Følelser i bevægelse - Om læreprocesser i musikterapeutens uddannelse

Abstract

Artiklen sætter fokus på forholdet mellem musik og følelser, som dette indgår i musikterapistuderendes personlige og professionelle læreprocesser. Der tages teoretisk afsæt i Antonio Damasios og Daniel Sterns kropsorienterede teorier om emotioner og følelser, med særligt fokus på baggrundsfølelser og vitalitetsdynamik. Derefter stilles der skarpt på egenterapi (læreterapi), som den indgår i musikterapiuddannelsen på AAU. Det terapeutiske spor i uddannelsen er baseret på den klassiske psykoterapeutiske teori om egenterapiens nødvendighed for god psykoterapeutisk praksis. Artiklen inddrager et forskningsprojekt, som undersøger de kandidatstuderendes oplevelse og forståelse af egenterapeutiske processers betydning for deres faglige og personlige udvikling (Lindvang, 2010). Der gøres rede for, hvordan musikterapeutuddannelsen (som er en kombineret akademisk og professionsorienteret uddannelse) sætter begreberne i spil i de terapeutiske fag. Undersøgelsen peger på, at forskellige former for følelser, både ’her og nu’ og i et livshistorisk perspektiv, bearbejdes på flere refleksionsniveauer gennem terapiforløbene. Afslutningsvis argumenteres der for, at akademisk læring, emotionel udvikling og professionel identitetsdannelse kan gå hånd i hånd i et integreret uddannelsesforløb, som fremmer både selvbevidsthed, relationel bevidsthed og refleksivitet.