Om og for praksis

Pædagogik som handlingsvidenskab

  • Jan Jaap Rothuizen VIA
Nøgleord: åndsvidenskabelig pædagogik, hermeneutisk-pragmatisk, handlingsvidenskab, det pædagogiske projekt, den pædagogiske relation, frihed og tvang, forskning i praksis

Resumé

I bestræbelsen på at placere et gennemført forskningsprojekt undersøges om det kan knyttes an til den åndsvidenskabelige pædagogik, der i Tyskland og Nederlandene dominerede den akademiske pædagogik i den første to tredjedel af det 20. århundrede. Der var gode grunde til at denne akademiske disciplin blev udkonkurreret at hhv. en empirisk-analytisk og en kritisk-emancipatorisk tilgang, men udfordringen af at etablere en pædagogisk videnskab der hverken er teknisk eller normativ er fortsat aktuel. Den åndsvidenskabelige pædagogik fik sin egenart af, at den søgte at manifestere sig på feltet mellem det man kan vide om barnet og det barnet kan blive til. I en kritisk gennemgang foreslås, at det er muligt at holde fast ved ønsket om en pædagogisk videnskab om og for praksis, når man forankrer den i pædagogikkens karakter af at være et projekt. Pædagogik bliver derved til en handlingsvidenskab, der er hjemsted for forskningsprojekter som det projekt der præsenteres i artiklens begyndelse.

Referencer

Adorno, Theodor W., Ralf Dahrendorf, Harald Pilot, Hans Albert, Jürgen Habermas, og Karl R. Popper. Der Positivismusstreit in der deutschen Soziologie [1969]. Redigeret af Heinz Maus, Friedrch Fürstenberg, og Frank Benseler. Darmstadt: Hermann Luchterhand Verlag, 1975.
Apel, Karl-Otto, Claus v. Bormann, Rüdiger Bubner, Hans-Georg Gadamer, Hans Joachim Giegel, og Jürgen Habermas. Hermeneutik und Ideologiekritik. Frankfurt am Main: Suhrkamp, 1971.
Aristoteles. Etikken. Frederiksberg: Det Lille Forlag, 2000.
Bakhtin, Mikhail. Karneval og latterkultur. København: Det lille forlag, 2001.
Biesta, Gert. Den smukke risiko i uddannelse og pædagogik. Aarhus: Klim, 2014.
———. “From experimentalism to existentialism. Writing in the margins of philosophy of education”. I Leaders in philosophy of education. Intellectual self-portraits (second series), redigeret af Leonard J. Waks, 13–30. Rotterdam/Boston/Taipei: Sense Publishers, 2014.
———. “How does a competent teacher become a good teacher? On judgement, wisdom, and virtuosity in teaching and teacher education”. I Philosophical perspectives on teacher education, redigeret af Ruth Heilbronn og Lorraine Foreman-Peck, 2015.
———. “Receiving the Gift of Teaching: From ‘Learning From’ to ‘Being Taught By’”. Studies in Philosophy and Education 32, nr. 5 (22. juni 2012): 449–61. doi:10.1007/s11217-012-9312-9.
———. “Teaching, Teacher Education, and the Humanities: Reconsidering Education as a Geisteswissenschaft”. Educational Theory 65, nr. 6 (2015): 665–79. doi:10.1111/edth.12141.
———. The beautiful risk of education. Boulder, Colorado: Paradigm Publishers, 2014.
———. “Transcendence, revelation and the constructivist classroom; or: in praise of teaching.” Philosophy of Education Yearbook, 2011, 358–65. http://publications.uni.lu/handle/10993/7807.
Biesta, Gert, og Carl Anders Säfström. “A Manifesto for Education”. Policy futures in education 9, nr. 5 (2011): 540–47. doi:10.2304/pfie.2011.9.5.540.
