Call: Udmattelse

Temaredaktører:

Ayo Wahlberg

Mette Bech Risør

Marie Louise Tørring

Vi inviterer hermed til indsendelse af bidrag til et særnummer af Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Sundhed med fokus på temaet "Udmattelse".

I dette temanummer af TFSS vil vi invitere til forskning, som undersøger og udforsker ’udmattelse’ som fænomen. Vi kunne også kalde det træthed, udbrændthed, stress, brain fog, eller andre termer, som overlapper med eller ligger tæt op ad hinanden – det vigtige er i første omgang, at vi vælger et sted at starte temaet fra, dvs. vi tager afsæt i ’udmattelse’ som nøglebegreb og kerneproblem.

 

Acceleration og udmattelse i nutidens samfund

Udmattelse er adresseret i forskellige samfundsvidenskabelige og filosofiske værker, især i lyset af hvilke vilkår og muligheder vi har som mennesker i det moderne liv. For Rosa (2013), som karakteriserer vores samfund i dag som styret af ’aggression’, der resulterer i både social, temporal og teknologisk acceleration, bliver udmattelse og udbrændthed et muligt resultat på individniveau. Neckel og kollegaer går endnu længere i deres analyse om, at vi nu lever i “udmattelsens tid” fremprovokeret af ”en voksende utilfredshed med kapitalismen i dens nuværende neoliberale form, i bekymringer om de psykosociale konsekvenser af stadig hurtigere informations- og kommunikationsteknologier, i en generel mistillid til store fortællinger og i bekymringer om økologisk bæredygtighed” (Neckel et al. 2017).

Andre peger på beslægtede forhold, f.eks. forandringer i arbejdet som begreb, forventninger til og moralske imperativer om produktion, præstation og grænseløse muligheder for at ’gøre’, eller at der udvikles konstante online tilværelser, som skaber kropslige tilstande med emotionelle og fysiske belastninger, f.eks. rastløse kroppe, ADHD, depression, angst etc. (Loriol 2017, Han 2015, Widerberg 2006, McWirther 2023). Sociologen Ehrenberg taler om ’the weariness of the self’ (2009) især i fht. depression og dets tidshistorie, og han suppleres af historikeren Schaffner, som præsenterer et overblik over udmattelse i tiden samtidig med, at hun spørger til, hvad vi faktisk mener med ’udmattelse’ (2016).

 

Udmattelse er både en medicinsk tilstand og et hverdagsfænomen

Helt konkret ser det ud som om, udmattelse i dag er et stigende problem i alle livsfaser og i alle aldre, muligvis pga. nye årsager og samfundsforandringer. Samtidig er udmattelse både et klinisk, medicinsk defineret problem, et hverdagsproblem og et eksistentielt problem. Disse problemfelter overlapper naturligvis, men det er afgørende for forståelsen af udmattelse, hvilken kontekst det ses i. Hvornår en udmattelse er klinisk relevant ændrer sig desuden i takt med samfundsudviklingen.

Medicinsk set finder vi udmattelse i mange tilstande, f.eks. stress, kronisk træthed, fibromyalgi og lignende, men træthed er også en stor del af sygdomstilstande som cancer, depression, Covid-19, multipel sklerose, hjertesygdom osv. Udmattelse og træthed knytter sig til såvel veldefinerede medicinske tilstande som mindre veldefinerede, og overlapper mht. symptombilleder og definitioner. Disse er tilmed ofte enten uklare eller disciplinafhængige.  Som en overordnet term er man begyndt at tale om ’energy limiting conditions’ (Energy Limiting Conditions and disability - Chronic Illness Inclusion) som fællesbetegnelse for det, som markant kendetegner mange kroniske sygdomme, også f.eks. kronisk træthed eller long-covid. Dette er tilstande, som begrænser mulighederne for aktivitet, som man ellers gerne vil være med til, og som befinder sig i en gråzone mellem, hvad der er acceptabelt, og hvad der er sygeligt/funktionsnedsættende. Som et hverdagsproblem finder vi udmattelse i ‘forældre udbrændthed’ (Akselvoll 2022), som småbørnsfamilier kan opleve, i bevægelser som ‘the great resignation’ i USA eller tangping (lying flat) i Kina, hvor unge mennesker ‘melder sig ud’ af kapløbet om prestigefyldte og vellønnede jobs, blandt mennesker som oplever hverdagsracisme/sexisme og diskrimination gang på gang (Emejulu & Bassel 2020), og i oplevelser af ‘caregiver burnout’, når ægtefæller, børn eller pårørende passer på et familiemedlem med en degenerativ sygdom (Ybema et al. 2022). Den samme type 'burnout' ses også i mange andre omsorgsprofessioner, såsom sygeplejersker og læger (Dall’Ora et al. 2020), hvilket er veldokumenteret i en række studier.

