The Critical Potentials of Interventions in Interprofessional Collaboration Concerning Children’s Communities – CGB & GT
DOI:
https://doi.org/10.7146/pl.v45i2.152012Keywords:
interprofessional Collaboration, Pedagogical methods, Children’s communities, critical psychologyAbstract
This article focuses on interprofessional collaboration regarding children’s communities in schools. This work often departs in various interventions implemented in schools to guide professional collaboration. The article is theoretically grounded in critical psychology and social practice theory. Through analyses of two cases, we demonstrate the conditions contributing to incorporating these interventions. Additionally, we show that it is crucial how each intervention is situated, developed, and contextualised within the specific practices where they are intended to have an impact. Finally, we discuss the critical potential of pedagogical interventions in interprofessional collaboration and elaborate on how professionals can collectively develop and contextualise interventions, thereby transforming practice.
References
Axel, E. (2011). Conflictual Cooperation. Nordic Psychology, 63(4), 56-78.
Borring, C.G. (2021). Bevægelser mod praksisnære samarbejdsformer – historiske og aktuelle individualiseringsproblematikker i skolepsykologien. Paedagogisk Psykologisk Tidsskrift, 58(2).
Borring, C.G. (2024). En praksisnær vending i skolepsykologien? Udforskning af betingelser for samarbejde mellem skolen og PPR. Ph.d.-afhandling.
Buchardt, M. & Laursen, H.P. (2013). Et skridt ind i en ny verden: en kritisk læsning af cooperative learning. Unge Pædagoger, 44-52.
Dahlbæk, A., Gade, O. & Christensen, R. (2023). Pædagogiske færdigretter – Spise? Med hjem? Unge Pædagoger, 1.
Dreier, O. (1979). Den kritiske psykologi. Rhodos.
Dreier, O. (1999). Personal trajectories of participation across contexts of social practice. Outlines. Critical Practice Studies.
Dreier, O. (2009). Persons in structures of social practice. Theory & Psychology, 19(2), 193-212.
Dreier, O. (2014). Intervention, evidensbaseret forskning og dagligliv. Nordiske Udkast.
Englund, A.-L. & Englund, T. (2012). Hur realisera värdegrunden?: historia, olika uttolkningar: vad är värdegrundsstärkande? (Rapporter från Pedagogiska institutionen, Örebro universitet, Issue.
Englund, A.-L., Englund, T., Engström, K. & Engström, I. (2009). Värdegrunden reducerad till metod [article]. Pedagogiska Magasinet, 13(4), 18-21.
Freire, P. (2017). Pedagogy of the Oppressed (30. anniversary ed.). Continuum.
Gravois, T.A. (2012). Consultation services in schools: a can of worms worth opening. Consulting Psychology Journal: Practice and Research, 64(1), 83-87.
Hammond, N. (2015). Forum Theatre for Children: Enhancing Social, Emotional and Creative Development. Trentham Books & IOE Press.
Hedegaard-Sørensen, L. (2022). Kan vi helt undgå de udskældte specialpædagogiske koncepter? Unge Pædagoger, 83(1), 38-46. (Pædagogiske koncepter og diskurser).
Holland, D. & Lave, J. (2001). History in Person: Enduring Struggles, Contentious Practice, Intimate Identities. School of American Research Press.
Holzkamp, K. (2005). Mennesket som subjekt for videnskabelig metodik. Nordiske Udkast, 33(2), 5-33.
Huniche, L. & Christensen, H.M. (2023). Praksisforskning på sundhedsområdet: en metodebog (1. udgave, red.). Munksgaard.
Højholt, C. & Kousholt, D. (2018). Konflikter om børns skoleliv (1. udgave, red.). Dansk Psykologisk Forlag.
Højholt, C. & Røn Larsen, M. (2016). Sociale interventioner og konflikter i skolelivet. I: J. Krøjer & K. Dupret (red.), Social intervention: meningsfuld indgriben i menneskers liv. Frydenlund Academic.
Højholt, C. & Schraube, E. (2016). Psychology and the Conduct of Everyday Life (1st ed.). Routledge.
Kousholt, D. & Højholt, C. (2011). Forskningssamarbejde og gensidige læreprocesser. I: I C. Højholt (red.), Børn i vanskeligheder: Samarbejde på tværs (s. 207-237). Dansk Psykologisk Forlag.
Kristensen, K.B., Dahlbæk, A. & Andersen, I.H. (2022). Pædagogiske koncepter og diskurser. Unge Pædagoger, 1.
Laursen, H.D. (2013). Pals: der ér grund til bekymring. Unge Pædagoger, 60-69.
Lave, J. (2019). Learning and Everyday Life: Access, Participation, and Changing Practice. Cambridge University Press.
Madsen, C.D. (2023). Anderledes end de andre? – En analyse af skolevanskeligheder og betingelser for at håndtere forskellighed i skolens hverdagsliv. Ph.d.-afhandling. Aarhus Universitet
Mardahl-Hansen, T., Schwartz, I. & Tybjerg, G. (2020). Tværprofessionelt samarbejde om inklusion i skolens læringsfællesskaber. Syddansk Universitetsforlag.
