Sunde fremtider

Call til temanummer af Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund

 

Der mangler ikke visioner om, hvad der kan komme til at ske med sundhed, sygdom og samfund i fremtiden. Ofte nævnes demografiske ændringer – en ældre befolkning og øget migration – som væsentlige grunde til forandring: flere med kroniske sygdomme og medfølgende risiko for flere indlæggelser og polyfarmaci; øget spredning af infektionssygdomme; forekomst af genetiske sygdomme i nye befolkningsgrupper. Usikkerheden som knytter sig til dette nye spektrum skaber nye former for usikkerhed hos patienter og sundhedsprofessionelle (Risør, Andersen, & Tørring, 2017) og giver anledning til at lede efter nye måder at håndtere sundhedsproblemer og sundhedssystemer på. Et bredt spektrum af teknologier fra pharmacogenomics til m-health og kunstig intelligens kan – alt efter perspektiv – betragtes som både medvirkende til udviklingen og som leverandører af mulige løsninger. De ses som løsninger, fordi de tilbyder muligheder for at forstå - og handle på - de nye usikkerheder som opstår: Pharmacogenomics åbner for muligheden for en virkelig individualiseret diagnostik og behandling; m-health vil gøre patientens mobiltelefon til et stærkt diagnostisk og terapeutisk værktøj i hænderne på patienten selv. Men med de nye muligheder følger også usikkerheden om, hvem disse teknologier skal tilbydes, og hvad de skal tilbydes til. Det betyder igen en øget risiko for overdiagnostik og overbehandling. Nye udviklinger i elektroniske patientjournaler har som ambition at imødegå dette ved at standardisere al information om patienten og gøre den tilgængelig for alle aktører i sundhedsvæsenet. Men er det faktisk muligt at standardisere al information eller risikerer man dermed at vigtige aspekter af det diffuse, det uskarpe og det usikre overses? Og risikerer man at kun de som mestrer de nye teknologier kan få udbytte af dem? Kunstig intelligens og beslutningsstøtte-algoritmer knyttet til patientjournalen ses som mulighed for at skabe processer som er bedre end læger til diagnostik og behandlingsvalg, men forudsætter desværre ofte, at man kan standardisere diagnostik og behandling, hvilket ikke er givet. Forsøg med elektronisk håndtering af patientens medicin viser, at det kan medføre så stor tillid til systemet at oplagte fejl i medicinering ikke fanges op.

   Det er disse lag af usikkerhed, mulige løsninger og nye problemstillinger, som giver anledning til meget forskellige billeder af, hvordan fremtidens sundhed og sundhedssystemer bør, kan og vil se ud. Måske er det derfor, at forestillinger om fremtiden er ofte enten utopiske eller dystopiske. Fremtiden kan beskrives positivt som en mulighed for ’et paradigmeskifte’, hvor grundlæggende forbedringer vil finde sted i vores sundhedssystemer: Det er ikke blot skift i rutiner, procedurer og valg, men skift i hvilke spørgsmål der skal stilles i klinik og forskning, og hvilke virkemidler der ses som relevante at inddrage i en søgen efter svar. Men fremtiden beskrives også som en risiko for destruktion af menneskelige relationer og en produktion af frygt og ensrettende standardisering som konsekvensen af en kombination af de nye teknologier med markedsøkonomiske mekanismer. Nogle forestillinger om fremtiden begynder at have så meget substans, at man kan diskutere dem – og kritisere dem. Et aktuelt eksempel – som også har både utopiske og dystopiske træk – er forestillingen om, at medicinen skal blive P4 medicine: Predictive, Personalized, Preventive and Participatory (Flores, Glusman, Brogaard, Price, & Hood, 2013; Vogt, Hofmann, & Getz, 2016).

