Call: Kunstig Intelligens og Sundhed

Gæsteredaktører

 Claus Bossen, Informationsvidenskab, Aarhus Universitet

Maja Hojer Bruun, Pædagogisk Antropologi, Aarhus Universitet

Sune Hannibal Holm, Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering, Københavns Universitet

Vi inviterer hermed til indsendelse af bidrag til et særnummer af Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Sundhed med fokus på temaet "Kunstig Intelligens og Sundhed".

Kunstig intelligens kan defineres som ”systemer der udviser intelligent adfærd ved analyse af deres omgivelser og ved at handle – med en grad af autonomi – for at opnå specifikke mål” (HLEG 2019a. Vores oversættelse), men i dette temanummer vil vi også gerne inkludere arbejds- og hverdagslivets tilgange, reaktioner, fortællinger, følelser, forventninger og ængstelser i forhold til kunstig intelligens og automatisering bredt forstået. Kort sagt alle de former for viden og erfaringer, som professionelle og private har om og med kunstig intelligens, herunder det som kunne kaldes den algoritmiske folklore (Ruckenstein 2023).

 

Kunstig intelligens stiller os overfor en række spørgsmål i krydsfeltet mellem  medicin, datalogi og forskellige samfundsvidenskabelige og humanistiske tilgange til sundhed: Hvad sker der med samspillet med borgere og sundhedsvæsenet med indføringen af AI?  Hvordan kan AIs anbefalinger gøres transparente, retfærdige, forklarlige og forståelige? Hvordan sikrer vi, at indførelse af AI kommer patienter og sundhedsprofessionelle til gode og ikke bliver (endnu) en fremmedgørende effektiviseringsteknologi?

 

Dette temanummer er interesseret i alle de transformationer af sundhed og samfund, som vokser frem i mødet mellem AI og sundhed: Nye former for automatiseret sundhedsfagligt og omsorgsarbejde i diagnosticering, beslutningstagning, behandling, dokumentation og opfølgning, nye opfattelser af krop og sundhed gennem overvågning og prædiktive algoritmer, nye erfaringsfællesskaber og former for viden og ekspertise, nye lidelser og nye glæder, nye rettigheder og pligter samt etiske og politiske diskussioner på forskellige niveauer af det danske og internationale samfund.

 

Aktualiteten af emnet skyldes, at kunstig intelligens er gået ind i sin ’tredje sommer’. Efter at have ligget i dvale nogle årtier efter de første bølger med begejstring i årene lige efter Anden Verdenskrig og igen i mid-1970erne til mid1980erne er den forsknings- og samfundsmæssige interesse for kunstig intelligens blusset op (Kautz 2022). Siden 2010erne har kunstig intelligens igen været i fokus, i første omgang inden for forskningskredse, efterfulgt af store private og offentlige forskningsbevillinger. De store sprogmodeller (Large Language Models) udvikledes i 2010erne med BERT, ChatGPT 1 og 2, BART og Llama m.fl., og blev mere og mere avancerede. Det store offentlige gennembrud for kunstig intelligens kom så med lanceringen i 2022 af offentligt tilgængelige platforme for såkaldt generative systemer såsom ChatGPT, der producerer tekst, og Dall:e, der producerer billeder. Visioner om, hvordan den kan forbedre stort set alle områder af vore samfund, lanceres for tiden med stor entusiasme.

Inden for sundhedsområdet har kunstig intelligens fået øget bevågenhed med ”Strategi for digital sundhed 2018-2022” (siden forlænget til 2024) (Sundhedsdatastyrelsen 2018), der primært fokuserede på digitalisering bredt, men også pegede på kunstig intelligens som drivkraften i ’datadrevne arbejdsgange’ og ’tidlig opsporing af sygdom og beslutningsstøtte’. Siden har regeringen f.eks. lanceret ”National strategi for kunstig intelligens” (Digitaliseringsstyrelsen 2019) som bl.a. finansierede og igangsatte en række ’Signaturprojekter’, der skulle undersøge potentialerne for kunstig intelligens i den offentlige sektor, herunder sundhedsvæsenet. Interessen er bred inden for sundhedsvæsenet og hos private firmaer, og der er i disse år en lang række projekter under udvikling. Trods den store begejstring og offentlige støtte har den faktiske ibrugtagning af kunstig intelligens i klinikken dog været begrænset, ikke kun i Danmark men også internationalt (Zajac et al 2023). Udfordringerne med valide data, udvikling af modeller, integrering i arbejdsgange, etik samt juridiske forhold har vist sig komplicerede (ibid), og der er kritiske røster, der påpeger risici ved ændrede roller for patienter og klinikere samt ved diagnosticering og behandling (Svensson & Jotterand 2022).

 

Samtidigt med at vi kan observere udviklingen af og investeringen i kunstig intelligens, breder der sig også en kritisk stemning i offentligheden: I en høring i det amerikanske senat i 2024 undskyldte Mark Zuckerberg, leder af koncernen Meta, for de psykiske skader, som Facebook og Instagram har forvoldt på børn og unge, og siden er fokus på TikTok og andre apps’ skadelige virkninger for psykisk velvære øget enormt. I foråret 2024 vedtog EU en forordning om kunstig intelligens, som skal beskytte borgeres sundhed, sikkerhed og grundlæggende rettigheder og overvåge højrisiko-anvendelser af kunstig intelligens, herunder myndigheders anvendelse af kunstig intelligens til at behandle biometriske og andre sundhedsdata (European Commission 2024).

