Mingoville.dk

Abstract

Da jeg gik i gymnasiet i slutningen af 1980’erne, hørte vi af og til “ægte levende fransk” i franskundervisningen. Med “ægte levende fransk” mentes fransk, der var optaget og indspillet af franskmænd, og som bagefter blev afspillet for os gymna- siaster på en kassettebåndoptager af tvivlsom kvalitet. Efterfølgende skulle vi så prøve at få egen udtale og intonation til at lyde som det, vi netop havde hørt. Og ud fra det udtryk min fransklærer oftest fik i ansigtet, når vi forsøgte at lyde som ind- fødte franskmænd, tror jeg meget sjældent, at det lykkedes. (...)