   Rationelle og lineære fremskrivninger af aktuelle udviklinger fører ofte til overraskelser for de som troede de vidste, hvad der kom til at ske: evidence-based medicine viste sig ikke at føre til de revolutioner i medicinsk praksis som først forventet, men måske mere til organisering af kontrol- og læringssystemer; kortlægningen af det humane genom førte ikke til en revolution af forebyggelse og behandling, men nærmere til nye spørgsmål, forståelse af nye aspekter af kompleksitet i menneskers forbindelser og udveksling med deres omverden, som blandt andet har været med til at skabe forskningsfeltet epigenetik.

   Det er ikke unikt for medicinen at fremtiden er vanskelig at forudse. Og der er vel ingen som tror at fremtiden lader sig kortlægge i detaljer. Men der er alligevel forskere som mener at man kan have en struktureret analytisk tilgang til fremtiden, og at dette kan bidrage med vigtig viden. Fremtidsforskning er en relativt ny disciplin og forbindes ofte med science fiction mere end med videnskab[1]. Men der er nogle centrale ideer i feltet som alligevel ser ud til at have fundet anvendelse og relevans udenfor litteraturens verden. Delphi-metoden, som oprindelig blev udviklet til at forudsige forløbet af en krig baseret på atomvåben, er siden 1960erne blevet anvendt i medicinsk forskning; fremskrivninger af hvordan menneskehedens vækst og forbrug på planeten Jorden ville påvirke fremtiden blev genstand for seriøs analyse fra omkring 1970[2]; store virksomheder som Shell begyndte at tage forskernes ideer i brug for at udvikle såkaldte ”scenarier” for hvordan mulige fremtider kunne se ud – og hvad der ville være relevante handlinger for at opnå bedst mulige resultater .

   Generelt er fremtidsforskere optaget af det der kaldes 3P+W: Possible futures, Probable futures, Preferable futures and Wildcard futures. Et eksempel er forskning på klimaforandringer. Her er man ikke blot er optaget af sammenhænge her og nu, men af hvordan udviklingen kommer til at blive fremover, og hvordan ændringer i de vilkår som påvirker den udvikling kan være med til at ændre retningen. Der beskrives forskellige scenarier, og det diskuteres, hvordan vores valg kan være med til at gøre et ønsket scenarie – fx højst 1.5 graders temperaturstigning – mere sandsynlig. Der er altså ikke tale om at forudsige fremtiden, men om at gøre kvalificerede antagelser om mulige fremtider, for at kunne styre mod det vi ønsker, og forstå hvilke bevægelser man bør være opmærksom på.

   Forskning på fremtiden er ikke begrænset til et felt eller én disciplin. Blandt andet ser vi en fremtids-orienteret antropologi vinde i disse år (Pink & Lanzeni, 2018; Salazar, Pink, Irving, & Sjöberg, 2017; Waltorp, Halse, & Damsholt, 2013). Antropologiens traditionelle virkefelt med at studere såkaldt primitive folk og kulturer har ganske vist været med til at give indtryk af at antropologer er mere optagede af fortiden – med nutiden som dens seneste forlængelse - end af fremtiden. Alligevel er der opstået et lille felt kaldet fremtidsantropologi (Escobar, 1995; Hannerz, 2015; Pels, 2015; Strzelecka, 2013). Vi kan se dette felt som en struktureret undersøgelse af, hvordan menneskers samfund kan tænkes at udvikle sig og som en slags kreativ mental spillebane, hvor ideer og hypoteser om mennesker og samfund kan prøves af. Det ser også på, hvordan vores forestillinger om fremtiden afspejler forestillinger om nutiden; forestillinger som ellers kan fortabe sig i hverdagens praksis og være vanskeligt tilgængelige for analyse.

   Fremtidsforskningens modeller og erkendelser er i begrænset omfang appliceret på de aktuelle trends i medicinens verden (Smith, 1997; Sturmberg & Martin, 2009), men med et teknologisk mere end et antropologisk perspektiv. Men hvad ville der ske, hvis man også i studiet af medicinske fremtider tog afsæt i vores viden om menneskers behov, samhandling og praksis? Det vil sandsynligvis blive lettere at navigere, når der er formuleret tydelige forestillinger om fremtiden. Fordelen ved at overveje mulige fremtider kan være at man bliver bedre i stand til at diskutere hvad der er ønskeligt at styre imod (preferable futures), med udgangspunkt i hverdagsliv bestemte steder, for bestemte grupper af mennesker influeret af større strømninger, som ikke opstår i vakuum.

