Temanummer om forskelle, lighed og ulighed i sundhed

Gæsteredaktører: Bagga Bjerge bb.crf@psy.au.dk, Jørn Olsen, AU jo@ph.au.dk, Uffe Juul Jensen (AU) filujj@cas.au.dk.

Individers og gruppers socioøkonomiske position har indflydelse på deres sundhedstilstand, når sundhed måles med medicinske og epidemiologiske standarder (sygelighed og middellevetid). Socioøkonomisk position har også indflydelse på vores sundhed, når vi forstår sundhed i et WHO–perspektiv: som individers og gruppers ressourcer til at leve et hverdagsliv med fysisk, mentalt og socialt velbefindende (jf. WHOs Ottawa Charter). Folkesundhedspolitikken har traditionelt haft som mål at reducere den indflydelse, som socioøkonomiske forskelle har på sygelighed og livslængde. Velfærdsstatens sundhedsvæsen har efter 2. Verdenskrig søgt at fremme dette mål ved at sikre lige adgang til behandling i det stadigt mere specialiserede sundhedsvæsen. Dette er ikke lykkedes. En del af forklaringen er, at den socioøkonomiske position også har indflydelse på, hvor meget og hvordan forskellige grupper bruger de specialiserede tilbud. Det har også spillet en rolle, at princippet om lige ret til og dermed lige adgang til behandling har overtrumfet forskelle i normer og værdier mellem de livsformer, som samfundet omfatter. En øget opmærksomhed på kulturelle og værdimæssige forskelle i samfundet førte i 1980erne til udvikling af en række forskellige Sundhedsfremmeaktiviteter. Disse har bl.a. haft til formål at gøre individer og grupper til aktive deltagere i sundhedsfremme-initiativer til styrkelse af borgerens legemlige, mentale og sociale ressourcer.

Lighed/ulighed i sundhed er omstridte og værdiladede begreber. Ulighedsproblematikken er knyttet sammen med en række epistemologiske og normative positioner. Ulighed i sundhed forstås normalt som en uretfærdighed, og dermed som noget, der om muligt skal bekæmpes og begrænses. Men hvilke forskelle i sundhed er uretfærdige, og hvordan skal de håndteres? Kan bestræbelser for at fremme lighed i sundhed overhovedet adskilles fra en mere generel politisk målsætning om at fremme social uretfærdighed?

Med dette call og med udgangspunkt i nedenstående spørgsmål inviterer TFSS til bidrag, der empirisk og teoretisk belyser forskelle, lighed og ulighed i sundhed i forskellige kontekster.

1. Der en ikke nogen enkel kausal sammenhæng mellem socioøkonomisk position og sundhed, sygdom og tidlig død. Hvad betyder henholdsvis fattigdom og social ulighed for sundhedstilstanden? Hvilken rolle spiller køn, etnicitet etc.?

2. Hvilke dynamikker og processer i sundhedsvæsen og sundhedspraksis (bl.a. sundhedsfremmeaktiviteter eller infrastrukturer) fremmer sundhed, og hvilke er medskabende og bevarende for forskelle i sundhedstilstand? Hvordan samspiller de, næres de eller nedbrydes de, og hvordan opleves de for eksempel af mennesker, der havner i sårbare situationer (i de ovenfor nævnte forståelser af sundhed). Hvordan kan vi gennem empiriske/etnografiske eksempler få indblik i folks oplevelser af ulighed (både fra oven og neden og i interaktionen)

3. Hvordan påvirkes forskelle i sundhed af praksisændringer som bl.a. er indført efter aktivitet og pres fra patient- og brugerbevægelser (brugerinddragelse, personcentrering, hverdagslivsrehabilitering) eller af subjekt-styrede indsatser (som fitness, yoga, diæter etc.)

4. Lighed og ulighed i sundhed anvendes og begrundes ud fra forskellige idealer om retfærdighed. I velfærdsstatens sundhedsvæsen er adgang til behandling ved sygdom en social rettighed. Ved at sikre denne ret bindes borgerne sammen i et nationalt fællesskab. Når der tales om global ulighed i sundhed, forudsætter dette da universelle menneskerettigheder, herunder en universel ret til adgang til behandling ved sygdom?

5. Hvordan kan marginaliserede grupper inkluderes i lokale, nationale eller i globale fællesskaber? Hvad kan være subjektive eller sociale grunde til at vælge sundhedsindsatser fra? Hvordan kan idealet om retfærdighed som sikring ressourcer til at deltage i det samfundsmæssige liv i dag supplere det overleverede ideal om retfærdighed som ret til behandling?

6. Hvad driver samtidens ulighed-i-sundheds-debatter? Belyst gennem lokale og globale diskursanalyser med det formål at forstå brud og kontinuitet i problemforståelsen

7. Både human- og naturvidenskaberne applicerer biosociale perspektiver på det menneskelige. Det være sig gennem diskussioner om relationen mellem natur og kultur, eller videnfelter som epigenetik og personlig medicin. Hvordan kan biosociale perspektiver bidrage til vores forståelse af ulighed i sundhed som et empirisk fænomen (fx fordeling af sygdomsforekomst), og hvilke forestillinger om ulighedens årsager overleveres i praksisfelter, hvor man opererer med biosociale perspektiver (fx personlig medicin eller epigenetik)?

Der er deadline for bidrag til nummeret 15. september 2020.
Kontakt temaets redaktører senest 1. juni 2020, hvis du er interesseret i at bidrage. Det er ikke nødvendigt at sende et abstract. En tilkendegivelse og en foreløbig titel er sufficient.

Det samlede temanummer udkommer online i løbet af efteråret 2021.
For forfattervejledninger med mere se tidsskriftets hjemmeside: https://tidsskrift.dk/sygdomogsamfund/index

 

  • Call for essays om coronapandemien

    2020-03-16

    Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund inviterer til indsendelse af essays om Coronapandemien. Coronapandemien raser og globale som lokale fællesskaber står over for helt nye udfordringer. Hjælp os med at dokumentere betydningen af pandemien! Essayene bliver publiceret som en del af vores kommende nummer om Sunde Fremtider.

    Et essay fylder ca. fem normalsider, og det er muligt at integrere fotos i essayet. Et essay fagfællebedømmes ikke men det læses af redaktionen, der har mulighed for at kommentere på det og eventuelt bede om revisioner.

    Submit essayet via vores hjemmeside: https://tidsskrift.dk/sygdomogsamfund/information/authors

    Deadline senest 15. august 2020. Sunde Fremtider publiceres efterår 2020 og vi kommer til at arbejde med korte tidsfrister på disse essays. Det er derfor vigtigt at deadline og sideantal overholdes.

    Læs mere om Call for essays om coronapandemien