Bollnow, Otto Friedrich. “Die geisteswissenschaftliche Pädagogik*”. I Richtungsstreit in der Erziehungswissenschaft und pädagogische Verständigung. Wilhelm Flitner zur Vollendung seines 100. Lebensjahres am 20. August 1989 gewidmet, 53–70. Frankfurt am Main: Peter Lang Publishing, 1989.
———. “Einige Bemerkungen zu Schleiermachers Pädagogik”. Zeitschrift für Pädagogik 32, nr. 5 (1986): 719–41.
———. “Theorie und Praxis in der Lehrerbildung”. Zeitschrift für Pädagogik 15, nr. Beiheft (1978). http://wernerloch.de/doc/ThPrLB.pdf.
Brezinka, Wolfgang. “Die ‘Verwissenschaftlichung’ der Pädagogik und ihre Folgen. Rückblick und Ausblick”. Zeitschrift für Pädagogik 61, nr. 2 (2015): 282–94.
———. Von der Pädagogik zur Erziehungswissenschaft. Eine Einführung in die Metatheorie der Erziehung. Weinheim: Beltz Verlag, 1971.
Dilthey [1888], Wilhelm. “Über die Möglichkeit einer allgemeingültiugen pädagogischen Wissenschaft [1888]”. I Pädagogik als Wissenschaft, redigeret af Friedhelm Nicolin, 36–67. Darmstadt: Wissenschaftliche Buchgesellschaft, 1969.
Elbæk, Ida, Charlotte Meibom, Stine Bøg Krokær, og Siff HUmmelgaard Nielsen. “Master for en styrket pædagogisk læreplan”. København, 2016. https://uvm.dk/Dagtilbud/Viden-og-udvikling/Styrket-paedagogisk-laereplan/Styrkede-paedagogiske-laereplaner.
Flitner [1956], Wilhelm. “Stellung und Methode der Erziehungswissenschaft [1956]”. I Pädagogik als Wissenschaft, redigeret af Friedhelm Nicolin, 370–79. Darmstadt: Wissenschaftliche Buchgesellschaft, 1969.
Flitner, Wilhelm. Der Standort der Erziehungswissenschaft. Eine Studie über die Sozialfunktion der Wissenschaften und die Pädagogogik. Uelzen & Hann: Niedersächsische Landeszentrale für politische Bildung, 1964.
Friesen, Norm. “The pedagogical relation past and present: experience, subjectivity and failure”. Journal of Curriculum Studies 49, nr. 6 (2017): 743–56. doi:10.1080/00220272.2017.1320427.
Gadamer, Hans-Georg. Erziehung ist sich Erziehen. Heidelberg: Kupfeldischer Verlag, 2000.
———. “Grundzüge einer Theorie der hermeneutischen Erfahrung [1960]”. I Hermeneutik und Geisteswissenschaftliche Pädagogik. Ein Studienbuch., redigeret af Gerhard de Haan og Tobias Rülcker. Frankfurt am Main: Peter Lang, 2002.
———. Sandhed og metode. Grundtræk af en filosofisk hermenutik. Aarhus: Systime Academic, 2004.
———. “Selbstdarstellung”. I Gesammelte Werke 2, Hermeneutik II. Tübingen: Mohr Siebeck, 1999.
———. “Wahrheit und Methode. Grundzüge einer philosophischen Hermeneutik”. I Gesammelte Werke 1, Hermeneutik I. Tübingen: J.C.B. Mohr (Paul Siebeck), 1999.
———. “Wahrheit und Methode. Vorwort zur 2. Auflage”. I Gesammelte Werke II. Hermeneutik II, 437–48. Tübingen: Mohr Siebeck, 1999.
Gadamer, Hans-Georg, og Jean Grondin. “Dialogischer Rückblick auf das Gesammelte Werk und dessen Wirkungsgeschichte (1996)”. I Gadamer Lesebuch, redigeret af Jean Grondin, 280–95. Tübingen: Mohr, 1997.