 

I dette temanummer vil vi forsøge at kombinere forskellige discipliners tilgange til at forstå fremtiden med aktuelle udviklinger i sundhed og sundhedstjeneste for at se om det kan hjælpe os til nogle erkendelser, spørgsmål og diskussioner, som kan kvalificere arbejdet med sygdom og sundhedssystemer i fremtiden – og nutiden.

   Der er mange mulige afsæt for forfatterne. Selv om empiri må hentes i nutiden, kan strategiske valg af felt samt historiske analyser være med til at gøre rimelige antagelser om fremtiden. Teoretisk forankring kan være med til at løfte analyserne fra diskussionen om utopi/dystopi (der ofte kendetegner fremskrivninger om fremtiden) til noget genkendeligt, praksisnært og mere sandsynligt. I det indledende afsnit ovenfor nævnte vi nogle eksempler på udviklinger, som vi – og andre – tror vil have betydning nu og i fremtiden: artificial intelligence (AI), pharmacogenomics, Big Data, the Internet of Things, m-health, sociale medier. Hver for sig og sammen kan de også skabe forandringer som rækker ud over teknologien og dens konkrete anvendelse. Her skal vi blot nævne eksempler:

  • Vores grundlæggende forestillinger om mennesket i verden kan komme til syne, når fremtiden udforskes. I eksemplet med det humane genom ovenfor var der en tanke om at mennesket kom til syne i en bevægelse som starter i genomet og udfolder sig gennem omsætning til proteiner som danner kroppens strukturer, men også – gennem konstruktionen af centralnervesystemet – bliver bestemmende for menneskets følelser, tanker og adfærd. Arbejdet med at lokalisere sygdomsprocesser for skizofreni og andre kroniske sygdomme i hjernen kan ses som udtryk for denne generelle tanke. Men da genomet viste sig ikke at have tilstrækkelig forklaringskraft i mødet med virkeligheden, opstod eller styrkedes tanker om epigenetikken, som så genomet ikke som et startpunkt, men som en dynamisk biologisk mødeplads for individ og samfund, hvor miljøfaktorer og sociale vilkår kunne vise sig genetisk, og genetikken igen bekræftede og styrkede dette gennem sit udtryk; en tænkning som var mere cyklisk og så mennesket som grundlæggende forbundet med, skabt af, og medskaber af sin fysiske, biologiske og sociale omverden.
  • Forskere og universiteter udfordres, når grundvilkår for forskningen ændres. Nowotny et al. beskrev for næsten 20 år siden bevægelsen mod ”mode 2 science” , hvor videnskab i langt større grad bliver set som organisk sammenhængende med og gensidigt afhængig af samfundets institutioner og aktører (Nowotny, Scott, & Gibbons, 2001). Viden cirkuleres, bruges og modelleres i sammenhænge og aktører langt udenfor forskningsinstitutionerne; og samfundets udvikling afspejles i fordeling af forskningsmidler og bliver dermed også rammesættende for forskningen. Det kalder på visioner for en meningsfuld udvikling af akademia i fremtiden, og der søges - med inspiration fra strategi-forskningen (se ovenfor) - efter mulige veje mod fremtiden. Hvordan skal akademia se ud for at kunne fokusere på og forstå fremtidens centrale forskningsspørgsmål? Og hvordan skal forskere og forskningspraksis forholde sig til den nye virkelighed, hvor videnskabelige analyser – og til dels også data – er tilgængelige for alle?
  • Kendte modeller fra forskning i hvordan sundhedssystemer fungerer kan bruges som fokuserende perspektiv for det nye og selv blive revurderet: The ecology of medical care fra 1961 (White, Williams, & Greenberg, 1961) beskrev hvad mennesker gør, når de oplever helseproblemer, hvem de kontakter og hvordan den lille del, som faktisk kommer til et universitetshospital samtidig er den del, som medicinsk forskning stort set er baseret på. White et al.’s studie er eftervist mange gange i mange lande, og der er fundet interessante forskelle knyttet til forskellige sundhedssystemer. Hvilke mulige scenarier beskriver bedst helsesystemers økologi i fremtiden? Hart’s inverse care law fra 1971 (Hart, 1971) er en anden generel regel med variationer afhængig af sundhedssystem. Den siger generelt at pga. social ulighed vil de patienter der har mest behov for hjælp få mindst hjælp. Men Hart beskrev også at denne universelle tendens var påvirkelig; at det var muligt at træffe valg – sundheds- og socialpolitisk – som modvirkede the inverse care law. Hvilke mulige fremtider er det da muligt at beskrive, baseret på aktuelle og forventede udviklinger i vore sundhedssystemer?

