Fadertilknytning i det udforskende rum - en korrektion af tilknytningsteorien

Authors

  • Nanna Schrøder
  • Dion Sommer

DOI:

https://doi.org/10.7146/pl.v38i1.100083

Abstract

Denne artikel undersøger og diskuterer, hvordan Bowlbys tilknytningsteori
kan revideres og udvikles ved at inkludere faderbarn-
tilknytning. Hvad angår tilknytningsfigurer kritiseres teorien
for dens hierarkiske opfattelse af moder-barn-tilknytningen,
hvor moderen anses for den vigtigste tilknytningsfigur.
Som alternativ argumenteres der for, at multiple tilknytninger
til mødre, faedre og andre omsorgspersoner er det typiske mønster
for nutidens barn. Eksempelvis struktureret uafhaengigt af
hinanden og/eller integreret i barnets sind. Nye post-Bowlbyepigenetiske
og -hormonelle forklaringsmodeller og empiri
praesenteres, og banebrydende konsekvenser for teorien drages.
I stedet for at tilknytningsfigurernes omsorgstrang påvirkes
via den klassiske evolutionaere påvirkningsvej, som Bowlby
mente, peger nyere forskning på, at magtfulde epigenetiske her
og nu-mekanismer er i spil.

Downloads

Published

2017-11-22

How to Cite

Schrøder, N., & Sommer, D. (2017). Fadertilknytning i det udforskende rum - en korrektion af tilknytningsteorien. Psyke & Logos, 38(1), 246–264. https://doi.org/10.7146/pl.v38i1.100083