Marx, K., Engels, F. & Arthur, C.J. (2001). The German ideology. Part one. Electric Book Co.
Nielsen, K., Dalgaard, S. & Senger, S. (2013). Spil der forfører: bekendelse i en god stol eller i en elektrisk stol. Unge Pædagoger, 84-97.
Nissen, M. (2016). Standards and standpoints: Why and how standards, and studying them, imply critique. Theory & Psychology, 26(2), 163-181.
Ollman, B. (2003). Dance of the dialectic: steps in Marx’s method. University of Illinois Press.
Ollman, B. (2015). Marxism and the philosophy of internal relations; or, how to replace the mysterious “paradox” with “contradictions” that can be studied and resolved. Capital & Class, 39(1), 7-23.
Pettersvold, M. & Østrem, S. (2019a). Problembarn og programinvasjon. I: S. Østrem (red.), Manualer og metoder i barnehage, skole og barnevern. (s. 7-36). Cappelen Damm Akademisk.
Pettersvold, M. & Østrem, S. (2019b). Problembarna: metoder og manualer i barnehage, skole og barnevern (1. utgave, ed.). Cappelen Damm Akademisk.
Réol, L. (2022). “Koncept Mindfulness”: styrker og risici ved konceptualiseringen af mindfulness i folkeskolen. Unge Pædagoger, 83(1), 29-37. (Pædagogiske koncepter og diskurser).
Røn Larsen, M. (2011). Samarbejde og strid om børn i vanskeligheder: organisering af specialindsatser i skolen: ph.d.-afhandling (1. udgave, red.). Ph.d.-programmet i Hverdagslivets Socialpsykologi.
Røn Larsen, M., højholt, C., Szulevicz, T., Jensen, S.K., Tybjerg, G.M. & Knudsen, R. (2023). Forskningsprojekt: Deltagelse og situeret ulighed i børnelivets institutioner.
Schwartz, I. (2019). Problemers sociale udviklingshistorie: elevperspektiver på inklusion. Paedagogisk Psykologisk Tidsskrift, 56(2), 85-101. (Konflikter om børns skoleliv – et forskningsprojekt på tværs).
Schön, D.A. (1983). The Reflective Practitioner: How Professionals Think in Action. Basic Books.
Schön, D.A. (1991). Educating the Reflective Practitioner: Toward a New Design for Teaching and Learning in the Professions. Jossey-Bass.
Stanek, A.H. (2022). Trivsel, læring og udvikling må bygges på forståelser af det specifikt menneskelige: en kritisk analyse af emotionsregulerende indsatser i pædagogisk praksis. Nordiske Udkast.
Tybjerg, G.M. (2023). Unge og ulige deltagerbetingelser i udskolingen. Roskilde Universitet.
Tybjerg, G.M. & Mardahl-Hansen, T. (2024). Tværprofessionelt samarbejde om inkluderende undervisningspraksis. I: T. Mardahl-Hansen & K. Kousholt (red.), Læreren som udforskende praktiker. Pædagogisk psykologiske perspektiver på det lærerfaglige arbejde. Hans Reitzels Forlag.
Undervisningsministeriet. (2024). Om nationale mål.
Vianna, E. & Stetsenko, A. (2014). Research with a transformative activist agenda: creating the future through education for social change. Teachers College Record (1970), 116(14), 575-602.
Wagner, M. (2011). Forumteater: Hvordan kan det bruges? I: A. Bloch, & M. Sundorph (red.), Musik og drama: Pædagogisk arbejde med forskellige målgrupper. Nautilus Forlag.
Wick, P. (2013). LP-modellen: “Vi gør det, der virker” – Virkelig? Unge Pædagoger, 1, 71-83.
Aabro, C. (2016). Koncepter i pædagogisk arbejde (1. udgave, red.). Hans Reitzels Forlag.
Aabro, C. (2019). Evidens, pædagogik og politik – en småbørnspædagogisk vending. I: M. Pettersvold & S. Østrem (red..), Problembarna: Manualer og metoder i barnehage, skole og barnevern (s. 256-278). Cappelen Damm Akademisk.
Aabro, C., Larsen, A.O. & Pedersen, A.S.B. (2017). Programmering af pædagogikken – Pædagogers virke mellem koncept og kontekst. BUPL.
Downloads
Published
How to Cite
Issue
Section
License
Ophavsret er tidsskriftets og forfatternes. Det er gældende praksis, at artikler publiceret i Psyke & Logos, som efterfølgende oversættes til andet sprog, af forfatteren frit kan publiceres i internationale tidsskrifter, dog således at det ved reference fremgår, at den oversatte artikel har et forlæg i en dansksproget version i Psyke & Logos. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard). Link foretrækkes, fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler.