Vi ønsker altså i dette temanummer at præsentere empirisk og teoretisk forankrede bud på fremtiden og fremtidsforskningen. Det er muligt at analytiske blik på fremtiden også vil gøre at vi ser anderledes på processer som foregår i dag.

 

Vi håber du har lyst til at skrive og indsende et manuskript, og vi glæder os til at læse dit bidrag!

 

Venlig hilsen

Redaktionen på Sygdom og Samfund

 

 

Referencer

 

Escobar, A. (1995). Anthropology and the future. New technologies and the reinvention of culture. Futures, 27(4), 409-421.

Flores, M., Glusman, G., Brogaard, K., Price, N. D., & Hood, L. (2013). P4 medicine: how systems medicine will transform the healthcare sector and society. Future Medicine, 10(6), 565-576.

Hannerz, U. (2015). Writing Futures. Current Anthropology, 56(6), 797-818. doi:10.1086/684070

Hart, J. T. (1971). The Inverse Care Law. The Lancet, 405-412.

Nowotny, H., Scott, P., & Gibbons, M. (2001). Re-Thinking Science. Knowledge and the Public in an Age of Uncertainty: Polity.

Pels, P. (2015). Modern Times. Current Anthropology, 56(6), 779-796. doi:10.1086/684047

Pink, S., & Lanzeni, D. (2018). Future Anthropology Ethics and Datafication: Temporality and Responsibility in Research. Social Media + Society(april-june 2018), 1-9.

Risør, T., Andersen, R. S., & Tørring, M. L. (2017). Introduktion. Samtidens usikkerhed. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund(27), 5-17.

Salazar, J. F., Pink, S., Irving, A., & Sjöberg, J. (2017). Anthropologies and Futures. Researching Emergin and Uncertain Worlds: Bloomsbury Academic.

Smith, R. (1997). The future of healthcare systems. British Medical Journal, 314, 1495-1496.

Strzelecka, C. (2013). Anticipatory anthropology - anthropological future study. Prace Etnograficzne, 41(4), 261-269. doi:10.4467/22999558.PE.13.023.1364

Sturmberg, J. P., & Martin, C. M. (2009). Complexity and health--yesterday's traditions, tomorrow's future. J Eval Clin Pract, 15(3), 543-548. doi:10.1111/j.1365-2753.2009.01163.x

Vogt, H., Hofmann, B., & Getz, L. (2016). Personalized medicine: evidence of normativity in its quantitative definition of health. Theor Med Bioeth, 37(5), 401-416. doi:10.1007/s11017-016-9379-3

Waltorp, K., Halse, J., & Damsholt, T. (2013). Urban Media and Interfaces: Bågården in Nørrebro, Copenhagen [sound/visual production (digital)]. Copenhagen.

White, K. L., Williams, F., & Greenberg, B. G. (1961). The Ecology of Medical Care. The New England Journal of Medicine, 265, 885-892.

