Det biosociale som dialog: Betydningen af den biosociale dynamik og de fælles forbindelser mellem grisen, dyrlægen og antropologen
Publiceret 2025-12-08
Nøgleord
- biosocial dialog,
- antropolog,
- dyrlæge,
- grise
Citation/Eksport
Copyright (c) 2025 inger inger Anneberg, Hanne Kongsted

Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse –Ikke-kommerciel (by-nc).
Resumé
Begrebet ” det biosociale” inviterer til dialog om, hvordan vi arbejder i verden med baggrund i forskellige videnskabelige praksisser - og hvordan vores arbejde og vi selv med grisen som fælles fokuspunkt er påvirket af hinandens fagligheder. Det er vores mål i artiklen, at vi gennem dialog om videnskabernes forskellige forståelse af andre arter (her med eksempler fra grisen) kan afsøge kompleksiteten i at interagere og være afhængige af hinanden både som mennesker og som gris. Vi har taget ønsket om dialog på tværs af forskningsfelter alvorligt og brugt dialogen som en metode til at udfolde relationer i det biosociale felt. Dialogen er vores etnografiske data. Eller rettere: vi har haft dialog og samarbejdsflader i flere år men aldrig, før nu, set den som en metode der kan bruges til at undersøge biosociale relationer mellem arter og hvordan vi bliver til i kraft af hinanden. I artiklen har artiklens forfattere, en dyrlæge og en antropolog, ansat på samme institut for veterinær- og husdyrvidenskab, sat hinanden stævne for gennem samtale at undersøge, hvad vi i praksis har lært af hinanden gennem fælles forskningsprojekter, hvor grisen har været i centrum. Vi taler om, hvordan vi har nærmet os hinandens domæner, det naturvidenskabelige kontra humaniora, og hvordan vi oplever det som vigtigt og udfordrende ikke fortsat at holde domænerne skarpt adskilt. Vi agiterer dermed for at ”blive i besværet”, som Donna Haraway opfordrer til, når hun ønsker at forstyrre vores tankemønstre og skabe uro i vores forståelse af klodens tilstand. Traditionen for adskillelse af det biosociale handler også om penge og ansøgninger og det tværfaglige samarbejde prioriteres nok i teorien men ikke altid i praksis når det gælder om at få forskningsmidler. Vi insisterer på at undersøge, hvordan vores adskilte videnskabelige domæner over tid er blevet forbundne, og vi ser på, om trådene nu er stærke eller spinkle.
Referencer
- Litteratur
- Anneberg, I., Bubandt, N. (2016). Dyrevelfærdsstaten. Grisens krop, velfærdens historie og selve livets politik i Danmark. Tidsskriftet Antropologi nr. 475, 2016. DOI:10.7146/ta.v0i73.107079
- Haraway, Donna, J.( 2021). At blive i besværet - Om at skabe slægt i chthulucæn. Forlaget Mindspace
- Holloway, L. (2007). Subjecting cows to robots: farming technologies and the making of animal subjects [Article]. Environment and Planning D-Society & Space, 25(6), 1041-1060. https://doi.org/10.1068/d77j
- Højlund, S. (2016). Smag. Tænkepause nr. 40. Aarhus Universitetsforlag
- Latour, B. (1993) We have never Been Modern, New York: Harvester/Wheatsheaf.
- Law, J., Singleton, V. (2013). ANT and politics: working in and on the world. Qualitative Sociology. DOI:10.1007/s11133-013-9263-7
- Mol, A. ( 2021). Eating in Theory. Duke University Press.
- Palsson, G.(2016). Nature, Culture and Society: Anthropological perspectives on life. Cambridge: Cambridge University Press.
- Seeberg, J., Roepstorff A., Meinert L. ( 2020). Biosocial Worlds: Anthropology of health environments beyond determinism. UCL Press.