Habermas [1968], Jürgen. “Erkendelse og interesse [1968]”. I Teknik og videnskab som “ideologi”, 119–36. Frederiksberg: Det lille forlag, 2005.
Higgins, Chris. “A Question of Experience: Dewey and Gadamer on Practical Wisdom”. Journal of Philosophy of Education 44, nr. 2–3 (2010).
Jørgensen, Hanne Hede. “Sprog som legetøj”. I Sprog som værktøj og legetøj, redigeret af Hanne Hede Jørgensen. København: Hans Reitzels Forlag, 2015.
Jørgensen, Hanne Hede, Jan Jaap Rothuizen, og Line Togsverd. Pædagogik og fortælling. At forstå, fortolke og forny pædagogisk praksis. [in press]. Frederiksberg: Samfundlitteratur, 2018.
Jørgensen, Hanne Hede, og Karsten Tuft. Pædagogikkens sprog. København: Akademisk Forlag, 2018.
Kampmann, Jan. “Pædagogisk-kritiske og kritisk-pædagogiske traditioner”. I Klassisk og moderne pædagogisk teori, redigeret af Peter Østergaard Andersen, Tomas Ellegaard, og Lars Jakob Muschinsky. København: Hans Reitzels Forlag, 2007.
Kant, Immanuel. Om Pædagogik. Aarhus: Forlaget Klim, 2000.
Klafki, Wolfgang. “Die Geisteswissenschaftliche Pädagogik -Leistungen, Grenzen, kritische Transformation”, 1998. http://archiv.ub.uni-marburg.de/sonst/1998/0003/k03.html.
Langeveld [1960], Martinus Jan. “Der Wissenschaftscharakter der Pädagogik [1960]”. I Pädagogik als Wissenschaft, redigeret af Friedhelm Nicolin, 389–403. Darmstadt: Wissenschaftliche Buchgesellschaft, 1969.
Litt [1921], Theodor. “Das Wesen Pädagogischen Denkens”. I Pädagogik als Wissenschaft, redigeret af Friedhelm Nicolin, 268–304. Darmstadt: Wissenschaftliche Buchgesellschaft, 1969.
Litt, Theodor. Führen oder wachsenlassen. Eine Erörterung des pädagogischen Grundproblems. Leipzig/Berlin: Verlag von G.B. Teubner, 1927.
Lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen. Retsinformation, 2018. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=201526.
Manen, Max van. Pedagogical tact. Knowing what to do when you don’t know what to do. Walnut Creek, California, California: Left Coast Press, 2015.
———. Phenomenology of practice. Meaning-giving methods in phenomenological research and writing. Walnut Creek, California: Left Coast Press, 2014.
Masschelein, Jan. Kommunikatives Handeln und pädagogisches Handeln. Die Bedeutung der Habermasschen kommunikationstheoretische Wende für die Pädagogik. Weinheim: Deutscher Studien Verlag, 1991.
Mollenhauer, Klaus. Erziehung und Emanzipation. Polemische Skizzen. München: Juventa Verlag, 1977.
———. Vergessene Zusammenhänge. Über Kultur und Erziehung. München: Juventa, 1983.
Nohl, Herman. “Die Möglichkeit einer allmeingültigen Theorie der Bildung [1933]”. I Pädagogik als Wissenschaft, redigeret af Friedhelm Nicolin. Darmstadt: Wissenschaftliche Buchgesellschaft, 1969.
———. “Die Theorie der Bildung [1933]”. I Hermeneutik und Geisteswissenschaftliche Pädagogik. Ein Studienbuch, redigeret af Gerhard de Haan og Tobias Rülcker. Frankfurt am Main: Europäischer Verlag der Wissenschaften, 2002.
Oelkers, Jürgen. “The Strange Case of German «Geisteswissenschaftliche Pädagogik»”. I Passion, fusion, tension : New Education and Educational Sciences/Éducation nouvelle et Sciences de l’éducation : End 19th middle 20th century/fin du XIX e -milieu du XX e siècle., redigeret af Rita Hofstetter og Bernard Schneuwly, 191–222. Bern: Peter Lang AG, 2006.
