Terapeutisk forandring gennem terapeutens egne emotionelle processer

Abstract

Klinisk erfaring tilsiger, at terapeuten via det affektive samspil med patienten uforvarende kan blive involveret i relationelle mønstre, som sætter den terapeutiske proces i stå. Dette bekræftes af empirisk psykoterapiforskning baseret på emotionspsykologiens tradition for at se på affektiv ansigtsadfærd som indikatorer for ubevidste emotionelle processer. Med udgangspunkt i en klinisk case og eksempler fra psykoterapiforskning argumenteres for, at terapeutens arbejde med egne emotioner kan opløse maladaptive relationelle mønstre og åbne for nye erkendelser og oplevelser for patienten. Terapeuten har brug for sensitivitet over for relationelle processer samt en åben tilgang til egne reaktioner for at kunne gøre det nødvendige emotionelle arbejde. Terapeutens emotionelle arbejde og dette arbejdes effekt på patienten diskuteres med udgangspunkt i psykoanalytisk teori; i denne artikel primært repræsenteret ved Wilfred Bion og Neville Symington.