"I want to go home"
A bodily focused understanding of home, music, and nostalgia in terms of dementia
DOI:
https://doi.org/10.7146/pl.v46i2.165674Keywords:
feeling at home, dementia, nostalgia, music, safetyAbstract
A plethora of times, I have encountered people with dementia at nursing homes who wants to go home but is instead told that "they are home". This makes me wonder what it means to go home and to feel at home. To find an answer, I have gathered accounts from next of kin as well as theory and research about home and nostalgia.
References
Arnold-Forster, A. (2024). Nostalgia: A History of a Dangerous Emotion. Picador Books.
Boym, S. (2007). Nostalgia and its discontents. The Hedgehog Review, 9(2).
Boym, S. (2001). The future of Nostalgia. Basic Books.
Bredsdorff, T. (2017). Tøsne og forsytia. Noget om livet med Alzheimers. Gyldendal.
Børns Vilkår (2022). Vold i hjemmet. En registeranalyse af underretninger og kommunens indsatser for børn under 18 år udsat for vold i hjemmet. https://bornsvilkar. dk/wp-content/uploads/2023/04/Notat_Vold-i-hjemmet_Faar-vi-oeje-paa-det-og-faarboernene- den-rette-hjaelp65.pdf
Chaudhury, H. (2008). Rediscovering the self in dementia. The Johns Hopkins University Press.
Cassin, B. (2016). Nostalgia. When Are We Ever at Home? Fordham University Press. https://doi.org/10.2307/j.ctt19rm9jg
Coccia, E. (2024). Philosophy of the home: Domestic space and happiness. Penguin Books.
DDO (2025). Den Danske Ordbog. https://ordnet.dk/ddo
Dekkers, W. (2009). On the notion of home and the goals of palliative care. Theoretical medicine and bioethics, 30, 335-349. https://doi.org/10.1007/s11017-009-9121-5
Dyring, R. & Grøn, L. (2022). Ellen and the little one: a critical phenomenology of potentiality in life with dementia. Anthropological Theory, 22(1), 3-25. https://doi. org/10.1177/14634996211010512
Elsass, P. (2003). Håndbog i kulturpsykologi. Et fag på tværs (kapitel 6: Hjemlængsel og udlængsel. Nostalgi og træthed som reaktioner på det senmoderne samfund). Gyldendal.
Fenger-Grøndahl, M. (2024). Menneskets behov for at glemme sig selv har nok aldrig været større. Kan flugten fra smerten være sund? Kristeligt Dagblad, Liv & Sjæl, 8.02.2024.
Frank, J. (2005). Semiotic use of the word ”home” among people with Alzheimer’s disease. A plea for selfhood? I G.D. Rowles & H. Chaudhury (red.), Home and identity in late life: International perspectives, (p. 171-197). Springer Publishing Company.
Hansen, M.I. (2021). Gennem sprækkerne. Opdagelser i et demensforløb. Gads Forlag.
Ibsen, J.T., Hansen, N.N., Grønfeldt, S.T. & Rosenberg, A.W. (2024). Fra bolig til hjem. Teorier og praksiserfaringer om hjemlighed, hjemfølelse og meningsfulde fællesskaber efter hjemløshed. VIVE. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Ismail, S., Christopher, G., Dodd, E., Wildschut, T., Sedikides, C., Ingram, T.A., ... & Cheston, R. (2018). Psychological and mnemonic benefits of nostalgia for people with dementia. Journal of Alzheimer’s Disease, 65(4), 1327-1344. https://doi.org/10.3233/ JAD-180075
Jacobsen, J.H., Stelzer, J., Fritz, T.H., Chételat, G., La Joie, R. & Turner, R. (2015). Why musical memory can be preserved in advanced Alzheimer’s disease. Brain, 138(8), 2438-2450. https://doi.org/10.1093/brain/awv135
Johannisson, K. (2013). Nostalgia; en känslas historia. Albert Bonniers förlag.
Justitsministeriet (2024). Udbredt vold i hjemmet får regeringen til at varsle strafskærpelser https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/udbredt-vold-i-hjemmetfaar- regeringen-til-at-varsle-strafskaerpelser/
Kjeldsen, M.B. (2017). Hjemfornemmelse. En fornemmelse for hjem i moderne litteratur. Kandidatspeciale, Aalborg Universitet.
Kjøgx Pedersen, I. (2018). Drengen der blev væk. Mor, mig og demensen. Gyldendal.
Pedersen, M.L. & Balvig, F. (2024). Udsathed for vold og andre former for kriminalitet Offerundersøgelser for årene 2005-2023. Rigspolitiet, Københavns Universitet og Det Kriminalpræventive Råd.