Oettingen, Alexander von. Pædagogisk filosofi som reflekteret omgang med pædagogiske antinomier. Århus: Klim, 2006.
Oettingen, Alexander von, Thomas Illum Hansen, Leo Komischke-Konnerup, Ane Qvortrup, Thomas R.S. Albrechtsen, Hanne Fie Rasmussen, Lene Tanggaard, og Merete Wiberg. Empirisk dannelsesforskning. Mellem teori, empiri og praksis. Redigeret af Alexander von Oettingen. København: Hans Reitzels Forlag, 2018.
Ortmeyer, Benjamin. Herman Nohl und die NS-Zeit. Frankfurt am Main: Johann Wolfgang Goethe-Universität, 2008.
Regeringen. “Aftale om "Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet””, 2017. Aftale om %22Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet”.
Rothuizen, Jan Jaap. “50 år med kritisk videnskab og dialogisk pædagogik. Et kommenteret gensyn med Skjervheim og Habermas.” I Profesjon og kritikk, redigeret af Solveig Østrem, Mari Pettersvold, og Bernt Hennum. Bergen: Fakbogforlaget, 2015.
———. “Fortællingens betydning for pædagogik”. I Pædagogiske praksisfortællinger, redigeret af Susanne Idun Mørch. Aarhus: Systime Academic, 2004.
———. “På sporet af pædagogisk faglighed. Pædagoguddannelsens deltagelse i det pædagogiske projekt”. Aarhus University, DPU, 2015. https://viauc.academia.edu/janjaaprothuizen.
———. “Praksisfortællinger og pejlemærker”. I Pædagogiske praksisfortællinger, redigeret af Susanne Idun Mørch, 148–76. Aarhus: Systime Academic, 2004.
Rothuizen, Jan Jaap, og Line Togsverd. “Pædagogik, ballade og ræsonnementer”. I Profesjon og kritikk, redigeret af B. S Hensum, Mari Pettersvold, og Solveig Østrem. Oslo, 2015.
Schleiermacher, Friedrich. “Über die Theorie der Erziehung”. I Pädagogik als Wissenschaft, redigeret af Friedhelm Nicolin, 6–17. Darmstadt: Wissenschaftliche Buchgesellschaft, 1969.
Schmidt, Lars-Henrik. “Institutstrukturen ved Danmarks Pædagogiske Universitet”, 2001. http://edu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/institutstrukturen-ved-danmarks-paedagogiske-universitet/.
Togsverd, Line, Hanne Hede Jørgensen, Jan Jaap Rothuizen, og Stephan Weise. Viden i spil i daginstitutioner. Aarhus: DPP, 2017. kortlink.dk/ucviden/qedb.
Togsverd, Line, og Jan Jaap Rothuizen. “Pædagogik, ballade og ræsonnementer”. I Profesjon og kritikk, redigeret af Solveig Østrem, Mari Pettersvold, og Bernt Hennum. Bergen: Fagbokforlaget, 2015.
———. “Pædagogik og opdragelse som en menneskelig udfordring”. I Pædagogiske Balllader. Perspektiver på pædagogers grundfaglighed, redigeret af Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen. Frederiksberg: Samfundslitteratur, 2016.
———. Pædagogiske ballader. Perspektiver på pædagogens faglighed. København: Samfundslitteratur, 2016.
Togsverd, Line, Jan Jaap Rothuizen, og Hanne Hede Jørgensen. “Viden om god pædagogik i spil. Kultivering af hverdagslivets pædagogik gennem fortællinger”. København, 2017.
Publiceret
2020-06-24
Citation/Eksport
Rothuizen, J. (2020). Om og for praksis. Studier I Pædagogisk Filosofi, 8(2), 20-43. https://doi.org/10.7146/spf.v8i2.110456