“Flersprogethed” – hæmsko eller drivkraft for sproglæring?

Forfattere

  • Rawand Samal Jalal

DOI:

https://doi.org/10.7146/spr.v28i74.133010

Referencer

Cummins, J. (2000). Language, power and pedagogy: Bilingual children in the crossfire. Bilingual Research Journal, 25 (3), 405-412.

Daryai-Hansen, P. (2011). Modersmaal er vort hjertesprog. Indvandrersprogenes repræsentation i Danmark. I: Holmen, A., Söderberg Arnfast, J. & Steensig, J. (red.), Tosprogethed i Danmark 1985-2010 (s. 10-25). København: Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.

Holmen, A. (2015). Sproglig diversitet blandt eleverne i grundskolen – fra problem til potentiale. I: Byram, M. m.fl. (red.), Sprogfag i forandring (s. 23-54). Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Jalal, R.S. (2019). Plurilingual students’ English proficiency: A study of Danish elementary school Students’ L3 proficiency. København: Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.

Kristjánsdóttir, B. & Timm, L. (2007). Tvetunget uddannelsespolitik. Dokumentation af etnisk ulighed i folkeskolen. Frederiksberg: Nyt fra Samfundsvidenskaberne.

Sanz, C. (2000). Bilingual education enhances third language acquisition: Evidence from Catalonia. Applied Psycholinguistics, 21 (1), 23-44.

Swain, M. (1995). Three functions of output in second language learning. I Cook, G. & Seidlhofer, B. (red.), Principles and practice in applied linguistics (s. 125-144). Oxford: Oxford University Press.

Thomas, J. (1988). The role played by metalinguistic awareness in second and third language learning. Journal of Multilingual and Multicultural Development, 9 (3), 235-246.

Publiceret

2022-07-06

Citation/Eksport

Jalal, R. S. (2022). “Flersprogethed” – hæmsko eller drivkraft for sproglæring?. Sprogforum. Tidsskrift for Sprog- Og kulturpædagogik, 28(74). https://doi.org/10.7146/spr.v28i74.133010

Nummer

Sektion

Kronikken