Årg. 25 Nr. 43 (2025): Det Biosociale
Originalartikler

Hverdagslivet med diabetes hos familier i sårbare livssituationer: Den daglige balancering af ansvaret for selvbehandling

Anette Stamer Ørsted
Institut for Sociologi og Socialt arbejde, Aalborg Universitet
Forsiden med overskriften: Det Biosociale. Forestiller en rød og blå fugl med spredte vinger, malet i akvarel

Publiceret 2025-12-08

Nøgleord

  • Hverdagsliv,
  • diabetes,
  • sårbare livssituationer

Citation/Eksport

Ørsted, A. S., & Engen, M. (2025). Hverdagslivet med diabetes hos familier i sårbare livssituationer: Den daglige balancering af ansvaret for selvbehandling. Tidsskrift for Forskning I Sygdom Og Samfund, 25(43), 110–134. https://doi.org/10.7146/tfss.v25i43.147327

Resumé

Denne artikel undersøger, hvordan børn, unge og familier, der lever med type 1-diabetes i sårbare livssituationer, erfarer og skaber mening i hverdagslivet. Artiklen bidrager med førstepersonsper-spektiver på at være barn og ung med en kronisk sygdom, der interagerer med personlige og socia-le udfordringer, og at være forældre i et krydspres mellem at opretholde en hverdag og god relati-on til deres børn og samtidig have et behandlingsansvar. Med udgangspunkt i et fænomenologisk og sociologisk perspektiv giver artiklen indsigt i de implicitte normalitetsforståelser, der guider børn, unge og familiers konstruktioner af mening og måder at håndtere hverdagslivet på. Artiklen indskriver sig i forskningen om social ulighed i sundhed, og illustrerer det svære ved som familie at have et behandlingsansvar i forhold til diabetes og samtidig kæmpe med komplekse personlige og sociale udfordringer, som kræver støtte fra forskellige velfærdsorganisationer, der varetager specialiserede og afgrænsede aspekter af et menneskes liv.

