ORGANISERET VOLD MOD FANGER I FÆNGSLER I HONDURAS – En analyse af vidnesbyrd

Abstract

Artiklen analyserer to vidnesbyrd fra en massakre i et fængsel i Honduras. Der anlægges dels en narratologisk, dels en diskursanalytisk metode på disse vidnesbyrd. Igennem analysen vises det, hvorledes vidnesbyrdene positionerer overleveren som én, der ikke er død, men som heller ikke er levende, og som ikke kan få handlekraft socialt og praktisk uden støtte fra en anden diskurs, der placerer vedkommende i et socialt fællesskab på en meningsfuld måde. Endvidere vises det, hvorledes ofret konstrueres ved at udsætte vedkommende for kaotisk vold, hvor der kun er mulighed for valg, der fører til mere død og lemlæstelse, idet ofret tilskrives farlighed. Der kan ikke henvises til nogen retfærdighed, idet bødlerne har defineret denne ved ofrets tilskrevne farlighed. Ofret kan kun reddes ved at blive synligt for andre. Denne positionering fører således til afmagt – og en mulig intervention må bestå i socialt at tilbyde en ændring af denne positionering.