De fleste socialvidenskabelige empiriske studier, der omhandler patienter, udforsker enten udmattelse relateret til specifikke somatiske tilstande, f.eks. hjertesvigt, kræft eller kroniske træthedstilstande generelt. Nogle studier viser virkningen af udmattelse på patienters hverdagsliv (Anderson et al 2012), mens andre studier udforsker psykologiske dilemmaer mht at balancere aktivitet, mestring eller identitet (Asbring et al 2001, Larun & Malterud 2007, Whitehead 2016). Andre igen udforsker forklaringsmodeller og understreger generelt kampene ved at leve med kronisk træthed som en omstridt lidelse (Roberts 2018, Pemberton & Cox 2014, Clarke & James 2003). I antropologien har der mest været fokus på udmattelse i forhold til studier af CFS, kræft eller fibromyalgi (Risør 2021, Ware 1999), og forsøg på at placere den trætte krop i forhold til f.eks. sygdomsfortællinger og diagnostiske forhandlinger.

Hvad gør udmattelse?

Men er det nyt, at udmattelse fylder så meget i vores liv? Var livet uden vaskemaskiner, moderne landbrug, robotter, fastfood og biler ikke meget mere udmattende end livet i dag? Eller er udmattelse et vilkår og en social betingelse, som intensiveres i den moderne og ulige tid, vi lever i? For den som er ramt af udmattelse, er det en kæmpe udfordring, der indvirker på relationer, arbejde og identitet, men også for sundhedsprofessionelle, som arbejder med et komplekst og multifacetteret fænomen, som er vanskeligt at måle og vanskeligt at finde god behandling for. Almen praksis udfordres af uforklaret og uspecifik træthed hos patienter, som dog potentielt kan tyde på alvorlig sygdom. Den specialiserede sundhedssektor slås med træthed forårsaget af kroniske lidelser eller alvorlige akutte somatiske tilstande. F.eks. arbejder rehabiliteringsområdet med at hjælpe mennesker, der ikke blot er udmattede, men også oplever følgevirkninger såsom kognitive vanskeligheder, søvnproblemer og eventuelle fysiske konsekvenser, tilbage til et tilfredsstillende niveau af funktion, mestring og selvværd. 

Samtidig er udmattelse mere end blot et symptom; det er en kropsliggjort erfaring, der manifesterer sig på forskellige sensoriske måder. Mere præcist, hvordan får forskellige kropslige fornemmelser plads, opmærksomhed, og respons i både hverdagsliv og kliniske møder? Dette afhænger af relationelle dynamikker, intersubjektive møder, strukturel ulighed og den bredere kontekst af institutioner, kultur, politisk økonomi, værdier og sygdomsopfattelser. Udmattelse må nødvendigvis opleves i tid og rum, ligesom livet selv. At være træt eller udmattet påvirker tidsfornemmelsen – hvordan tid erfares, ændres og influerer på den sociale organisering af hverdagsliv og livshistorier. Udmattelse berører og udfordrer vores daglige rutiner og praksisser. Dét at falde i kategorien 'udmattet' kan potentielt forandre ens livsførelse, og dét at leve med træthed – og måske afvige fra normative forventninger om præstation – former og informerer folks forståelse af det gode liv, det moralske afsæt og hverdagens etik. At fokusere på udmattelse som et sensorisk og tidsligt fænomen åbner med andre ord op for en grundlæggende udforskning af træthedens væren i verden.

 

Med dette temanummer inviterer vi til udforskning af udmattelse og træthed med følgende mulige spørgsmål (listen er forslag til tematikker og ikke en udtømmende liste):

• Hvilke historiske og strukturelle forandringer/bevægelser er i dag kontekst for udmattelse som et tidstypisk fænomen?

• Hvordan udfordrer udmattelse tid, i hverdag og i klinikken, og opstår der nye former for tidsarbejde, når livet sættes i stå pga. af udmattelse? 
• Hvilke mulige nye etiske praksisser udvikles med udmattelse? Sker der en transformation af moralske dyder og identitet, og det som gør det moralsk meningsfuldt at være et subjekt?
• Hvordan opleves og formes udmattelse i forskellige livsfaser: børneliv, ungdomsliv, arbejdsliv, familieliv, aldring?
• Hvilken rolle får og spiller fænomenet og kategorien professionsudmattelse i en tid med kliniske processer, der mere og mere drives af algoritmer for diagnose, prognose og behandling? Sker der en udgrænsning af udmattelsestilstande?
• På hvilken måde udmønter ‘occupational burn-out’ sig i dag, hvad er det og hvordan håndteres det? 
• Hvordan opleves udmattelse knyttet til specifikke tilstande - long-Covid, CFS, fibromyalgi, piskesmæld, kræft, mm?

Bidrag kan være i form af originale forskningsartikler, oversigtsartikler eller konceptuelle artikler, der bidrager til udvikling af det biosociale perspektiv.

