Sproglæreren som (ubevidst) sprogpolitisk aktør

Abstract

En af mine bekendte, en dygtig, pligtopfyldende og engageret lærer måtte forlade sit arbejde på en privatskole i Danmark. Forældrene til børnene i hendes klasse havde nemlig fundet ud af, at hun talte dansk som andetsprog. Stærk utilfredse med situationen havde de bedt deres 10-årige børn om at skrive alle de grammatiske vildfarelser ned, som deres lærerinde måtte gøre sig skyldig i. Selv om det viste sig, at børnene ikke fandt nogle, syntes lærerinden, at situationen var så absurd og nedvær- digende, at hun besluttede at tage sin afsked. (...)