PRAKSIS, MAGT OG UDVIKLING – aspekter i psykosocial intervention i postkonfliktsamfund

Resumé

Artiklen plæderer for en udviklingsorienteret tilgang til psykosociale interventioner i postkonfliktsamfund, hvor der gøres brug af erfaringer opnået inden for udviklingsforskning og praksis. Det betyder en øget fokus på kontekst og kultur allerede i planlægningsfasen og ikke mindst et genuint samarbejde med lokale partnere. For kun på den måde kan en holdbar succes opnås. Når der arbejdes med et emne som tortur, drejer det sig om magt og politik, og der findes ikke nemme tekniske løsninger. Psykosocial intervention kan i en udviklingssammenhæng derfor ikke ses isoleret, men skal ses i en større politisk sammenhæng.

Tilgange til psykosocial intervention og udviklingsbistand har fælles tankegods, der kan bygges videre på, idet der inden for begge interventionsformer er tradition for at tage udgangspunkt i ressourcerne hos dem, man ønsker at bistå; de har med andre ord indlejret et forandringspotentiale. Det drejer sig om aktive mennesker og grupper, som besidder ressourcer og potentialer, der kan udnytte det politiske rum, således at magtforholdene gøres mindre asymmetriske og de værste menneskelige handlinger udryddes.