. WHO. (2001). International classification of functioning, disability and health: ICF. In. Geneva: World Health Organization.
  36. WHO. (2020). State of the world’s nursing 2020: investing in education, jobs and leadership. Retrieved 30/10-2023 from https://www.who.int/publications/i/item/9789240003279