Referencer

  1. Akhter, K., Turnbull, T., & Simmons, D. (2016). Influences of social issues on type 1 diabetes self-management: are we doing enough? Practical Diabetes, 307-312a. https://doi.org/10.1002/pdi.2061
  2. Andersen, S. L. & Steffen, V. (2013). Sygdom, normalitet og egenomsorg: Diabetiske fodsår og valgfrihedens logik. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, nr. 19, 121-140, https://doi.org/10.7146/tfss.v10i19.15548
  3. Bech-Jørgensen, B. (1999). Normalitetsbilleder: et studie ud fra den tværgående evaluering af Socialministeriets Storbypulje. Storbypuljen, Socialministeriet.
  4. Bech-Jørgensen, B. (2005). Alfred Schutz og hverdagslivet. I Schutz, A., Ulff-Møller, B. & Bech-Jørgensen, B. (red.), Hverdagslivets sociologi: en tekstsamling, s. 7-20 (1st ed.). Hans Reitzels Forlag.
  5. Bo, I. G. (2008). At tænke socialpsykologisk (1st ed.). Akademisk Forlag.
  6. Charmaz, K. (1991). Good days, Bad days. The self in Chronic Illness and Time. New Bruns-wick: Rutgers University Press.
  7. Charmaz, K. (1995). The Body, Identity, and Self: Adapting to Impairment. Sociological Quarterly, 36(4), 657-680. https://doi.org/10.1111/j.1533-8525.1995.tb00459.x
  8. Charmaz, K. (2010). Studying the Experience of Chronic Illness through Grounded Theory. In: Scambler, G., Scambler, S. (eds) New Directions in the Sociology of Chronic and Disabling Con-ditions. Palgrave Macmillan, London. https://doi.org/10.1057/9780230297432_2
  9. Delamater, A. M. (2009). Psychological care of children and adolescents with diabetes. Pedi-atric Diabetes, 10, 175-184. https://doi.org/10.1111/j.1399-5448.2009.00580.x
  10. DeWalt, D. A., & Hink, A. (2009). Health Literacy and Child Health Outcomes: A Systematic Review of the Literature. Pediatrics (Evanston), 124, S265-S274. https://doi.org/10.1542/peds.2009-1162B
  11. Dovey-Pearce, G., Doherty, Y., & May, C. (2007). The influence of diabetes upon adolescent and young adult development: A qualitative study. British Journal of Health Psychology, 12(1), 75-91. https://doi.org/10.1348/135910706X98317
  12. Ersbøll, A.K., Udesen, C.H., Skaarup C., Petersen, M.N.S. (2020). Social ulighed i sundhed og sygdom – Udviklingen i Danmark i perioden 2010-2017. Sundhedsstyrelsen & Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.
  13. Giorgi, A. & Giorgi, B. (2003). The descriptive phenomenological psychological method. I Camic, P., Rhodes, J. & Yardley, L. (red.), Qualitative research in psychology – Expanding per-spectives in methodology and design, s. 275-297. Washington, D.C: American Psychological As-sociation Press. https://doi.org/10.1037/10595-013
  14. Hatton, D. L., Canam, C., Thome, S., & Hughes, A. (1995). Parents' perceptions of caring for an infant or toddler with diabetes. Journal of Advanced Nursing, 22(3), 569-577. https://doi.org/10.1046/j.1365-2648.1995.22030569.x
  15. Hussein, S., Jespersen, L. N., Ingersgaard, M. V., Skovby, P., & Grabowski, D. (2023). Trying to be like everybody else: A qualitative study revealing the importance of social contexts and ill-ness representations among adolescents with type 1 diabetes and their parents. Chronic Illness, 20(1). https://doi.org/10.1177/17423953231155287
  16. Ingersgaard, M. V., Grabowski, D., Willaing, I., & Tjørnhøj-Thomsen, T. (2024). “It's a part of what I am, but not all of who I am”: A qualitative study of identity formation in adolescents and emerging adults with type 1 diabetes. SSM - Qualitative Research in Health, 5, 100391. https://doi.org/10.1016/j.ssmqr.2023.100391
  17. Johansen, L. B., Nannsen, A. Ø, Iken, M. S., Madsen, M., Kristensen, K., Pilgaard, K. A., Schou, A. J.,Hangaard, S., Mouritsen, A. K., Andersen, A., & Grabowski, D. (2022). Municipal Support of Diabetes Management in Daycare, Kindergarten and School: A Qualitative Study of Differences, Challenges and Potentials. Healthcare (Basel), 10(8), 1557. https://doi.org/10.3390/healthcare10081557
  18. Levin, L., Kichler, J. C., & Polfuss, M. (2013). The Relationship Between Hemoglobin A1C in Youth with Type 1 Diabetes and Chaos in the Family Household. The Diabetes Educator; Diabe-tes Educ, 39(5), 696-704. https://doi.org/10.1177/0145721713496872
  19. Luhmann, N. (2000). Sociale systemer: grundrids til en almen teori [Soziale Systeme] (1. ud-gave ed.). Hans Reitzels Forlag.
  20. Lund, L., Andersen, A., & Michelsen, S. I. (2019). Livskvalitet og hverdagsliv blandt børn og unge med diabetes. Statens Institut for Folkesundhed.
  21. Małachowska, M., Gosławska, Z., Rusak, E., & Jarosz-Chobot, P. (2023). The role and need for psychological support in the treatment of adolescents and young people suffering from type 1 diabetes. Frontiers in Psychology, 13, 945042. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2022.945042
  22. Martin, H. M., & Topholm, E. H. (2020). Sårbarhed og diabetes: en litteraturgennemgang. (61.615). VIVE.
  23. Mol, A. (2008). The Logic of Care: Health and the Problem of Patient Choice (1st ed.). Routledge. https://doi.org/10.4324/9780203927076
  24. Moustakas, C. (1994). Phenomenological Research Methods. (1st ed.) Sage Publications
  25. https://doi.org/10.4135/9781412995658
  26. Sanders, T., Elliott, J., Norman, P., Johnson, B., & Heller, S. (2019). Disruptive illness con-texts and liminality in the accounts of young people with type 1 diabetes. Sociology of Health & Illness, 41(7), 1289-1304. https://doi.org/10.1111/1467-9566.12906
  27. Schutz, A., Ulff-Møller, B. & Bech-Jørgensen, B. (2005). Hverdagslivets sociologi: en tekst-samling (1st ed.). Hans Reitzels Forlag.
  28. (SDCO) Steno Diabetes Center Odense, Odense Universitetshospital (OUH) (2020). Initiativ-beskrivelse for tilbud om hjemmebesøg til sårbare patienter (børn og unge) og familier. Odense.
  29. Stroup, J., Kane, M. P., Busch, R. S., Bakst, G., & Hamilton, R. A. (2003). The diabetes home visitation program. American Journal of Pharmaceutical Education, 67(3), 91. https://doi.org/10.5688/aj670391
  30. Sundhedsdatastyrelsen (2023). Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUSK) (09.04.2023). Udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (esund-hed.dk)
  31. Tsiouli, E., Alexopoulos, E. C., Stefanaki, C., Darviri, C., & Chrousos, G. P. (2013). Effects of diabetes-related family stress on glycemic control in young patients with type 1 diabetes System-atic review. Canadian Family Physician, 59(2), 143-149.
  32. Zahavi, D. & Overgaard, S. (2014). Hverdagslivets subjekt. I Jørgensen, A., Kristiansen, S., & Hviid Jacobsen, M. (red.), Hverdagslivet: sociologier om det upåagtede. s. 169-198 (2nd ed.). Hans Reitzels Forlag.
  33. Wind, G. & Vedsted, P. (2008). Om kronisk sygdom. Tidsskrift for forskning i Sygdom og samfund, nr. 5(9). https://doi.org/10.7146/tfss.v5i9.1324