Sociale læreprocesser som analytisk begreb

Abstract

Denne artikel omhandler analyser af læring i hverdagslivets sociale praksisser. Artiklen tager sit afsæt i tre forskellige empiriske studier gennemført af artiklens forfattere. Det er en central antagelse i artiklen, at det sociale i læreprocesser ikke bør forbeholdes relationelle enheder som teams, grupper eller praksisfællesskaber. I stedet for en sådan reduktionistisk, relationel forståelse af det sociale foreslås det, at det sociale ses som en kontinuerlig bevægelse, der gør, re-associerer og samler det humane og det ikke-humane. På denne måde bliver det analytiske blik på læreprocesser skarpere og mere inklusivt, og det tillader os at analysere for eksempel betydningen af fysiske rum i forbindelse med læreprocesser. Ud over dette bliver empiriske undersøgelser, hvor man har som bestræbelse at følge bevægelser, dynamiske, og de muliggør en kritisk analyse af de ofte tomme og abstrakte begreber, der guider megen forskning i læreprocesser.