Fadertilknytning i det udforskende rum - en korrektion af tilknytningsteorien
DOI:
https://doi.org/10.7146/pl.v38i1.100083Abstract
Denne artikel undersøger og diskuterer, hvordan Bowlbys tilknytningsteori
kan revideres og udvikles ved at inkludere faderbarn-
tilknytning. Hvad angår tilknytningsfigurer kritiseres teorien
for dens hierarkiske opfattelse af moder-barn-tilknytningen,
hvor moderen anses for den vigtigste tilknytningsfigur.
Som alternativ argumenteres der for, at multiple tilknytninger
til mødre, faedre og andre omsorgspersoner er det typiske mønster
for nutidens barn. Eksempelvis struktureret uafhaengigt af
hinanden og/eller integreret i barnets sind. Nye post-Bowlbyepigenetiske
og -hormonelle forklaringsmodeller og empiri
praesenteres, og banebrydende konsekvenser for teorien drages.
I stedet for at tilknytningsfigurernes omsorgstrang påvirkes
via den klassiske evolutionaere påvirkningsvej, som Bowlby
mente, peger nyere forskning på, at magtfulde epigenetiske her
og nu-mekanismer er i spil.
Downloads
Published
How to Cite
Issue
Section
License
Ophavsret er tidsskriftets og forfatternes. Det er gældende praksis, at artikler publiceret i Psyke & Logos, som efterfølgende oversættes til andet sprog, af forfatteren frit kan publiceres i internationale tidsskrifter, dog således at det ved reference fremgår, at den oversatte artikel har et forlæg i en dansksproget version i Psyke & Logos. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard). Link foretrækkes, fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler.
