Kunstens psykologi og sansningens primat

Abstract

I et kunstpsykologisk perspektiv indtager psykologien for det meste en privilegeret position i forhold til den kunst den vil undersøge. Således er det oftest allerede etablerede psykologiske begreber om perception, emotion og betydningsdannelse der danner udgangspunkt for kunstpsykologiske analyser. Spørgsmålet er imidlertid om ikke kunstpsykologien udelukker sig selv fra væsentlige indsigter ved på denne måde at behandle kunstværker som traditionelt empiriske eller repræsentationelle genstande. Med udgangspunkt i en analyse af Sigmund Freuds tilgang til kunst vil jeg pege på filosoffen Gilles Deleuze som en mulig inspirationskilde for en radikal kunstpsykologi der placerer kunsten i midten af tænkningen.