The funny story we have heard too often: positive emotioner i kunstoplevelser og deres indflydelse på læring

Abstract

Learning

Is what happens to you

While you are busy having fun

Learning

Nagg og Nell er to roller i skuespillet Endgame, skrevet af den irske forfatter Samuel Beckett (1990); den sidste modernist og den første postmodernist i den vestlige kultur. De mange historier, de fortæller hinanden, er ofte en vittighed i nedbrydning: “The funny story we have heard too often, we still find it funny, but we don’t laugh any more” (Beckett, 1990, p. 101).

Samuel Becketts værker er en afgørende ressource for kunstneriske og filosofiske refleksioner om positive emotioner, optimisme, håb, realisme og deres modsætninger. Denne artikel vil tage poetisk udgangspunkt i Becketts forfatterskab med henblik på at drøfte kunstens forhold til positivitet og kunstens evne til at skabe positive emotionelle oplevelser.

Det foreliggende bidrag funderes i empiriske data om forholdet mellem positive emotioner i kunstoplevelser og læring (Chemi, 2012) og begrebsliggøres inden for den positive psykologiske tradition, som dog problematiseres op imod en humanistisk kulturanalytisk tilgang.

Det forskningsspørgsmål, artiklen forholder sig til, er følgende: Er emotionerne i kunstoplevelser altid positive? Hvilken rolle eller funktion har positive emotioner i læringssituationer, hvor kunstneriske oplevelser inddrages?