Manuskripter skal udarbejdes i overensstemmelse med retningslinjerne angivet af Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Sundhed, som kan findes på tidsskriftets hjemmeside. Alle indsendte bidrag vil gennemgå en grundig peer-review-proces for at sikre højeste standarder for kvalitet og faglighed.

Indsend venligst dine manuskripter gennem tidsskriftets online system på tidsskriftets hjemmeside. (https://tidsskrift.dk/sygdomogsamfund/login)

Hvis du har spørgsmål eller behøver yderligere information, bedes du kontakte temaredaktionen på ayo.wahlberg@anthro.ku.dk, mette.risoer@sund.ku.dk, mlt@cas.au.dk  eller hovedredaktionen på auh.tfss@rm.dk eller tfss@sund.ku.dk  

Vi ser frem til at modtage dine bidrag og udvikle feltet og fænomenerne udmattelse og træthed inden for sundhedsforskning.

 

Vigtige datoer:

Indsendelse af abstract 15. april 2025 (sendes til temaredaktionen ayo.wahlberg@anthro.ku.dk, mette.risoer@sund.ku.dk, mlt@cas.au.dk )

Indsendelse af færdigt manuskript 1. september 2025.

Temanummeret ’Udmattelse’ publiceres efterår 2026.

 

Referencer

Anderson, V.R., et al., A review and meta-synthesis of qualitative studies on Myalgic Encephalomyelitis/chronic fatigue syndrome. Patient Education and Counseling, 2012. 86(2): p. 147-155. https://doi.org/10.1016/j.pec.2011.04.016

Asbring, P., Chronic illness -- a disruption in life: identity-transformation among women with chronic fatigue syndrome and fibromyalgia. J Adv Nurs, 2001. 34(3): p. 312-9.

https://doi.org/10.1046/j.1365-2648.2001.01767.x

Akselvoll, M. Ø. (2022). Det grænseløse forældreskab. Dansk Psykologisk Forlag.

Dall’Ora, C., Ball, J., Reinius, M. et al. Burnout in nursing: a theoretical review. Hum Resour Health 18, 41 (2020). https://doi.org/10.1186/s12960-020-00469-9

Ehrenberg, A. (2009). Weariness of the self: Diagnosing the history of depression in the contemporary age. McGill-Queen's Press-MQUP.

Emejulu, A., & Bassel, L. (2020). The politics of exhaustion. City, 24(1-2), 400-406.

Larun, L. and K. Malterud, Identity and coping experiences in Chronic Fatigue Syndrome: a synthesis of qualitative studies. Patient Educ Couns, 2007. 69(1-3): p. 20-8.

https://doi.org/10.1016/j.pec.2007.06.008

Loriol, M. (2017). A sociological stance on fatigue and tiredness: Social inequalities, norms and representations. Neurophysiologie Clinique/Clinical Neurophysiology, 47(2), 87-94.

McWhirter L, Smyth H, Hoeritzauer I, et al. (2023) “What is brain fog?” in J Neurol Neurosurg Psychiatry. 2023;94:321–325.

Neckel, S., Schaffner, A. K., & Wagner, G. (Eds.). (2017). Burnout, fatigue, exhaustion: An interdisciplinary perspective on a modern affliction. Springer.

Risør, M.B. and K. Lillevoll, Caught up in Care: Crafting Moral Subjects of Chronic Fatigue. Medical Anthropology, 2021. 40(5): p. 432-445. https://doi.org/10.1080/01459740.2021.1883011

Roberts, D., Chronic fatigue syndrome and quality of life. Patient Relat Outcome Meas, 2018. 9: p. 253-262. https://doi.org/10.2147/PROM.S155642

Rosa, H. (2013). Social acceleration: A new theory of modernity. Columbia University Press.

Schaffner, A. K. (2016). Exhaustion: A history. Columbia University Press.

Ware, N.C., Toward A Model of Social Course in Chronic Illness: The Example of Chronic Fatigue Syndrome. Culture, Medicine and Psychiatry, 1999. 23(3): p. 303-331.

https://doi.org/10.1023/A:1005577823045

 

Whitehead, L.C., et al., The Experience of Fatigue Across Long-Term Conditions: A Qualitative Meta-Synthesis. Journal of Pain and Symptom Management, 2016. 52(1): p. 131-143.e1. https://doi.org/10.1016/j.jpainsymman.2016.02.013

Widerberg, K., Embodying Modern Times:Investigating tiredness. Time & Society, 2006. 15(1): p. 105-120. https://doi.org/10.1177/0961463X06061348

Ybema, J. F., Kuijer, R. G., Hagedoorn, M., & Buunk, B. P. (2002). Caregiver burnout among intimate partners of patients with a severe illness: An equity perspective. Personal Relationships, 9(1), 73-88.