Narcissisme, autonomi og emancipation

Abstract

Artiklen tager udgangspunkt i den tese, at den store interesse for narcissismeproblematikken og for teorier til forklaring af samme er udtryk for andet og mere end ønsket om at forstå udviklingstendenser i virkeligheden: at narcissismediskussionens udbredelse og de former, den antager, er grundlæggende bestemt af problemer og behov, som er den diskuterende tressergenerations egne, og som tenderer til at forvrænge billedet af diskussionens genstand. På baggrund af en problematisering af den psykoanalytiske indfaldsvinkel til narcissismeproblematikken forsøger artiklen herefter at skitsere en sociologisk orienteret forklaringsramme, som bygges op omkring udviklingstendenser i de unges konkrete erfaringsverden. Hovedtesen er her, at den "narcissistiske" adfærd ikke kan reduceres til regressiv tilbagetrækning fra realiteten, men at den repræsenterer en fastholdelse af de unges erfaringer med social marginalisering og bearbejder disse i retning af autonomi.