 

Ansvarlig anvendelse af kunstig intelligens på sundhedsområdet giver anledning til en række etiske overvejelser. Der eksisterer allerede en lang række dokumenter, der fremlægger etiske retningslinjer for udvikling og anvendelse af kunstig intelligens eksempelvis EU Kommissionens ”Ethics Guidelines for Trustworthy AI” (HLEG 2019b). Centrale emner i den etiske diskussion inkluderer problemstillinger vedrørende risiko for algoritmisk bias og diskrimination, algoritmers uigennemskuelighed og brug af borgeres sundhedsdata. Ydermere er der vigtige spørgsmål om, hvilken rolle eksempelvis diagnostiske algoritmer bør spille i klinisk beslutningstagning, og hvorledes de kan implementeres i beslutningsprocesser på en måde der er gavnlig for samfundet og for patienter.

 

Vi står midt i et teknologisk nybrud, hvilket gør det ekstra interessant med dugfrisk etnografi og social og sundhedsfaglig viden om kunstig intelligent.

Vi byder bidrag velkommen, der behandler, men ikke er begrænset til, følgende emner:

• Udfordringer i udvikling og implementering af kunstig intelligent i forhold til sundhed
• Udvikling af kunstig intelligens som samarbejde og møde mellem professioner (sundhedsprofessionelle, administratorer, dataloger, antropologer, data scientists, m.fl.), herunder udviklingen af professionelle kompetencer og ekspertise
• Anvendelse af kunstig intelligens til prædiktion af komplikationer i behandling eller post-operationelt, m.m.
• ”Black-box medicin” – klinisk beslutningstagning på basis af algoritmiske forudsigelser
• Anvendelse af kunstig intelligens i hverdagslivet, fx i borgeres søgning af oplysninger om sundhed eller i self-tracking-devices, som kommer med anbefalinger, personlige kost- eller træningsplaner el.lign.
• Udvikling og brug af dansk kunstig intelligens såsom DanskGPT 2.0 (i skrivende stund den nyeste version) indenfor sundhedsområdet
• Mental sundhed og kunstig intelligens
• Forventninger, forhåbninger og ængstelser i forhold til, hvordan kunstig intelligens vil påvirke vores sundhed og velvære
• Algoritmisk bias, fairness og diskrimination
• Udviklingen af policies, lovgivning og retningslinjer til anvendelsen af kunstig intelligens inden for sundhed
• Hvilken plads bør algoritmisk beslutningsstøtte have i læge-patient relationen?

Bidrag kan være i form af originale forskningsartikler, oversigtsartikler eller konceptuelle artikler, der bidrager til forståelsen af kunstig intelligens og sundhed.

Manuskripter kan indsendes på dansk, svensk, eller norsk (undtagelsesvist på engelsk) og skal udarbejdes i overensstemmelse med retningslinjerne angivet af Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Sundhed, som kan findes på tidsskriftets hjemmeside (https://tidsskrift.dk/sygdomogsamfund/about/submissions). Alle indsendte bidrag vil gennemgå en grundig peer-review-proces for at sikre højeste standarder for kvalitet og faglighed.

Indsend venligst dine manuskripter gennem tidsskriftets online system på tidsskriftets hjemmeside (https://tidsskrift.dk/sygdomogsamfund/login)

Hvis du har spørgsmål eller behøver yderligere information, bedes du kontakte gæsteredaktørerne på clausbossen@cc.au.dk eller redaktionen på sarheb@rm.dk/mette.risoer@sund.ku.dk

Vi ser frem til at modtage dine bidrag og skabe en livlig dialog om kunstig intelligens og sundhed.

Abstracts sendes til: clausbossen@cc.au.dk

Med venlig hilsen

 

Claus Bossen, Informationsvidenskab, Aarhus Universitet

Maja Hojer Bruun, Pædagogisk Antropologi, Aarhus Universitet

Sune Hannibal Holm, Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering, Københavns Universitet

 

 

Vigtige datoer:

Indsendelse af abstract på max 250 ord: 1. oktober 2024

Tilsagn fra redaktionen om indsendelse af artikelmanuskript: 1. november 2024

Indsendelse af manuskript og påbegyndelse af reviewproces: 1. marts 2025

Temanummeret, Kunstig Intelligens og Sundhed, publiceres foråret 2026

 

Referencer

Digitaliseringsstyrelsen (2019) National strategi for kunstig intelligens. https://digst.dk/media/19302/national_strategi_for_kunstig_intelligens_final.pdf

European Commission (2024) “AI Act”. https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/regulatory-framework-ai

High-Level Expert Group (2019a). A definition of AI: Main capabilities and scientific disciplines. file:C:/Users/au3809/Downloads/ai_hleg_ai_definition_final_DF06F793-EA01-3573-16D2ACD625E2BDB0_56341.pdf

High-Level Expert Group (2019b). Ethics Guidelines for Trustworthy AI. https://ec.europa.eu/futurium/en/ai-alliance-consultation.1.html

Kautz, H. (2022). The third ai summer. AI Magazine, 43(1), 105-125.

Ruckenstein, M. (2023). The Feel of Algorithms, University of California Press.

Sundhedsdatastyrelsen (2018). Strategi for digital sundhed 2018-2022. https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/strategier-og-projekter/strategi-for-digital-sundhed

Svensson, A. M., & Jotterand, F. (2022). Doctor Ex Machina: A Critical Assessment of the Use of Artificial Intelligence in Health Care. The Journal of medicine and philosophy, 47(1), 155-178. doi:10.1093/jmp/jhab036

Zając, H. D., Li, D., Dai, X., Carlsen, J. F., Kensing, F., & Andersen, T. O. (2023). Clinician-facing AI in the Wild: Taking Stock of the Sociotechnical Challenges and Opportunities for HCI. ACM Transactions on Computer-Human Interaction, 30(2), 1-39.