Nysgerrighed udvider fællesskaber – overskridelse af inklusion som sorteringsteknologi

Abstract

Artiklen adresserer aktuelle inklusionsproblematikker, som de konstitueres og deltages i af børn og lærere i en indskolingsklasse i en dansk folkeskole.

Casen er hentet fra et social-praksisforskningsprojekt, der sætter social-praksisteoriske begreber om læring som situeret deltagelse i praksis, om handleevne i praksis og om selvforståelse i praksis i anvendelse på empiriske data, som er indsamlet i en 1. klasse i perioden marts til maj 2012. I analysen anvendes også Deleuzes begreb om forskelliggørelse samt Davies’ begreb om be-longing to belong.

Såvel elev- som lærerperspektiv udfoldes gennem analyse af intense historiske hverdagsøjeblikke. I studiet er anvendt kvalitativ metodologi bestående af deltagerobservation, videooptagelser, (fotobaserede) kvalitative interviews og kollektivt biografiarbejde.

Analysen argumenterer for, at elevens deltagelse fra en position som først ekskluderet og dernæst inkluderet fastholder ham i en ADHD-adfærd, og at hans lærers deltagelse fra en position som almindelig lærer, der ikke har ADHD-ekspertviden, fastholder hende i en udmattende kontrol-performance. Gennem kollektivt biografiarbejde med lærere og børn opnås praksiserkendelser om kategorial forskelsforståelse som begrænsende i forhold til udvidelse af handlemuligheder, og det vises, hvordan nysgerrighed udvider fællesskabet.