RIDETERAPI FOR BØRN – I ET NARRATIVT PERSPEKTIV

Abstract

Formålet med denne artikel er at beskrive en aktuelt benyttet
metode, hvori rideterapi indgår som det centrale omdrejningspunkt
i arbejdet med børn med vanskeligheder, ud fra en
narrativ forståelse og praksisramme. Beskrivelsen bruges efterfølgende
som grundlag for overvejelser omkring rideterapiens
virksomme komponenter og potentiale i forhold til at tilføre
noget nyt til narrativ praksis.
Metoden er udviklet igennem to års anvendelse og løbende
evaluering. Vi har erfaret, at børnene i rideterapien har haft
udbytte i forhold til de vanskeligheder, de var beskrevet med,
som rækker ud over det, vi kender fra den narrative metode
alene. I artiklen vil vi redegøre for metodens centrale komponenter
gennem beskrivelse af praksis og casehistorier samt
komme med bud på, hvilke faktorer ved tilføringen af heste der
kan antages at have betydning, såsom: relation, aktivitetsbaseret
oplevelse, terapi uden stigmatisering, læring på flere
niveauer og social støtte.
Artiklen er et kvalitativt studie af en specifik praksis, som
danner baggrund for generelle overvejelser omkring rideterapiens
mulige potentiale til at tilføre noget nyt til allerede eksisterende
terapi for børn.