 

 

[1] Det er da også H. G. Wells – mest kendt for sine sci-fi-romaner som the Time Machine, War of the Worlds, The Island of Doctor Moreau - som regnes som en vigtig inspirator eller ligefrem fader til feltet.

[2] Rapporterne Limits to Growth, Beyond Limits to Growth og senere opfølgere fra samme gruppe er de mest kendte eksempler.

  • Vigtige deadlines - Sunde Fremtider

    2019-04-14

                                                                                          

    Sunde Fremtider - deadlines

     

    Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund indkalder hermed artikler til det 33. temanummer med beregnet udgivelse efterår 2020. Nummer 33 har arbejdstitlen:

    Sunde fremtider. Vi vil i redaktionen høre, om du kunne tænke dig at bidrage med en artikel til dette tema.  

    Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund er et tværfagligt tidsskrift, der tager udgangspunkt i medicinsk antropologi. Tidsskriftet har til formål at fremme og udvikle den forskning, der ligger i grænsefeltet mellem sundhedsvidenskab og humaniora/samfundsvidenskab. Vores målsætning er, at tidsskriftet kan fungere som et forum, hvor disse fag kan mødes og inspirere hinanden – epistemologisk, metodisk og teoretisk – i forskellige forskningssammenhænge. Tidsskriftet formidler den debat og teoretiske udvikling, der foregår i de voksende faglige samarbejds- og forskningsinitiativer, der udspringer af dette grænsefelt. Tidsskriftet henvender sig til alle med interesse for forskning i sygdom og samfund og i særlig grad til sundhedsmedarbejdere i forsknings- og undervisningssammenhæng med forbindelse til tværfaglige miljøer både i Danmark og øvrige skandinaviske lande. Bidrag indsendes på dansk, svensk eller norsk. Du kan læse mere om tidsskriftet her: https://tidsskrift.dk/index.php/sygdomogsamfund.

     

    Du finder retningslinjer for forfattere inkl. skrivevejledning her:

    https://tidsskrift.dk/sygdomogsamfund/about/submissions

     

    Vi håber meget, du vil finde interesse i at formidle din forskning i dette forum. Alle artikler, som redaktionen vurderer egnede, gennemgår peer review. Deadline for at indsende din artikel er den 1. oktober 2019, og tidsskriftet forventes at udkomme i efteråret 2020. Giv venligst dit tilsagn senest 20. april 2019.

     

    Du er velkommen til at kontakte redaktionen, hvis du har spørgsmål. Ansvarshavende for dette tema er Torsten Risør (torsten.risør@uit.no), Uffe Juul Jensen (filujj@cas.au.dk) og vores inviterede gæsteredaktør Karen Waltorp (etnkw@cas.au.dk).

     

    Venlig hilsen

    Redaktionen

     

     

    Rikke Sand Andersen (ansvarshavende redaktør)

    Forskningsenheden for Almen Praksis og Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet

     

    Gitte Wind, Københavns Professionshøjskole, København

    Ann Dorrit Guassora, Forskningsenhed for Almen Praksis, Københavns Universitet

    Torsten Risør, Nasjonalt senter for e-helseforskning, Tromsø

    Mette Bech Risør, Allmennmedisinsk forskningsenhet, UiT Norges arktiske universitet

    Helle Max Martin, VIVE, Det Nationale forsknings- og analysecenter for Velfærd

    Claus Bossen, Digital Design og Informationsvidenskab, Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet

    Uffe Juul Jensen, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet

    Iben Mundbjerg Gjødsbøl, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

    Læs mere om Vigtige deadlines - Sunde Fremtider
  • Fremtidige numre

    2019-04-10

    Nr 31: Patienten som tekst(udkommer efterår 2019)

    Nr 31: Multisygdom (udkommer forår 2020)

    Nr 32: Sunde Fremtider (Udkommer efterår 2020)

    Forfattere der har lyst at bidrage til et temanummer er velkomne til at rette henvendelse, hvis man ønsker at vide mere om temaet. Redaktionsprocessen forud for udgivelse er på ca. 1 3/4 år.

    Læs mere om Fremtidige numre