Philipsen, C.S. (2013). Hjemfølelse. Ph.d.-afhandling, Roskilde Universitet.
Merleau-Ponty, M. (1945). Phénoménologie de la Perception. Gallimard.
Nielsen, M.L., Rønberg, M.T. & Sørensen, N.U. (2020). ”Det får mig til at føle mig hjemme”: Når unge flytter hjemmefra, og hvordan de skaber tilhørsforhold et nyt sted. Psyke & Logos, 41(1), 119-141. https://doi.org/10.7146/pl.v41i1.121510
NVD (2025). Symptomer på demens. Nationalt Videnscenter for Demens. https://videnscenterfordemens. dk/da/symptomer-paa-demens
Rasmussen, J.D. & Fristrup, T. (2024). Artful Ageing – sans for de små aldringserfaringer. Viden om aldring, 40(2), 4-9.
Ridder, H.M.O. & Krøier, J.K. (2022). Stemning. Musikalsk interaktion i demensomsorgen. Gyldendal.
Rosa, H. (2016). Resonanz. Eine Soziologi der Weltbeziehung. Suhrkamp Verlag.
Rosa, H. (2014). Fremmedgørelse og acceleration. Hans Reitzels Forlag.
Rousseau, J.J. (1779/1975). Dictionnaire de musique/The complete dictionary of music. Consisting of a copious explanation of all words necessary to a true knowledge and understanding of music. AMS Press.
Routledge, C., Arndt, J., Wildschut, T., Sedikides, C., Hart, C.M., Juhl, J., ... & Schlotz, W. (2011). The past makes the present meaningful: Nostalgia as an existential resource. Journal of Personality and Social Psychology, 101(3), 638. https://doi. org/10.1037/a0024292
Sedikides, C., Leunissen, J. & Wildschut, T. (2022). The psychological benefits of music-evoked nostalgia. Psychology of Music, 50(6), 2044-2062. https://doi. org/10.1177/03057356211064641
Sedikides, C. & Wildschut, T. (2023). The psychological, social, and societal relevance of nostalgia. Current Opinion in Psychology, 52. https://doi.org/10.1016/j. copsyc.2023.101609
Sedikides, C. & Wildschut, T. (2024). On the Nature of Nostalgia: A Psychological Perspective. Emotion Review. https://doi.org/10.1177/17540739241303497
Stenseng, F., Steinsholt, I.B., Hygen, B.W. & Kraft, P. (2023). Running to get ”lost”? Two types of escapism in recreational running and their relations to exercise dependence and subjective well-being. Frontiers in psychology, 13. https://doi.org/10.3389/ fpsyg.2022.1035196
Tannebæk, K. (2022). Demensvenlig indretning. I L. Øksnebjerg, S.G. Hasselbalch, A. Lolk & B. Vølund (red.), Forstå demens. Hans Reitzels Forlag.
Todres, L. (2009). Embodied enquiry. Phenomenological touchstones for research, psychotherapy and spirituality. Palgrave Macmillian.
Tuan, Y.F. (1975). Place: an experiential perspective. Geographical review, 65(2), 151- 165. https://doi.org/10.2307/213970
Van der Steen, J.T., van der Wouden, J.C., Methley, A.M., Smaling, H.J., Vink, A.C. & Bruinsma, M.S. (2025). Music-based therapeutic interventions for people with dementia. Cochrane Database of Systematic Reviews, (3). https://doi.org/10.1002/14651858. CD003477.pub5
Wiberg, M. (2024). Feeling at home: Bildung and the clash between nostalgic and universal values: singing together in a plural world. Journal of Philosophy of Education, 58(5), 606-620. https://doi.org/10.1093/jopedu/qhae068
Winther, I.W. (2023). ”Det er et scoretrick at sige, at jeg kommer herfra”: Om at føle sig hjemme og høre til. Jordens Folk, 58(2), 71-82. https://tidsskrift.dk/jf/article/ view/141270/185138
Zingmark, K. (2000). Experiences related to home in people with Alzheimer’s disease. Doctoral dissertation, Department of Nursing, Umeå universitet.
Downloads
Published
How to Cite
Issue
Section
License
Ophavsret er tidsskriftets og forfatternes. Det er gældende praksis, at artikler publiceret i Psyke & Logos, som efterfølgende oversættes til andet sprog, af forfatteren frit kan publiceres i internationale tidsskrifter, dog således at det ved reference fremgår, at den oversatte artikel har et forlæg i en dansksproget version i Psyke & Logos. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard). Link foretrækkes, fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler.
