Så rejser jeg mig op og vandrer tilbage til Paamiut - Om monologer i unges teater i Paamiut Asasara
DOI:
https://doi.org/10.7146/pl.v33i2.8745Keywords:
Kunst, Psykologi, Unges teater, PaamiutAbstract
I denne artikel undersøges indhold i og betydningen af unges teatermonologer3 – som de fandt sted i forbindelse med C:ntact’s teateropsætning med en gruppe unge i Paamiut. Forestillingen bestod af otte monologer, der blev fremsat af de unge. Da der var tale om monologer, undersøges det, hvad der er det specifikke i netop monologen som udtryksform i denne bestemte kontekst. Det undersøges her, hvordan monologen i form af fortælling har indgået i inuits kultur i fortællinger af myter, sagn og eventyr. Dernæst undersøges indholdet i de unges nutidige dialoger. Der afsluttes med en refleksion over betydningen af de unges dialoger i den konkrete kontekst samt mere generelt som en bestemt udtryksform. Artiklen bygger på interviews med de unge deltagere og med andre borgere i Paamiut samt på et spørgeskema og statistik om udviklingen i Paamiut.
Downloads
Published
How to Cite
Issue
Section
License
Ophavsret er tidsskriftets og forfatternes. Det er gældende praksis, at artikler publiceret i Psyke & Logos, som efterfølgende oversættes til andet sprog, af forfatteren frit kan publiceres i internationale tidsskrifter, dog således at det ved reference fremgår, at den oversatte artikel har et forlæg i en dansksproget version i Psyke & Logos. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard). Link foretrækkes, fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler.